Påbud og forbud – sprøjtning og vandindvinding. Hvor langt må myndighederne gå?

Coop har blandt andet lanceret begrebet ”Øktober”, hvor visse butikker i hele oktober måned har sat ekstra fokus på økologiske produkter, ligesom Coop udgav bladet ”Samvirke, der omtalte brugen af pesticider i dansk landbrug, og hvor der på forsiden af magasinet var illustreret en person, der spiste grøntsager iført beskyttelsesdragt med titlen ”Sprøjtegift er HVERDAGSKOST”. Magasinet og kampagnen har været meget omstridt, og senest har Coop valgt at annullere yderligere reklamer for ”Øktober”.

Reklamekampagnen udspringer blandt andet af det regelgrundlag, der ligger bag mulighederne for, at offentlige myndigheder giver påbud eller forbud mod sprøjtning og gødskning. Et påbud eller forbud kan have stor betydning for den enkelte landmand, både for produktionen, men også pga. eventuelle merudgifter som følge af påbuddet. Men hvor langt må myndighederne egentlig gå?

Lovgivning

Reglerne på området udvikler sig konstant – både igennem retspraksis og lovgivning. Dog er en af hovedreglerne på området Miljøbeskyttelseslovens § 24, hvoraf det følger, at kommunalbestyrelsen kan give påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Hovedområdet for bestemmelsen er afgrænset til aktuelle vandforsyningsinteresser. Det er derfor kun undtagelsesvist, at der kan blive givet påbud/forbud for fremtidige vandindvindingsanlæg. Derudover er det også et vilkår, før bestemmelsen finder anvendelse, at der skal være tale om en forurening, der truer vandindvindingsanlæg. 

Naturstyrelsen udarbejdede i 2011 et notat til kommuner, hvori der redegøres for anvendelsen af miljøbeskyttelseslovens § 24. Det er fastlagt heri, at bestemmelsen skal anses som et supplement til den generelle grundvandsbeskyttelse (miljøbeskyttelseslovens kap. 3) og kun skal anvendes, når der foreligger geologiske, klimatiske og/eller indvindingsmæssige forhold, der begrunder dette. Inden kommunen træffer afgørelse om påbuddet og/eller forbuddet, skal kommunen foretage en konkret vurdering af området, der skal kunne begrunde, at etablering af et beskyttelsesområde er nødvendigt for at modvirke forurening eller fare herfor. Kommunen skal også som udgangspunkt partshøre den berørte landmand forinden beslutningen. Ellers er afgørelsen som udgangspunkt ulovlig.

Kommunens undersøgelse af et område sker ofte på grund af, at der sker udvidelse af et produktionsområde, der kommer underretning fra tredjemænd, eller fordi området ligger indenfor et geografisk indsatsområde. 

Det forvaltningsmæssige skøn

Da kommunalbestyrelsens afgørelse om påbud eller forbud sker ud fra en konkret vurdering, vil afgørelsen indeholde et skøn. Da der er tale om et skøn, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at overholde forvaltningsretlige principper om proportionalitet og saglig forvaltning, når der skal træffes afgørelse. 

Særligt princippet om proportionalitet kan give vanskeligheder – både for kommunalbestyrelsen og for den enkelte landmand. Det ses blandt andet i en afgørelse fra 2016, hvor landsretten fandt, at kommunalbestyrelsens afgørelse om, at der skulle etableres to udledningsbassiner, var ugyldig. Proportionalitetsprincippet betyder, at forvaltningen har pligt til at bruge det mindst – men virksomme – ”indgreb” til opnåelse af formålet. Med andre ord; man skal ikke skyde gråspurve med kanoner. 

Sagen drejede sig om en landmand, der i forbindelse med en udvidelse af driften, ansøgte kommunen om udvidelse af produktionen på to landbrugsejendomme, heriblandt opførelse af flere driftsbygninger. Landmanden havde ansøgt om godkendelse til, at tag- og overfladevand blev afledt til dræn, som førte til en bæk. Som betingelse for tilladelserne til udledning, krævede kommunen, at der blev etableret to udledningsbassiner med beplantning. Udgiften til etablering af disse udledningsbassiner var kr. 650.000. 

Landmanden anlagde efterfølgende sag mod kommunen med påstand om, at betingelsen om etablering af udledningsbassinerne var ugyldig. 

Landsretten fandt, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt en direkte afledning af spildevandet fra ejendommenes tage indebar en sådan risiko for påvirkning af vandløbene, at der var grundlag for at stille krav om beplantede udledningsbassiner med betydelige etableringsomkostninger til følge for landmanden. Kommunen havde derfor ikke foretaget den pligtmæssige vurdering i henhold til proportionalitetsprincippet. Betingelsen om etablering af udledningsbassinene var ugyldig. 

En ændring af en kommunes betingelser, påbud eller forbud ses også i NMK afgørelse af 26. januar 2017, hvor Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for det påbud, som kommunen havde givet landmanden om at udvide et fredningsbælte omkring et eksisterende indvindingsareal, da grundvandsmagasinet, som påbuddet var udstedt i henhold til, var tilstrækkelig naturligt beskyttet mod nedsivende nitrat og pesticid. 

Hvis man som landmand bliver mødt af betingelser, påbud eller forbud, skal man derfor ikke ubetinget acceptere disse, men man må gerne udfordre myndighedernes skønsudøvelse og (manglende) iagttagelse af ovenstående.

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte HjulmandKaptain Landbrug.