15 sep 2020

Lovforslag om lempeligere krav til omregistrering af iværksætterselskaber

På baggrund af en politisk aftale mellem regeringen og de øvrige partier i Folketinget, blev der den 9. september 2020 sendt et lovforslag i høring. Lovforslaget skal sikre lempeligere krav til omregistrering af iværksætterselskaber til anpartsselskaber, og herudover skal lovforslaget gennemføre direktivet om brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret. Høringsfristen for lovforslaget er den 6. oktober 2020.

Lempeligere krav til omregistrering af iværksætterselskaber

Lovforslaget kommer efter, at det har vist sig, at de krav, der stilles til omregistrering af iværksætterselskaber, ligeledes rammer sunde iværksætterselskaber. Dette kan eksempelvis skyldes, at selskaberne i forbindelse med opstarten har lånt penge til investeringer i driften, hvorfor de på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at rejse yderligere kapital.

Herudover har coronakrisen overordnet medført, at mange ellers sunde virksomheder har fået økonomiske problemer.

Lovforslaget er derfor fremsat for at undgå, at ellers sunde iværksætterselskaber skal tvangsopløses, fordi de ikke kan opfylde kravene til omregistrering.

Frist for omregistrering foreslås forlænget et halvt år

Konkret fremgår det af lovforslaget, at fristen for omregistrering skal forlænges med et halvt år, hvorefter omregistrering senest skal finde sted den 15. oktober 2021. Dermed får iværksætterselskaberne tid til at udnytte de lempeligere krav.

De lempeligere krav indebærer, at en eventuel negativ egenkapital ikke skal udlignes. Derimod skal der alene indbetales differencen mellem den registrerede selskabskapital og minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital, som er på 40.000 kr. Dermed er det ikke et krav, at selskabet ved omregistreringen har en positiv egenkapital på 40.000 kr. På denne måde stilles ejerne af iværksætterselskaberne som om, at deres selskaber oprindeligt var stiftet som anpartsselskaber.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med omregistrering af dit iværksætterselskab, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du brug for rådgivning i forbindelse med omregistrering af dit iværksætterselskab?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.

Se vores persondatapolitik her