Ny Højesteretsdom om overgødskning

I den netop afsluttede sag fandt Højesteret, at en landmand havde overtrådt gødningsanvendelsesloven ved i sin landbrugsbedrift at have gennemført gødskning med tilførsel af mere kvælstof end virksomhedens tilladte årlige kvote. De omtvistede hændelser var sket i planperioderne 2006/2007 og 2008/2009. Landmanden havde endvidere indkøbt gødningen ved en ikke-registeret forhandler.

Højesteret fastslog, at lovovertrædelsen skulle bedømmes efter den kvælstofkvote, som var gældende, da overgødskningen blev begået, uagtet at reglerne for fastsættelse af de årlige kvoter blev ændret i 2016 med mulighed for øget kvælstofudledning. I denne vurdering lagde Højesteret særligt vægt på, at gødningsanvendelseslovens bestemmelser, 0m at en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål i en planperiode ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof, ikke er ændret, ligesom kriterierne for fastsættelse af bødestraf for sådanne overtrædelser heller ikke er ændret. Ændret er alene kvoterne.

Yderligere har Højesteret fastslået, hvornår forældelsesfristen for sanktionerne i medfør af loven indtræder.

Endelig afviste Højesteret forsvarets påstand om, at landmanden ikke kunne straffes på grundlag af en eventuel tilsidesættelse af procedurereglerne i SMV-direktivet og Habitatdirektivet. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder var heller ikke til hinder for, at landmanden kunne straffes.

Overgødskning

I den pågældende sag var der ifølge Anklagemyndigheden tale om to overtrædelser af gødningsanvendelsesloven § 5, jf. § 29. Det var deres påstand, at landmanden i planperioden 2006/2007 og 2008/2009 havde overtrådt den tildelte kvælstofkvote med henholdsvis 7.008 og 5.593 kg kvælstof.

Overfor dette gjorde den tiltalte gældende, at der ikke var tale om en overgødskning, idet gødningen ikke var tilført jorden, men derimod havde været anvendt til opbygning af et lager til senere anvendelse.

Lovgrundlaget

Det særlige i sagen var netop det faktum, at kvoteordningen blev ændret ved lov med ikrafttræden den 2. marts 2016. Herefter blev der foretaget en ændring af kvoteberegningen, sådan kvoterne ikke længere skulle fastsættes til under "økonomisk optimum", men dog blev kvoteordningen herudover bevaret. Herudover blev gødningsanvendelsesloven i 2019 afløst af en ny gødningsanvendelseslov (lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag).

Der var under sagen enighed om, at landmanden lovligt kunne have gennemført gødskning med den mængde kvælstof, som han havde tilføjet, hvis beregningen af kvælstofkvoterne var beregnet efter de nye regler, der blev indført i 2016.

Imidlertid var den bestemmelse, som landmanden overtrådte i den dagældende gødningsanvendelseslovens § 5 (nuværende § 12). Heraf følger, at en bedrifts forbrug af kvælstof til gødningsformål i en planperiode ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof. Netop denne bestemmelse er ikke ændret i den ny lov. Det er således fortsat – også efter de nye regler – strafbart for en bedrift, at overskride den årligt fastsatte kvælstofkvote.

Henset til at kvælstofkvoterne fastsættes på baggrund af bekendtgørelser, og at bekendtgørelsen for de pågældende planperioder (2006/2007 og 2008/2009) ikke er ophævet, udtaler Højesteret, at kvoten fortsat er gældende for de pågældende år.

Som en følge heraf fastslår Højesteret, at lovovertrædelsen skal bedømmes efter den lovgivning, der var gældende på tidspunktet for overgødskningen. Den omstændighed, at kvoterne og de tekniske principper for beregningen er ændret, førte ikke til andet resultat.

Forældelse

Efter dagældende gødningsanvendelseslovens § 29, stk. 4 gælder der en forældelsesfrist på 4 år fra overtrædelser af gødningsanvendelsesloven eller regler udfærdiget i medfør heraf. En tilsvarende bestemmelse er at finde i den nugældende gødningsanvendelseslov § 54. Spørgsmålet var herefter, hvornår de 4 år skulle regnes fra.

Højesteret fastholdt herved en tidligere afsagt dom fra Østre Landsret fra 1997, hvoraf følger, at forældelsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed ophørte, hvilket er den dag, hvor den sidste udbringning af gødning i planperioden fandt sted. Forældelsen bliver dernæst afbrudt ved påtale, og Højesteret fastslog, at fremsendelse af bødeforlæg i medfør af straffeloven er en sådan påtale. Bødeforlægget blev i den pågældende sag fremsendt til landmanden den 6. april 2011. Det afgørende i sagen var således, om overgødskningen i planperioden 2006/2007 fandt sted mindre end 4 år før tidspunktet for modtagelsen af bødeforelægget den 6. april 2011. Hvad angår overtrædelsen i planperioden 2008/2009, var der ingen tvivl om – her var gødskningen foretaget mindre end 4 år før 6. april 2011.

Det var ubestridt i sagen, at gødning til brug for dette forhold var leveret i februar 2007 – og forbrugt i foråret 2007.

Højesteret statuerer i forhold hertil, at det ikke med sikkerhed kunne udledes af sagens beviser, at sidste udbringning af gødning var sket mindre end 4 før det tidspunkt, hvor landmanden modtog bødeforlægget.

Højesteret fandt således, at dette forhold var forældet.

Konklusion

Højesteret har således nu statueret

• at det er kvælstofkvoterne for de enkelte planperioder, der fortsat er gældende, selvom der senere sker lempelse i reglerne om kvælstoftilførsel,
• at forældelsen i sagerne regnes fra den dag, den strafbare virksomhed ophørte, og at fremsendelse af bødeforlæg er tilstrækkelig til at afbryde forældelsen,
• at hverken eventuel tilsidesættelse af procedurereglerne i SMV-direktivet og Habitatdirektivet eller reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er til hinder for, at overtrædelse af kvælstofkvoten medfører straf.

Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os.