26 mar 2020

Bosteder – Hvordan kan udfordringer ifm. Covid-19 håndteres?

Et af de områder, der oplever udfordringer ifm. Covid-19, er bostederne. På bosteder er der typisk sårbare borgere, som kan være særligt udsat, hvis de smittes med Covid-19. Bosteder har typisk begrænsede personaleressourcer og er derfor sårbare i tilfælde af sygdom hos personalet.

Hvad sker der, hvis personalet sygemeldes?

Det er vigtigt, at alle bosteder har lagt en plan for, hvordan man vil agere i tilfælde af sygdom hos personalet eller ledelsen. Brancheorganisationen Landsforeningen af Opholdssteder vil i nogle tilfælde kunne være behjælpelig. En anden mulighed kan være at tilkalde personale fra andre bosteder.

Hvordan skal sygdomsoplysninger ifm. Covid-19 håndteres efter databeskyttelsesreglerne?

Oplysning om sygdom hos personale eller borgere anses som en personoplysning, som er særligt beskyttet af databeskyttelsesreglerne. Det er derfor vigtigt, at bosteder sikrer sig, at videregivelsen af sygdomsoplysninger er saglig og nødvendig. I mange tilfælde vil det være både nødvendigt og sagligt at videregive oplysning om coronasmitte til andet personale, kommuner og pårørende. Men hver enkelt videregivelse skal overvejes.

Hvem skal betale for værnemidler til bostederne?

Derudover kan der opstå spørgsmål om betaling af værnemidler, som ikke var forudsat ved aftalernes indgåelse. Eventuelle ekstraudgifter til værnemidler og personale kan kræves dækket, hvis der er hjemmel i indskrivningsaftalerne. Er dette ikke tilfældet, må udgifterne indgå i den fremtidige fastsættelse af takster.

Har du spørgsmål til håndtering af Covid-19? 

Hvis du er ansat eller en del af ledelsen på et bosted og er i tvivl om, hvordan I bør håndtere udfordringerne ifm. Covid-19, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har samlet et Covid-19 team, som står klar til at hjælpe.

Du kan læse mere om de juridiske forhold i forbindelse med Covid-19 på denne side (link indsættes), hvor vi løbende opdaterer med nyheder og spørgsmål og svar vedrørende håndtering af Covid-19.

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du spørgsmål vedrørende bosteders håndtering af Covid-19?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.