Skal der betales AM-bidrag af kompensation for påtagelse af en konkurrenceklausul?

Nyhed
08.08.2018

Det er en gyldighedsbetingelse, når en lønmodtager påtager sig en konkurrenceklausul, at lønmodtageren modtager en økonomisk kompensation i den periode, klausulen gælder. Efter ansættelsesklausulloven skal kompensationen, såfremt klausulen har en varighed på op til 6 måneder, pr. måned udgøre minimum 40 % af lønmodtagerens samlede månedlige vederlag på fratrædelsestidspunktet og mindst 60 %, hvis klausulen har en varighed på mere end 6 måneder. Derudover indeholder loven blandt andet bestemmelser, hvorefter kompensationen nedsættes, såfremt lønmodtageren opnår andet passende arbejde.

SKAT og Skatterådet har i et nyligt afgivet bindende svar taget stilling til, hvorvidt kompensationen er arbejdsmarkedsbidragspligtig.

 

Sagens nærmere baggrund

En skatteyder havde ved sin ansættelse påtaget sig en konkurrenceklausul, der forbød skatteyderen at tage ansættelse, være ejer, bestyrelsesmedlem, agent, konsulent eller lignende i en virksomhed, der direkte eller indirekte var i konkurrence med skatteyderens arbejdsgiver.

 

Som kompensation for at påtage sig denne konkurrenceklausul, ville skatteyderen modtage et månedligt beløb svarende til 60% af månedslønnen på fratrædelsestidspunktet.

 

Skatteyderen opsagde sin ansættelse hos virksomheden og fik i den forbindelse et engangsvederlag på 82.932,47 kr. for virksomhedens ønske om at opretholde konkurrenceklausulen. Kompensationen skal således udbetales som et engangsbeløb for de første 2 måneder og derefter løbende pr. måned.

 

Virksomheden havde trukket arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.

 

I restløbetiden af konkurrenceklausulen havde skatteyderen udsigt til at få udbetalt yderligere op til 165.865 kr. som vederlag for konkurrenceklausulen. Betalingen ville blive foretaget i maksimalt ti månedlige rater.

Skatteyderen ville med det bindende svar vide, om engangsvederlaget og den løbende udbetaling for påtagelse af konkurrenceklausulen var arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for skatteyderen.

 

SKAT og skatterådet fandt, at den løbende udbetaling af vederlaget for at påtage sig en konkurrenceklausul er arbejdsmarkedsbidragspligtig, mens SKAT og skatterådet fandt, at engangsudbetalingen var fritaget for arbejdsmarkedsbidrag.

 

SKATs begrundelse

SKAT lagde i sit svar blandt andet vægt på, at det fremgår af ansættelsesklausulloven og forarbejderne til loven, at reglerne om kompensation er indrettet således, at størrelsen af den kompensation, som arbejdsgiveren skal betale til en lønmodtager for at påtage sig en konkurrenceklausul blandt andet afhænger af, hvor lang varighed klausulen har efter ansættelsesforholdets ophør, om lønmodtageren finder et passende nyt arbejde, og om lønmodtageren overholder sin pligt til at søge andet passende arbejde og derved begrænse arbejdsgiverens omkostninger ved klausulen – den såkaldte tabsbegrænsningspligt.

 

Derudover kan klausulens løbetid forkortes ved arbejdsgiverens opsigelse af konkurrenceklausulen. 

Den løbende månedlige kompensation for konkurrenceklausulen udgør således ikke rater af et på forhånd endeligt fastlagt beløb.

 

SKAT henviser derefter blandt andet til følgende:

Når det gælder betaling af arbejdsmarkedsbidrag, er bidragsgrundlaget oprindeligt fastlagt i lov om arbejdsmarkedsfonde § 8, herunder af betydning i denne sag særligt § 8, stk. 1, litra d, og videreført i den gældende arbejdsmarkedsbidragslov § 2, herunder særligt §2, stk. 1, nr. 1. Både lov om arbejdsmarkedsfonde § 8, stk. 1, litra d, og den gældende arbejdsmarkedsbidragslov §2, stk. 1, nr. 1, er brede bestemmelser, der omfatter løn mv. i ansættelsesforhold, løn ved fravær i et ansættelsesforhold og efterbetalinger af forskellig art efter afslutningen af et ansættelsesforhold.

 

Forarbejderne til lov om arbejdsmarkedsfonde § 8, stk. 1, litra d, viser, at den løbende månedlige betaling for en aftale om en konkurrenceklausul skal anses for omfattet af bidragsgrundlaget. Engangsbeløbet, som fulgte af funktionærloven på dette tidspunkt, nævnes ikke.

 

Reglen i lov om arbejdsmarkedsfonde § 8, stk. 1, litra d, er som nævnt videreført i den gældende arbejdsmarkedsbidragslov §2, stk. 1, nr. 1. Med forarbejderne til den gældende arbejdsmarkedsbidragslov, hvoraf det fremgår, at der søges tilvejebragt et grundlag for betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som både viderefører de gældende principper, og som på flere punkter er bredere end den tidligere lov, er det SKATs opfattelse, at den månedlige kompensation for aftalen om konkurrenceklausulen er omfattet af bidragsgrundlaget ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

 

Derimod indgår engangsbeløbet i forbindelse med en aftale om en konkurrenceklausul ikke i forarbejderne som et beløb, der skal medregnes i bidragsgrundlaget, hvilket har medført, at beløbet i praksis ikke skal medregnes jf. Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.A.3.3.1. Denne praksis er ikke ændret i forbindelse med den gældende arbejdsmarkedsbidragslov. Det er derfor SKATs opfattelse, at engangsbeløbet i forbindelse med aftalen om konkurrenceklausulen ikke er omfattet af bidragsgrundlaget ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

 

Af de nævnte grunde fandt SKAT og Skatterådet, at engangsbeløbet svarende til 2 måneders kompensation ikke er bidragspligtig, mens alle løbende udbetalinger er bidragspligtige.

Det er derfor vigtigt, når et ansættelsesforhold ophører, og en konkurrenceklausul gøres gældende, at begge parter er bevidste om, at kun den løbende udbetaling er arbejdsmarkedsbidragspligtig.

 

Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev