21 apr 2020

Forbuddet mod afholdelse af festivaler, markeder og større begivenheder er nu vedtaget

Statsministeren lancerede på et pressemøde den 6. april 2020, at der ville komme et forbud mod afholdelse af festivaler, markeder og andre større begivenheder i sommeren 2020. Dette forbud er nu sat i kraft med Bekendtgørelse 447.

Hvad indebærer forbuddet?

Forbuddet gælder indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer til stede. Forbuddet løber frem til 1. september 2020.

Det nye forbud skaber et juridisk grundlag for aflysningerne

I praksis ændrer det nye forbud ikke på den aktuelle situation i Danmark, da forbuddet rettet mod forsamlinger på mere end 10 personer fortsat gælder. Dette forsamlingsforbud udløber dog den 10. maj 2020.

Det nye forbud, som løber frem til 1. september 2020, skaber derfor et juridisk grundlag for aflysningerne af sommerens store arrangementer.

Det skaber dermed en mere klar linje for, hvilke forhold der juridisk gælder mellem leverandører, arrangører, deltagere mv. i forbindelse med aflysning af sommerens arrangementer.

Kompensationsordningen for aflyste festivaler mv. er endnu ikke sat i kraft

Den kompensationsordning, der skal dække de tab, som festivaler mv. lider som følge af forbuddet, og som Folketingets partier indgik aftale om den 18. april 2020, er ikke sat i kraft endnu.

Kompensationsordningen, der i princippet blot er en udvidelse af den eksisterende ordning i relation til tid og typer af arrangementer, mangler fortsat godkendelse i Folketingets Finansudvalg og hos EU, ligesom der skal udstedes en bekendtgørelse, der kan sætte ordningen i kraft.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning vedrørende kompensationsordningerne forbindelse med Covid-19/Coronavirus, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også læse mere om de juridiske forhold i forbindelse med Covid-19 på denne side, hvor vi løbende opdaterer med nyheder og spørgsmål og svar vedrørende håndtering af Covid-19.

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du spørgsmål vedrørende kompensation ifm. Covid-19/Coronavirus?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.

Se vores persondatapolitik her