Der er fremsat forslag til den nye databeskyttelseslov

EU vedtog i 2016 en ny persondataforordning, som blandt andet fastlægger reglerne for, hvornår og hvordan en virksomhed må behandle personoplysninger. Persondataforordningen har direkte virkning i alle EU- medlemslande, men den overlader i flere tilfælde til medlemslandene at lave nationale tilpasninger eller begrænsninger af reglerne i forordningen. Forslaget til databeskyttelsesloven bunder derfor heri, og loven kommer - sammen med forordningen - til at erstatte den nugældende persondatalov.

Forslaget til den nye databeskyttelseslov har været i høring hen over sommeren, hvilket har medført enkelte ændringer i det nu fremsatte lovforslag. 

Lovforslaget skal igennem 1. behandling i Folketinget den 16. november 2017, hvorefter det vil blive sendt til Folketingets udvalg med henblik på eventuelle ændringsforslag. Herefter skal forslaget igennem en 2. og 3. behandling, før det kan vedtages.

Den nye databeskyttelseslov vil særligt få betydning for ansættelsesforhold, idet det er et af de områder, hvor det er overladt til det enkelte medlemsland at lovgive. Persondataforordningen fastlægger dog de grundlæggende rammer for behandling af personoplysninger - og for langt de fleste områder også det konkrete regelsæt. Derfor kan en virksomhed sagtens forberede sig på de nye regler, inden den nye databeskyttelseslov er vedtaget. For langt de fleste virksomheder betyder de nye persondataregler nemlig en ændring i arbejdsgange og forhøjet krav til dokumentation, og dette tager tid at udarbejde og implementere.

Hvis du har spørgsmål hertil eller til persondataforordningen, er du velkommen til at kontakte os.