Transportret

Vores transportafdelingsspecialer omfatter rådgivning om kontrakts- og ansvarsforhold inden for alle transportområder: Landevejs-, fly-, bane- og søtransport. Vi har en betydelig erfaring i at varetage reklamationsbehandling for vores kunder og at føre ansvars- og regressager ved domstolene.

Vi assisterer vores kunder med erhvervsretlig rådgivning om køb og salg/forsikring af transportmateriel, herunder skibe og fly, ligesom vi bistår vores kunder med kontakt til og forhandlinger med myndigheder.

Som følge af vores betydelige erfaring og store berøringsflade inden for transporterhvervet sikrer vores advokater i specialafdelingen, at vores kunder hele tiden er opdateret med den seneste udvikling inden for transportretten.

 

Vores rådgivning omfatter såvel rent danske forhold som internationale forhold. Da transport ofte går over grænser, er vi medlem af et internationalt netværk for transportadvokater. Dette sikrer, at vi også i udlandet altid vil kunne bistå med den nødvendige faglige ekspertise.

 

Rådgivning i færdselssager, herunder køre/hviletidssager, tachografovertrædelser mv. varetages af vores strafferetsafdeling

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev