Sådan håndterer du aktindsigter korrekt i hele udbudsprocessen – som både tilbuds- og ordregiver
Skal du være med, når vores specialister afholder et skræddersyet kursus i håndtering af aktindsigter?
Det er tirsdag den 20. august 2024 i både Aarhus og Aalborg.
Brugen af aktindsigter er stigende
”75 procent af de adspurgte ordregivere inden for det seneste år havde oplevet, at der blev anmodet om aktindsigt i dokumenter i forbindelse med udbudsprocessen.”
Det er resultatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nye undersøgelse, som understreger, at aktindsigter i dag fylder mere og mere i udbudsprocessen. Samtidig oplever vi, at håndteringen af aktindsigter i udbudssager kan være en udfordring for både tilbudsgiver og ordregiver.
Derfor har vores specialister skræddersyet dette kursus, hvor du bliver klædt på til at håndtere aktindsigtsanmodninger, hvad enten du er ordregiver eller tilbudsgiver.
Kursets indhold
På kurset lærer du:
- Hvorfor det er vigtigt at tænke aktindsigt ind helt fra starten af udbudsprocessen
- Hvordan du skal håndtere anmodningen om aktindsigt som både tilbudsgiver og ordregiver
- Hvordan du skal forholde dig ved klage over manglende aktindsigt.
Dagens program
- Introduktion: Hvorfor er aktindsigtsanmodninger relevante for både tilbudsgiver og ordregiver?
- Hvem har adgang til aktindsigt, hvornår har de adgang – og hvem har ikke adgang til at få aktindsigt?
- Hvad er der adgang til aktindsigt i, og hvad kan blive udleveret?
- Hvad er der ikke adgang til aktindsigt i og hvorfor? Her fokuseres særligt på de undtagne dokumenter og oplysninger samt klagenævnspraksis, håndteringen af aktindsigtsanmodningen inkl. høring og dialog
- Klagen over manglende aktindsigt, hvem behandler klagen, og hvilke mulige udfald er der hos Klagenævnet
- Opsamling og tips
Dato:
20. august 2024 kl. 09:00 - 16:00
Sted:
Aalborg og Aarhus
Tilmeldingsfrist:
14. august 2024
Du tilmelder dig kurset her
Vores specialister i udbudsret
Vores viden er din styrke
Se flereTilmeld dig
HjulmandKaptains
Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.