01. jun 2023 08:30
Cybersikkerhed for ledere - Få værktøjer til at håndtere NIS2
Bemærk: Kurset udskydes til efteråret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og modtag en invitation, så snart vi melder den nye dato ud. Sæt kryds ved kategorien "persondata, markedsføringsret og immaterialret", når du tilmelder dig nyhedsbrevet.
NIS2 stiller krav til dig som leder
EU-direktivet NIS2 træder i kraft til oktober 2024. Der er stadig mange ubekendte, men vi ved, at direktivet stiller en lang række krav til topledelsen i de omfattede organisationer. Det konkrete arbejde med informationssikkerhed og cybersikkerhed rykker nu helt ind på direktionsgangen.
På kurset ”Cybersikkerhed for ledere – få værktøjer til at håndtere NIS2” får du ikke bare viden om regelsættet, men også konkrete værktøjer, som du kan bruge med det samme.
Hvordan tænker hackere, og hvorfor tænker de på dig?
På kurset tager en white hat hacker dig med ind bag systemernes facade og løfter sløret for, hvordan hackere arbejder, og hvorfor din organisation er interessant at angribe.
Vi har også inviteret en virksomhedsleder, der fortæller om både processen og den personlige erfaring, da organisationen satte fokus på cybersikkerhed.
Vi giver dig viden om, hvilke trusler, du skal være opmærksom på, og du får konkret viden om, hvordan du sikrer din organisation mod cyberangreb. Og så giver vi dig selvfølgelig en grundig gennemgang af NIS2-direktivet.
Dagen byder på en blanding af oplæg og dialog. Der er ikke krav om, at du ved noget om cybersikkerhed, men vi håber, du vil tage både spørgsmål og nysgerrighed med, så vi sammen kan skabe en spændende dag.
Program for dagen
Tid, sted og pris
Kurset afholdes den 1. juni 2023 kl. 08.30-16.00 på Hotel Guestapart, Tueager 5A, 8200 Aarhus N
Prisen for at deltage er 3.995 kr. inkl. moms
Sidste frist for tilmelding er den 17. maj 2023.
Har du spørgsmål til dagen, så er du altid velkommen til at kontakte Lóa Skau Björnsson på mail til lbj@70151000.dk eller telefon +45 7221 1799
Vi ser frem til at byde velkommen.
Det med småt
Vi gør opmærksom på, at du kan få refunderet din billet frem til og med den 5. maj 2023, såfremt du skulle fortryde din tilmelding. Men vi opfordrer til, at du, hvis du skulle fortryde din tilmelding, melder det ind til os hurtigst muligt, så vi kan frigive din plads til anden side. Afmelder du dig først efter den 5. maj 2023, vil du blive opkrævet 500 kr. af den samlede billetpris.
HjulmandKaptains specialister i databeskyttelse
Tak for din henvendelse
Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.
Har du en sag, hvor du mangler advokathjælp?
Vores advokater står klar til at hjælpe
Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt og senest den følgende hverdag.
Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.