10. jun 2021 09:00

Webinar: Mellemkommunal refusion – Hvad skal sagsbehandlere være opmærksomme på?

Hvad viser nyeste praksis inden for mellemkommunal refusion, og hvilke forhold skal sagsbehandlere være opmærksomme på? Det kan du høre nærmere om den 10. juni 2021 kl. 9.00 – 10.15, når HjulmandKaptain inviterer til webinar.

Det ses ofte, at kommuner er uenige om, hvilken kommune der skal betale udgifter til mellemkommunal refusion.

Det er derfor som sagsbehandler vigtigt at være opmærksom på, hvilke regler der gælder, og hvilke situationer der kan udløse mellemkommunal refusion.

Mellemkommunal refusion reguleres i retssikkerhedslovens § 9 c. Bestemmelsen regulerer de tilfælde, hvor en tidligere opholdskommune er forpligtet til at bære udgifterne, når en udgiftstung borger flytter fra en kommune til en anden.

Hvis en kommune skal have ret til mellemkommunal refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, er det som udgangspunkt en betingelse, at den tidligere opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren har fået ophold i den nye opholdskommune, eller at den tidligere kommune har forholdt sig passivt ved ikke at tildele den pågældende borger den støtte, som borgeren havde brug for.

På webinaret kan du høre advokaterne Birgitte Pedersen og Mikkel Buchwald Møller fortælle nærmere om reglerne på området, nyeste praksis, og hvordan du som sagsbehandler skal forholde dig.

Hvem er webinaret relevant for?

Webinaret er relevant for sagsbehandlere og andre medarbejdere ved kommunen, som beskæftiger sig med mellemkommunal refusion.

Tilmeld dig webinaret

Vil du gerne holde dig opdateret på reglerne inden for mellemkommunal refusion, så tilmeld dig webinaret her

Det er gratis at deltage.

Vi ser frem til at byde velkommen.

Med venlig hilsen
HjulmandKaptain

10 juni kl. 09:00 - 10:15 9 juni Online

Dine oplægsholdere

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du en sag, hvor du mangler advokathjælp?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.

Se vores persondatapolitik her