Justerede Anbefalinger for god Fondsledelse - Her bør fondene udvise særlig opmærksomhed

De justerede anbefalinger skal anvendes i forbindelse med den redegørelse, som de erhvervsdrivende fonde skal offentliggøre sammen med årsrapporterne for 2020. Fondsbestyrelserne skal derfor allerede nu tage højde for ændringerne.

Komitéens udkast til justerede anbefalinger har været udsendt i offentlig høring, ligesom der har været afholdt en række interessentmøder, herunder med Dansk Erhverv, Dansk Industri, Fondenes Videnscenter og Rederiforeningen. Bortset fra en række mindre semantiske ændringer er komiteens udkast videreført stort set uændret i den endelige udgave. Den mark-up, komiteen udsendte, da udkastet blev sendt i høring, kan derfor i nogen grad tjene som vejledning for, hvad der er ændret i forhold til det første sæt anbefalinger fra 2014. Nederst i denne artikel er indsat links til de nye justerede Anbefalinger for god fondsledelse og til den mark-up, som komiteen sendte ud i forbindelse med høringen.

En redegørelse for god fondsledelse kan og bør ikke være standardiseret

Helt overordnet har Komitéen for god Fondsledelse med de samlede justeringer vist, at en Redegørelse for god fondsledelse ikke er eller bør være standardiseret enslydende arbejde for alle fonde, og at alle fonde har behov for individuelt udarbejdede strategier, forretningsordner mv.

God fondsledelse kræver fokus fra fondsbestyrelsens side. Denne artikels formål er at skabe overblik over centrale principper på tværs af de enkelte Anbefalinger for god fondsledelse, så fondsbestyrelsen kan blive klar til arbejdet.

Følg eller forklar-princippet

Et af de nøglepunkter, der er blevet strammet sprogligt op, er teksten omkring det såkaldte ”følg eller forklar-princip”. En erhvervsdrivende fond er ikke forpligtet til at følge anbefalingerne, men hvis fonden ikke følger anbefalingerne, SKAL fonden redegøre for:

• HVORFOR fonden har valgt at indrette sig anderledes end anbefalingerne foreslår, og
• HVORDAN fonden i stedet har valgt at indrette sig.

Forklaringerne må ikke være åbenbart grundløse eller savne mening.

Ifølge de eksempler på gode og dårlige forklaringer, komiteen har valgt at offentliggøre, er en generel negativ holdning til anbefalingen ikke en tilstrækkelig begrundelse.

Denne overvejelse er særlig relevant i forhold til anbefalingerne om aldersgrænser (2.5.2) og offentliggørelse af individuelle honorarer (3.1.2), hvor komiteens anbefalinger går markant ud over, hvad lovgiverne hidtil har været villige til at vedtage.

I relation til disse to anbefalinger, bør der efter vores opfattelse være plads til et generelt og principielt ”hvorfor”, så længe fonden er præcis i beskrivelsen af, hvordan fonden i stedet har valgt at indrette sig. Hvor grænsen mere specifikt vil komme til at gå, skal afgøres af Fondsmyndigheden. Vi anbefaler grundighed i både begrundelser og forklaringer.

Engageret ejerskab af dattervirksomheder (Aktivt ejerskab)

Engageret ejerskab er et af de begreber, der uden at være nævnt i en konkret anbefaling eller direkte i lovteksten i Lov om Erhvervsdrivende Fonde, alligevel er en helt central forpligtelse for en fondsbestyrelse, der direkte eller indirekte kan yde indflydelse på datterselskaber.

Forpligtelsen fremgår – med betegnelsen aktivt ejerskab - af forarbejderne til loven og er med de justerede anbefalinger blevet tydeliggjort og præciseret.

Det signaleres dermed, at forpligtelsen til at udøve engageret ejerskab er en central og vigtig forpligtelse, der skal gennemsyre fondsbestyrelsen virke.

Vi anbefaler, at fondsbestyrelserne bruger arbejdet med redegørelsen for god fondsledelse til at give udøvelsen af det aktive ejerskab et servicetjek.

Engageret ejerskab rummer i overskriftsform forpligtelserne til at følge dattervirksomhedernes økonomiske stilling og udvikling nøje for i tide at kunne tage stilling til eventuelle justeringer i den strategiske ledelse af disse, og herunder ved bl.a. at

• udpege bestyrelsesmedlemmerne i dattervirksomhederne,
• sikre magtadskillelse ved at sikre, at flertallet af fondsbestyrelsens medlemmer ikke samtidig er medlemmer af dattervirksomhedernes bestyrelser eller direktioner,
• tage stilling til, hvilke ledelses- og ansættelsespolitikker, der overordnet skal gælde for datterselskaberne
• forholde sig til dattervirksomhedernes principper for vederlæggelse af dattervirksomhedernes bestyrelser og direktioner,
• fonden en gang årligt tager strategisk stilling til, hvordan fonden bedst understøtter både fondens erhvervsformål og dattervirksomhedernes udvikling,
• fonden løbende tager stilling til fondens nødvendige kapitalberedskab i forhold til dattervirksomheder, og
• fonden i sammensætningen af bestyrelsen tager højde for de krav, som fondens ejerskab af dattervirksomheder stiller til bestyrelsens kompetencer.

Fondens samlede strategier for erhvervsaktiviteter, filantropiske uddelinger og kapitalforvaltning med evigheden for øje

Med en enkelt ny anbefaling om kapitalforvaltning (Anbefaling 2.1.2) og en forbedret forklaring til anbefaling 2.1.1, har komitéen gjort forventningerne til fondens sammenhængende strategidannelse mere klar.

Erhvervsdrivende fonde er populært sagt skabt med evigheden for øje, dvs. at fondene i princippet er sat i verden for at opfylde sin formålsbeskrivelse til evig tid. Det skaber et behov for langsigtet tænkning. Med denne evighed for øje og udgangspunkt i vedtægten forventes en fond mere strategisk at tage stilling til de forskellige områder, der er væsentlige for fondens virke, muligheder og udfordringer på både kort og lang sigt. I overskriftsform bør fonden tage strategisk stilling til:

• Erhvervsformålet, (Anbefaling 2.1.1) dvs. hvordan fonden gennem engageret ejerskab bedst understøtter både fondens erhvervsformål og dattervirksomhedernes udvikling gennem stillingtagen til bl.a. de nævnte forhold i afsnittet ovenfor om engageret ejerskab.
• Uddelingsformålet, (Anbefaling 2.2.1) dvs. hvordan bestyrelsen konkret vil udmønte fondens uddelingsformål og herunder bl.a.
  • Hvilket formål fondens uddelinger mere konkret skal tjene,
  • Hvilke mål fonden ønsker at opnå med uddelingerne;
  • Hvornår fonden er succesfuld med sine uddelinger
  • Hvilken værdi fondens uddelinger bør tilføre modtagerne af uddelingerne,
  • Hvilken værdi fondens uddelinger bør tilføre samfundet i øvrigt, samt
  • Hvordan fonden vil kommunikere med sine interessenter om formålene med uddelingerne mv.
• Kapitalforvaltningen, (Anbefaling 2.2.2) dvs., hvordan fonden passer på fondens formue og kapital og sikrer, at fondens formue og afkastet heraf understøtter fondens formål på både kort og lang sigt, hvilket bl.a. indebærer stillingtagen til:
  • Uddelingsforventninger
  • Likviditet til understøttelse af erhvervsformål
  • Aktivtyper
  • Risikoprofil
  • Risikospredning
  • Forventet og nødvendigt afkast
  • Organisering af kapitalforvaltning
  • Rapportering mv.
• Principper for ekstern kommunikation (Anbefaling 1.1), herunder hvilke overordnede holdninger, procedurer og værdier fonden ønsker at kommunikere efter.

Vi anbefaler, at fonde sikrer størst mulig indre sammenhæng mellem de forskellige strategiske områder, men at fondene også i den forbindelse på strategisk niveau drøfter den fremtidige bestyrelsessammensætning og succession (Anbefaling 2.3.1), herunder hvilke kompetencer der er nødvendige for at understøtte fondens forskellige formål.

Fondsbestyrelsens sammensætning, kompetence, adfærd og evaluering

Bestyrelsens sammensætning, organisering, forventninger til adfærd og evaluering er beskrevet i anbefalingernes afsnit 2.3 gennem dels hele 9 anbefalinger, dels gennem den tekst, der italesætter og kommenterer de 9 anbefalinger.

Bortset fra tre mindre tilføjelser i tre anbefalinger (2.3.1, 2.3.2 og 2.3.4) ligger de væsentligste og interessante ændringer i forhold til de tidligere anbefalinger i en mere udbygget indledning til afsnittet og i tilføjelser til kommentarerne til de enkelte anbefalinger.

Forventningerne til fondenes overvejelser om bestyrelsens sammensætning og organisering er blevet mere helstøbte. På tværs af de 9 anbefalinger og den tilknyttede tekst, kan man om bestyrelsens sammensætning sammenfatte følgende.

Bestyrelsen og dens medlemmer bør:

• Være hensigtsmæssigt, uafhængigt og mangfoldigt sammensat i relation til opgaver, ansvar, køn, alder og erhvervs- og uddelingsmæssig erfaring.
• Være i stand til at kunne føre en konstruktiv og kvalificeret dialog med en ledelse i fonden og dattervirksomheder.
• Udvise evne og vilje til - uvildigt og upartisk - at varetage fondens formål og herunder udvise evne og vilje til at handle uafhængigt af særinteresser, herunder interesser hos dem, der har udpeget bestyrelsesmedlemmerne.
• Løbende og mindst hvert andet år uafhængigt af personlige særinteresser evaluere egen indsats og forholde sig til succession i bestyrelsen og herunder vurdere, om bestyrelsen råder over de rette kompetencer i forhold til bestyrelsens opgaver og ansvar.
• Anvende en grundig og gennemskuelig proces for udvælgelse og indstilling af kandidater til bestyrelsen.

Vi anbefaler, at bestyrelsen, som en konstruktiv måde at arbejde med temaerne på, årligt reviderer og vedtager principper for, hvorledes fonden løbende sikrer og vil sikre en fornyelse af fondsbestyrelsen, så den til stadighed afspejler diversitet og sikrer tilstedeværelsen af de nødvendige kompetencer, der kræves for at opfylde fondens formål.

Læs her komitéens justerede anbefalinger og komitéens mark-up

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med fondsledelse, er du altid velkommen til at kontakte os.