Delsejr til danske lodsejere over Energinet.dk vedrørende gæsteprincippet

Nyhed
21.06.2018

Som mandatar for en række lodsejere stævnede Landbrug & Fødevarer i 2017 Energinet.dk i en ”Principsag” for at få afprøvet, om man lovligt ved ekspropriation - fordi lodsejerne ikke ville indgå en frivillig aftale – kunne tvinge lodsejerne til at fravige gæsteprincippet i en servitut.

Gæsteprincippet er en "medfødt" ret for alle lodsejere til at kræve, at den ledningsejer, der ligger som gæst i lodsejerens areal, skal betale udgifterne til ledningsflytning, som er påkrævet pga. lodsejerens fremtidige ændrede brug. Det kan f.eks. være ønske om opførelse af ny stald, maskinhus eller byudvikling.

Det drejer sig således om, hvem der skal bære den fremtidige økonomiske risiko for udgifterne forbundet med ledningsflytning. Så for at minimere sin fremtidige økonomiske risiko, ønskede Energinet.dk at fravige gæsteprincippet – men uden at betale særlig erstatning herfor. Denne fravigelse blev præciseret i servitutteksten som noget nyt i forhold til tidligere servituttekster. Da en række lodsejere ikke var tilfredse med dette, blev sagen anlagt.

 

Energinet.dks synspunkt

Sagen indeholder selvfølgelig mange detaljer, men overordnet er det Energinet.dks synspunkt, at indholdet af servitutten og præciseringen af fravigelse af gæsteprincippet blot er en videreførelse af hidtidig praksis, der har været gældende i årtier, herunder på gasområdet. Ekspropriationskommissionen gik desværre også ned ad denne vej ved bl.a. at skrive:

 

"Kommissionen anser deklarationsteksten for at være en præcisering af hidtil anvendte deklarationstekster, som ikke går videre en påkrævet efter formålet"

 

Procesbevillingsnævnet og Landsretten

Sagen mod Energinet.dk blev anlagt ved retten i Kolding, da dette er Energinet.dks hjemting. Ved sagens anlæg ved retten anmodede lodsejerne om, at sagen blev henvist til Landsretten til behandling i første instans, fordi sagen var principiel.

 

En sag er principiel, såfremt det ikke kan udelukkes, at sagen kan få betydning for den fremtidige retsanvendelse og retsudvikling, eller hvis det ikke kan udelukkes, at sagen kan få betydning for mange andre lodsejere, end dem som er parter i sagen.

 

Da Energinet.dk jo betragtede sagsanlægget som grundløst, pga. servitutten jo blot var en videreførelse af hidtidig praksis, jf. ovenfor, så gjorde Energinet.dk indsigelse mod, at sagen blev henvist til Landsretten i første instans. Byretten i Kolding var enig med Energinet.dk og ville ikke henvise sagen.

 

Lodsejerne anmodede herefter Procesbevillingsnævnet, hvis formand er Højesteretsdommer, om tilladelse til at kære denne afgørelse (krav i henhold til retsplejeloven). Betingelsen for at få sådan en tilladelse, der kun gives meget sjældent, er, at Procesbevillingsnævnet også vurderer, at sagen indeholder nogle principielle elementer, og at det er åbenbart, at byretsdommen ikke har "set" dette. Procesbevillingsnævnet gav tilladelse til kære – og så var første skridt mod delsejren taget. 

 

Efter indsendelse af kæremålet og 6 måneders ventetid vendte Landsretten tilbage og gav lodsejerne medhold i, at Landsretten skulle behandle sagen i første instans, fordi de i sagen rejste spørgsmål var principielle.

Landsretten udtalte bl.a.:


"Afgørelse af sagerne indebærer lovfortolkning. Der foreligger ikke nyere højesteretspraksis vedrørende spørgsmålet om lovligheden af ledningsdeklarationer, der pålægges private lodsejere, med et indhold som i disse sager. Landsretten finder derfor, at sagerne er af principiel karakter"

 

Hvad betyder kendelsen

For det første skal det selvfølgelig slås fast, at kendelsen ikke siger noget om, hvad det endelige udfald af sagen bliver. Det skal Landsretten først til at kigge på nu.

 

For det andet må det dog konkluderes, at den opfattelse, der hidtil har været hos såvel Energinet.dk som Ekspropriationskommissionerne af, at selve sagsanlægget har været åbenbart ubegrundet, idet praksis på området jo var klar, ikke uden videre deles af Landsretten. Landsretten siger derimod, at Ekspropriationskommissionernes og Energinet.dks opfattelse ikke uden videre kan siges at være udtryk for retspraksis på området. Dermed er kendelsen ikke en blåstempling af hverken Ekspropriationskommissionernes eller Energinet.dks praksis – måske tværtimod. Det vil vise sig. Lovligheden er i hvert fald så usikker, at Landsretten mener, at Højesteret skal have direkte adgang til at bedømme spørgsmål via direkte anke fra Landsretten, hvis sagen kommer så langt.

 

Med Landsrettens kendelse ville det være ønskeligt, at Ekspropriationskommissionen i sine kommende ekspropriationer, der er i vente vedrørende f.eks. havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd i Vestjylland, var mere tilbageholdende med uden videre at give Energinet.dk medhold, men derimod lod tvivlen (som Landsretten nu har bekræftet berettigelsen i) komme lodsejerne til gode.

 

Advokat og partner Søren Nørgaard Sørensen repræsenterer lodsejerne og Landbrug & Fødevarer i retssagen mod Enerinet.dk.

 

Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev