Ny højesteretsdom om kommuners forpligtelser efter serviceloven

Nyhed
29.11.2022

Efter servicelovens § 91 skal en kommunalbestyrelse skabe grundlag for, at modtagere af hjemmehjælp efter servicelovens § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Kommuner kan således ved indkøb af hjemmehjælp hos private leverandører anvende en såkaldt ”godkendelsesordning.” Herefter skal kommunen fastsætte afregningsprisen til private leverandører, så prisen svarer til de omkostninger, som en kommunal leverandør har ved at levere tilsvarende ydelser.

Ny dom om kommuners forpligtelser efter serviceloven: Var afregningspriserne fastsat korrekt?

Den 3. juli 2021 afsagde landsretten dom i en sag vedrørende en kommunes forpligtelser efter blandt andet servicelovens §§ 83 og 91.

 

Hovedspørgsmålet i sagen var, om den pågældende kommune havde fastsat afregningspriserne korrekt i henhold til den kontrakt, som kommunen havde indgået med en privat leverandør af pleje, omsorg og praktisk hjælp. Det mente den private leverandør ikke, og leverandøren rejste derfor et efterbetalingskrav i form af et erstatningskrav.

 

Sagen handler om en leverandør, som efter aftale med kommunen leverede hjemmehjælp til borgere i kommunen. Omdrejningspunktet i sagen var, om kommunen havde fastsat forkerte afregningspriser for de leverede ydelser, og om leverandøren på baggrund heraf i så fald havde krav på yderligere betaling fra kommunen vedrørende en periode på over fire år.

 

Serviceloven skal sikre lige økonomiske konkurrencevilkår

Efter serviceloven skal kommunens prisfastsættelse sikre lige økonomiske konkurrencevilkår mellem private og offentlige leverandører. Dette følger af forarbejderne til servicelovens § 91, stk. 1, som fastslår, at den kommunale og den private leverandør, der leverer samme ydelser af samme kvalitet, skal afregnes til samme pris for at sikre lige konkurrence. Afregningsprisen skal fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere tilsvarende ydelser.

 

Landsrettens resultat

Sagen har både været behandlet i landsretten og i Højesteret. Landsretten fandt i sagen, at kommunen ikke havde fastsat afregningspriserne i henhold til kontrakten indgået mellem kommunen og leverandøren i overensstemmelse med servicelovens bestemmelser herom. Hertil lagde retten vægt på, at kommunen ikke havde fastsat priserne på en sådan måde, at prisfastsættelsen afspejlede de samlede, reelle og faktiske udgifter, der var forbundet med levering af ydelserne for leverandøren.

 

Ved ikke at have fastsat priserne korrekt, fandt landsretten, at kommunen havde pådraget sig et erstatningsansvar. Landsretten kom også til det resultat, at leverandøren havde lidt et tab.

 

Landsretten konkluderede derfor, at leverandøren havde krav på betaling af differencen mellem de priser, som leverandøren var blevet afregnet med, og de priser, som leverandøren i stedet skulle have været afregnet med, hvis kommunen havde fastsat priserne korrekt.

 

Leverandørens erstatningskrav blev herefter fastsat skønsmæssigt.

 

Ankesagen ved Højesteret: Var de almindelige erstatningsretlige betingelser opfyldt?

Sagen er efterfølgende af leverandøren blevet anket til Højesteret med påstand om, at erstatningskravet bør fastsættes til et højere beløb. I ankesagen har kommunen påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end fastsat i landsretten, og igen subsidiært stadfæstelse af landsrettens dom.

 

Højesteret tager i ankesagen stilling til, hvorvidt de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldte.

Indledningsvist fastslår Højesteret, at der foreligger det fornødne ansvarsgrundlag, idet kommunen ved prisafregningen havde begået flere klare fejl af en sådan grovhed, at kommunen har handlet ansvarspådragende.

 

I forhold til leverandørens lidte tab slår Højesteret fast, at det påhviler leverandøren selv at godtgøre, at virksomheden har lidt et tab som følge af kommunens ansvarspådragende fejl. Hertil bemærker retten som det første, at der var sket en overbetaling af leverandøren, idet denne havde fået betaling for visiterede timer, som var blevet aflyst rettidigt. Herefter lægger Højesteret til grund, at priserne for årene 2019 og 2020 som følge af kommunens fejl har været fastsat for lavt. På denne baggrund konkluderer Højesteret, at det ikke var godtgjort, at leverandøren reelt havde lidt et tab, da denne som oplyst havde modtaget overbetaling på andre tidspunkter. Det havde således ingen betydning i sagen, at kommunens priser var fastsat for lavt.

 

Højesterets resultat

Med afsæt i ovenstående ændrer Højesterets således landsrettens resultat, hvor landsretten, modsat Højesteret, gav den pågældende kommune medhold i de fremførte påstande. Højesterets ændring sker med den begrundelse, at leverandøren ikke har lidt et egentligt tab og derved ikke har opfyldt de almindelige betingelser for at kunne statuere et erstatningsansvar efter dansk ret.

 

Leverandøren mister således det erstatningskrav, som landsretten havde fastslået ved at give kommunen medhold.

 

Sammenligning af landsrettens og Højesterets resultat

Som det fremgår af ovenstående, ændres landsrettens resultat under ankesagen i Højesteret.

 

I landsretssagen lægges der primært vægt på det faktum, at kommunen har handlet ansvarspådragende ved i flere tilfælde at have udført klare fejl af grovere karakter. Dette lægges også til grund i Højesterets dom.

Højesteret fastslår imidlertid, at eftersom leverandøren ikke har dokumenteret at have lidt et egentligt tab på grund af kommunens ansvarspådragende handling, så kan der ikke statueres et erstatningsansvar for kommunen.

 

Det afgørende efter Højesterets opfattelse er således, at dansk rets almindelige erstatningsbetingelser, herunder at der skal være lidt et tab, ikke er opfyldte.

 

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Har du spørgsmål til dommen eller brug for rådgivning i forbindelse med serviceloven, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev