Reaktionsmuligheder for trængte landmænd

Nyhed
14.11.2016

En lang række landbrug oplever økonomiske vanskeligheder, der for mange skyldes et væld af forskellige uheldige omstændigheder. Det ender desværre for en del med, at der skal foretages en afvikling af bedriften. Prognoserne for fremtiden er fortsat ikke lys, og for mange af de landmænd, panthavere og simple kreditorer, som oplever hårde tider, skal der foretages en række overvejelser og træffes vanskelige beslutninger.

Beslutningen om, hvorvidt et landbrug skal fortsætte, træffes ofte ikke af landmanden selv, hvilket der kan være flere årsager til. Hvis en landmand ikke kan betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, er vedkommende insolvent, men det er ikke i sig selv afgørende for, om der skal foretages afvikling af et landbrug. Hvis virksomheden er sund, og der er udsigt til, at økonomien og likviditeten bliver bedre, kan virksomheden i visse tilfælde skaffe finansiering af driften med henblik på at sikre overlevelse i en svær periode. Denne finansiering vil almindeligvis mest nærliggende komme fra et pengeinstitut, som i forvejen har pant på sidste prioritet i den ejendom, hvorfra landbruget drives.

 

Afviklingen kan herefter tage forskellige former, der blandt andet afhænger af, hvordan samarbejdet er mellem landmanden og dennes rådgiver på den ene side og pengeinstituttet som panthaver på den anden.

 

Frivillig afvikling

En frivillig afvikling af et landbrug forudsætter, at landmanden og dennes rådgivere på den ene side og kreditorerne – som regel i form af panthaverne – på den anden side er enige om, hvordan dette skal foregå. I denne proces er det derfor vigtigt, at der ikke anvendes for mange ressourcer på løsninger, som panthaverne ikke er villige til at acceptere.

 

Langt de fleste aktiver, som indgår i et landbrug, vil ofte være pantsat. Det er derfor vigtigt, at en landmand ikke selv begynder at afvikle ved salg af pantsatte aktiver uden panthaverens samtykke, da dette i værste fald kan være misligholdelse af pantsætningsaftalen eller strafbart. Samtidig vil det stille landmanden dårligt i forhold til muligheden for efterfølgende at søge gældssanering.

 

En pantsætningsform, der fortsat er relativt ny, og som benyttes i vidt omfang, er virksomhedspant. Denne pantsætningsform kan omfatte hovedparten af de aktivgrupper, der indgår i de fleste virksomheder, herunder særligt, varelager, visse udestående fordringer samt driftsinventar og driftsmateriel. I et afviklingsforløb er der en række forhold, som både landmanden og panthaveren har interesse i at være opmærksomme på. Når der stilles sikkerhed i form af virksomhedspant, sker dette via et såkaldt ejerpantebrev eller et skadesløsbrev. Sådanne pantebreve har en hovedstol, som kaldes pantebrevets ramme. Denne ramme repræsenterer det maksimale beløb, som en panthaver kan opnå ved realisering af de pantsatte aktiver.

 

Realisering af de pantsatte aktiver og fyldestgørelse for panthaveren kan foretages tvangsmæssigt ved tvangsauktion via fogedretten, men det kan også have en lidt mere løs form, der kan give anledning til problemer. Ved salg på tvangsauktion tilgår provenuet panthaverne, og på den måde anvendes rammen på pantebrevet, således at der efterfølgende er en mindre ramme på pantebrevet at søge fyldestgørelse for.

 

Udenfor situationer, hvor de pantsatte aktiver sælges på tvangsauktion, kan en panthaver imidlertid også foretage dispositioner, der indebærer, at vedkommende herved anses for at have opnået fyldestgørelse via pantet, således at rammen på pantebrevet mindskes. Dette kan være tilfældet, hvis panthaver fratager landmanden rådigheden over bestemte aktiver, eksempelvis hvis en panthaver nedsætter landmandens trækningsret på en kredit med de beløb, der kommer ind fra pantsatte fordringer. Da der fortsat er usikkerhed om, hvornår og hvordan en panthaver antages at have opnået fyldestgørelse via pantet, kan det have nogle utilsigtede konsekvenser for både panthaveren og landmanden. Dette består blandt andet i, at der kan være tvivl om omfanget af panthaverens sikkerhed og dermed størrelsen på den usikrede del landmandens engagement. Denne usikkerhed er til skade for både landmanden og panthaveren.

 

Brugeligt pant

Brugeligt pant er en anden måde, hvorpå en panthaver kan sikre sig dækning for sit krav via de indtægter, der indkommer ved ejendommens fortsatte drift. Denne mulighed kan anvendes, når en kreditor har pant i den eller de faste ejendomme, som landbruget drives fra. Det er en forudsætning, at landmanden misligholder sin betalingsforpligtelser eller på anden måde misligholder, eksempelvis hvis der ikke er likviditet til at indkøbe foder, således at der er risiko for, at besætningen vanrøgtes. Panthaveren er forpligtet til at betale de kreditorer, der leverer foder og lignende til bedriften, mens ejendommen er taget til brugeligt pant. I den periode, hvor landbruget drives videre, vil driften ofte blive varetaget af landmanden selv, eventuelt under tilsyn af en person, som panthaveren udpeger.

 

Mens ejendommen er taget til brugeligt pant, arbejdes der på en overdragelse af bedriften, og formålet er således, at værdierne sikres bedst muligt i den periode, samtidig med at panthaveren oppebærer overskuddet ved driften. Et eventuelt underskud ved driften tisvares ligeledes af panthaveren. Den gæld, der er tilbage efter salget af ejendommen, påhviler fortsat landmanden.

 

Rekonstruktion og konkurs

Muligheden for at indlede rekonstruktionsbehandling i forhold til landbrug har af forskellige årsager været anvendt i begrænset omfang. Det er en forudsætning for at indlede rekonstruktionsbehandling, at landmanden er insolvent. Formålet med rekonstruktionen er typisk at udskille en levedygtig virksomhed, at opnå en tvangsakkord eller at afvikle driften. En rekonstruktion skal derfor også mindst indeholde en virksomhedsoverdragelse eller tvangsakkord. I forbindelse med indledningen af rekonstruktionsbehandlingen udpeger skifteretten en rekonstruktør til at stå for rekonstruktionen, og der udpeges samtidig en regnskabskyndig tillidsmand. Under rekonstruktionsforløbet undersøges blandt andet mulighederne for salg af bedriften. Rekonstruktionsbehandlingen pågår typisk i syv måneder og kan maksimalt vare et år. Er landmanden fortsat insolvent ved rekonstruktionsbehandlingens ophør, indledes der automatisk konkursbehandling.

 

Konkursbehandling kan ikke indledes, så længe landmanden er under rekonstruktion, men der kan i andre sammenhænge tages initiativ til dette både fra landmanden selv eller en kreditor. Konkursbehandlingen indebærer, at landbrugsbedriften afvikles af en kurator ved salg af samtlige aktiver. I denne afviklingsproces vil der ofte være behov for landmandens hjælp.

 

Har du spørgsmål til ovenstående er du mere end velkommen til at kontakte Søren Ehlert på seh@70151000.dk

 

HjulmandKaptain Landbrug er et team bestående af advokater og andre dygtige fagpersoner, som rådgiver inden for landbrugsrelaterede emner.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev