Kontakt os
- +45 7015 1000
- mail@70151000.dk
- Find kontor
Separation & Skilsmisse
Såfremt I ønsker at opløse jeres ægteskab, skal der indgives begæring om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen for derefter at blive skilt. I skal være separeret i minimum et halvt år, inden I kan blive skilt. Der er dog visse undtagelser, der kan gøre, at I kan blive skilt med det samme:
- Utroskab (Her skal tredjemand/tredjekvinde underskrive en speciel tredjepartserklæring, hvori det bekræftes, at tredjeparten har haft et seksuelt forhold til den part, der har været utro.)
- Grov vold udøvet mod den anden ægtefælle
- Såfremt I har boet adskilt fra hinanden de seneste to år
- Hvis der foreligger bigami - hvilket betyder, at én af jer er gift med flere på samme tid.
Hvordan foregår en skilsmisse?
Vi anbefaler, at du/I som det første udfylder blanketten til separation via www.statsforvaltningen.dk
Herefter foreslår vi, at du tager kontakt til en skilsmisseadvokat.
Det er vigtigt, at blanketten ikke bliver sendt ind, før du har
været et smut forbi skilsmisseadvokaten, så du er på den sikre
side. Herefter kan ansøgningen sendes til behandling hos
Statsforvaltningen. Din skilsmisse er nu i proces.
Statsforvaltningen vil derefter hjælpe jer til en løsning, så separationen eller skilsmissen sker så skånsomt som muligt. Fra separationsbevillingens dato, må der højst gå tre måneder, før I er flyttet fra hinanden, ellers ophører separationen igen.
I tilfælde af, at din ægtefælle ikke vil skilles, skal der gå et år, før du kan søge om skilsmisse. Ellers kan du indsende papirer med din underskrift til Statsforvaltningen. Herefter vil I blive indkaldt til et møde, hvor I vil modtage hjælp med at komme videre og finde en løsning.
Når I har været separeret i et halvt år, skal I huske at ansøge om at blive skilt - ellers vil I forblive separeret.
Du kan læse mere om Separation og Skilsmisse under punkterne Bodeling, Forældremyndighed & Børnebidrag samt FAQ.
Såfremt du har spørgsmål til juraen omkring separation og skilsmisse, er du altid meget velkommen til at kontakte os på telefon 7015 1000 eller mail@70151000.dk
Skal vi ringe dig op?Request a call
Klik herClick here







