Hvad er en forretningshemmelighed?

Lov om forretningshemmeligheder

Lov om forretningshemmeligheder trådte i kraft i 2018, og det er således en forholdsvis ny lov. Førnævnte dom er vigtig for forståelsen af den relativt nye lov, idet den siger noget om, hvilke oplysninger der er omfattet af den.

Loven beskytter mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af såkaldte forretningshemmeligheder. Det følger af lov om forretningshemmeligheder § 2, stk. 1, nr. 1, at der ved ”forretningshemmeligheder” forstås oplysninger, der

• er hemmelige og som således ikke er almindeligt kendte i kredsen,
• har handelsværdi, fordi de er hemmelige,
• er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse.

Hvis en oplysning opfylder de tre betingelser, er der tale om en forretningshemmelighed, som nyder beskyttelse efter loven. Som nævnt ovenfor betyder dette, at ulovlig erhvervelse, brug og/eller videregivelse af oplysningen udgør en overtrædelse af loven.

Overtrædes loven kan vedkommende, der erhverver, bruger og/eller videregiver forretningshemmeligheden straffes med bøde eller fængsel i indtil et år og seks måneder. Derudover kan indehaveren af forretningshemmeligheden gøre et erstatningskrav eller et krav om godtgørelse gældende mod vedkommende, ligesom indehaveren gennem retten kan få nedlagt et forbud eller påbud mod vedkommende.

Nærmere om sagen

Ovennævnte sag fra Sø- og Handelsretten handlede om en tidligere medarbejder, der opstartede virksomhed indenfor samme branche - neglebranchen i dette tilfælde - som den tidligere arbejdsgiver og som brugte samme leverandør som den tidligere arbejdsgiver. Spørgsmålet i sagen var, om oplysningen vedrørende leverandøren var en forretningshemmelighed efter lov om forretningshemmeligheders § 2, stk. 1, nr. 1, og om den tidligere medarbejders anvendelse af oplysningen vedrørende leverandøren var i strid med loven.

Til de relevante spørgsmål i sagen bemærkede Sø- og Handelsretten, at oplysningen om leverandøren var almindeligt tilgængelig for aktører på markedet for salg af negleprodukter, og at oplysningen ikke havde været underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse fra indehaverens side Derfor kunne oplysningen ikke kategoriseres som en forretningshemmelighed jf. lov om forretningshemmeligheders § 2, stk. 1, nr. 1. Sø- og Handelsretten bemærkede desuden, "at opnåelse af almindeligt branchekendskab via sin ansættelse samt udnyttelse heraf ikke er i strid med lov om forretningshemmeligheder”.

Idet oplysningerne vedrørende leverandøren ikke fandtes at være en forretningshemmelighed, havde den tidligere medarbejder ikke – ved at anvende samme leverandør - handlet i strid med lov om forretningshemmeligheder. Sø- og handelsretten fandt heller ikke, at den tidligere medarbejder havde udøvet illoyal konkurrence, herunder draget nyttet af den tidligere arbejdsgiver, i strid med markedsføringsloven og den gode markedsføringsskik.

Dommens betydning

Dommen viser, at en medarbejder gerne må udnytte det branchekendskab, denne oparbejder i en stilling til at opstarte selvstændig erhvervsvirksomhed. Den viser også, at der er grænser for, hvilke oplysninger der kan kategoriseres som en forretningshemmelighed. Derudover tydeliggør dommen vigtigheden af, at man som arbejdsgiver iværksætter tilstrækkeligt med foranstaltninger til hemmeligholdelse af de oplysninger, man ønsker at beskytte.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Hvis du har spørgsmål til eller brug for rådgivning vedrørende beskyttelse af forretningshemmeligheder, så er du altid velkommen til at kontakte os.