Fonde og legater

HjulmandKaptain administrerer en række fonde og legater. Disse yder økonomisk støtte, hvilket du kan ansøge om via HjulmandKaptain. Du kan læse mere om dine muligheder for økonomisk støtte fra fondene og legaterne nedenfor.

HjulmandKaptain administrerer følgende fonde og legater: 

  • Niels Otto Pedersen, Ø. Barkholts Mindefond
  • Ella & M.K. Kierkegaard's fond
  • Anna og Jens Marinus Madsen samt Ida og Niels Kristian Madsens mindelegat

Niels Otto Pedersen, Ø. Barkholts Mindefond

 

Fondens formål er at yde økonomisk støtte til fornyelse af inventar i Skæve Kirke, samt at yde støtte til kirkelige aktiviteter omkring Skæve Kirke. Fonden kan tillige yde økonomisk støtte til medlemmer af menigheden ved Skæve Kirke i forbindelse med begravelse, konfirmation og lignende kirkelige aktiviteter.

 

Der forefindes ingen ansøgningsskemaer, men legatet annonceres i dagspressen i februar måned.

 

Ansøgninger sendes pr. mail til Helle Thomsen hth@70151000.dk 

Ella & M.K. Kierkegaard's fond

 

Fonden har til formål at yde støtte til borgere i Frederikshavn gamle kommune, der er værdigt trængende og over 60 år og enlige. Alle 3 betingelser skal være opfyldt. Derudover kan der ydes støtte til kulturelle, sportslige og sociale formål i Frederikshavn gamle kommune.

 

Fondens overskud uddeles i portioner på mindst kr. 500,00 og højest kr. 5.000,00.

Støtte ydes i december måned.

 

Der findes ingen ansøgningsskema, men legatet annonceres i lokalavisen for Frederikshavn.

 

Ansøgningen skal sendes pr. post til:

HjulmandKaptain
Frederikshavnsvej 215
9800 Hjørring

Anna og Jens Marinus Madsen samt Ida og Niels Kristian Madsens mindelegat

 

Fonden ”Anna og Jens Marinus Madsen samt Ida og Niels Kristian Madsens mindelegat” er en fond med hjemsted i Frederikshavn. Den er stiftet af midlerne fra boet efter Hr. Niels Kristian Madsen. 

 

Formålet med fonden er at yde økonomisk støtte til almenvelgørende formål, til personer i økonomisk trang eller vanskelige økonomiske forhold samt til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en større kreds til gode. 

 

Opfylder din ansøgning de betingelser, kan du ansøge hele året. Din ansøgning med den relevante dokumentation skal indgives til advokatfirmaet HjulmandKaptain i Frederikshavn.

 

Ansøgningen skal sendes pr. post eller pr. mail til:

HjulmandKaptain
Havnepladsen 7
9900 Frederikshavn

Mail: usk@70151000.dk

 

Du skal, hvis du søger som privatperson, være opmærksom på, at en eventuel udlodning er skattefri, jf. ligningslovens § 7, stk. 22, men at modtagelse af beløb fra fonden kan have betydning for modtagelsen af offentlige ydelser.

 

Behandling af personoplysninger

Fonden ”Anna og Jens Marinus Madsen samt Ida og Niels Kristian Madsens mindelegat” behandler en række personoplysninger i forbindelse med håndtering af legatuddelingen. Dette kan du læse nærmere om i fondens privatlivspolitik her