Få hjælp til dine privatlivspolitikker

Som dataansvarlig skal du opfylde kravet om oplysningspligt. Det betyder, at du skal oplyse den, du behandler personoplysninger om, hvad behandlingen går ud på. Sådanne oplysningsbreve kaldes også privatlivspolitik, persondatapolitik eller privacy notice, men de dækker alle over det samme.

Vores specialister i GDPR og databeskyttelse kan hjælpe dig med at få fastlagt, hvilke politikker din organisation skal have – og vi kan også hjælpe dig med at udarbejde dem, så de overholder gældende krav og regler.

Oplysningspligt er et krav i GDPR

 

Alle personer, du behandler oplysninger om, har ret til at få en række oplysninger om behandlingen. Det er vores erfaring, at jo bedre du oplyser dine kunder, des mindre er din risiko for, at du skal bruge tid og ressourcer på at håndtere henvendelser om behandlingen fra dine kunder.

 

Du behandler f.eks. personoplysninger, når du:

  • Rekrutterer nye medarbejdere
  • Håndterer ansættelsesforhold
  • Håndterer kundeforhold
  • Har besøgende på din hjemmeside

Få udarbejdet privatlivspolitikker, der passer til din organisation

HjulmandKaptains specialister i databeskyttelse kan hjælpe dig med at få udarbejdet og skræddersyet lige præcis de privatlivspolitikker, din organisation skal have.

 

Vi gennemgår dine behandlingsaktiviteter og sikrer, at du får alle oplysninger med. Vi vejleder dig desuden i, hvordan du udarbejder en plan for opfølgning, så du altid har garanti for, at politikkerne overholder samtlige gældende krav.

Få et compliancetjek af dine eksisterende politikker

 

Har du allerede udarbejdet privatlivspolitikker, men er du usikker på, om de stadig overholder kravene? Så kan du fået et GDPR-compliancetjek af HjulmandKaptains specialister i databeskyttelse.

Vi hjælper dig med at overholde reglerne for samtykke og cookies

I nogle tilfælde skal du indhente samtykke, før du må behandle personoplysninger. Det kan f.eks. være, hvis du ønsker at anvende fotos eller video af dine medarbejdere til markedsføring, eller hvis du sætter cookies, når brugere besøger din hjemmeside.

 

HjulmandKaptain hjælper dig både med at vurdere, om du skal indhente samtykke, og vi hjælper dig med at udarbejde nødvendige samtykkeerklæringer, så du overholder alle gældende regler.

 

Lad vores specialister i databeskyttelse sikre indholdet i dine politikker

Har du spørgsmål til kravene for privatlivspolitikker, eller har du brug for hjælp til at udarbejde og kvalitetssikre indholdet, så er du altid velkommen til helt uforpligtende at kontakte vores specialister i databeskyttelse.

  • ” HjulmandKaptains oplæg om grundlæggende GDPR var rigtig godt, og deres store svarvillighed på alle vores spørgsmål har givet os et langt bedre fundament for det fortsatte fokus på GDPR i afdelingen og ikke mindst et fælles sprog. Så det var helt perfekt. ”

    Funktionschef hos en uddannelsesinstitution

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev