Hvad er retsvirkningen af ordregivers eller udbyders mangelfulde begrundelse?

Udbudsloven og tilbudsloven stiller krav om, at ordregiver henholdsvis udbyder skal underrette berørte ansøgere eller tilbudsgiver om visse af de beslutninger, som ordregiver og udbyder løbende træffer. Efter udbudsloven skal ordregiver bl.a. underrette berørte ansøgere og tilbudsgivere om ordregivers beslutning om tildeling af en kontrakt og om ordregivers beslutning om udvælgelse af økonomiske aktører ved begrænsede udbudsformer. Efter tilbudsloven skal udbyder bl.a. underrette tilbudsgivere om, hvilken afgørelse der er truffet med hensyn til ordretildelingen. De nærmere indholdskrav til begrundelsen afhænger af, hvilken underretning der konkret er tale om.

Herefter bliver spørgsmålet, hvilken retsvirkning eller konsekvens en mangelfuld begrundelse kan have?

Manglende begrundelse kan ikke føre til annullation af tildelingsbeslutning

Klagenævnet for Udbud har i to kendelser endnu engang taget stilling til retsvirkningen af ordregivers mangelfulde begrundelse i en underretning om en tildelingsbeslutning. I begge kendelser udtaler Klagenævnet – i overensstemmelse med hidtidig klagenævnspraksis – at en mangelfuld begrundelse ikke i sig selv kan føre til en annullation af en tildelingsbeslutning.

Kendelserne er ikke overraskende på dette punkt, men giver anledning til at overveje, hvilke andre konsekvenser der måtte være af at have givet en mangelfuld begrundelse til en ansøger eller tilbudsgiver?

Andre retsvirkninger eller konsekvenser

En mangelfuld begrundelse kan have andre retsvirkninger eller konsekvenser. Håndhævelsesloven fastsætter en række klagefrister, der skal være overholdt, såfremt klagenævnet skal kunne behandle den pågældende klage. I flere af disse tilfælde er det en betingelse for, at klagefristen begynder at løbe, at ordregiver henholdsvis udbyder har afgivet en underretning, der også er ledsaget af en begrundelse, der opfylder de konkrete indholdskrav. Udgangspunktet er, at begrundelsen skal gives samtidig med underretningen, jf. ordlyden af eksempelvis håndhævelseslovens § 7, stk. 1.

Klagenævnet har bl.a. i en kendelse af 5. december 2016 taget stilling til, om en sådan begrundelse, der opfylder de konkrete indholdsmæssige krav, kan afgives på et senere tidspunkt end samtidig med underretningen, således at klagefristen begynder at løbe fra dette senere tidspunkt.

Denne sag omhandlede en begrænset licitation efter tilbudsloven. En entreprenør ansøgte om prækvalifikation, men blev ikke prækvalificeret. Entreprenøren indgav efterfølgende klage herom til Klagenævnet for Udbud. Udbyder havde underrettet den pågældende ansøger om, hvilke ansøgere der var blevet prækvalificeret, og ordregiver havde også efterfølgende korresponderet med den pågældende.

 Spørgsmålet blev herefter, om klagen var indgivet inden for den gældende klagefrist. Klagenævnet fandt, at klagefristen begyndte at løbe fra det tidspunkt efter underretningen, hvor klagenævnet fandt, at ordregiver havde afgivet en tilstrækkelig begrundelse. Klagen var i det pågældende tilfælde herefter ikke indgivet rettidigt. Klagenævnet for Udbud har således slået fast, at en klagefrist kan begynde at løbe fra et senere tidspunkt end tidspunktet for underretningen, såfremt en mere udførlig begrundelse er afgivet på dette senere tidspunkt.

Selvom ordregiver henholdsvis udbyder således har mulighed for at afhjælpe situationen og igangsætte klagefristen fra et senere tidspunkt end tidspunktet for underretningen, er det dog under alle omstændigheder væsentligt, at ordregiver faktisk får afgivet en sådan tilstrækkelig begrundelse, således at ordregiver henholdsvis udbyder får igangsat klagefristen.

Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os.