Medarbejder berettiget til millionerstatning som følge af mobning på arbejdspladsen

Nyhed
22.12.2021

Vestre Landsret har den 16. december 2021 stadfæstet en dom afsagt tidligere i år af Retten i Viborg. Sagen drejede sig om, hvorvidt en arbejdsgiver var erstatningsansvarlig for den psykiske sygdom, som en tidligere ansat havde udviklet som følge af krænkelser foregået på arbejdspladsen.

Arbejdsgiver havde ikke iværksat nødvendige tiltag for at undgå krænkelser på arbejdspladsen

By- og landsretsdommene indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvordan den tidligere ansatte havde været udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen og konkrete krænkende handlinger.

 

Den tidligere ansatte havde fået en betydelig erstatning efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven, og retssagen handlede derfor om, hvorvidt den tidligere ansatte var berettiget til yderligere erstatningsposter i henhold til erstatningsansvarsloven, som dækker flere erstatningsposter, og som kun gælder, når arbejdsgiveren har handlet uansvarligt.

 

Den tidligere ansattes erstatningskrav overfor arbejdsgiveren var gjort op til ca. 2,4 mio. kr., og det blev arbejdsgiveren dømt til at betale.

 

By- og landsretten lagde blandt andet vægt på, at arbejdsgiveren for det første enten vidste eller burde have vidst, at krænkelserne havde fundet sted, og for det andet mente retterne ikke, at arbejdsgiveren havde gjort tilstrækkeligt for at dæmme op for krænkelserne på en tilstrækkelig effektiv måde.

 

Hvad viser dommen?

Af dommen kan man uddrage, at en arbejdsgiver kan blive dømt til at betale erstatning efter erstatningsansvarsloven til en ansat eller tidligere ansat, hvis:

  1. Der har været et generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
  2. Ledelsen enten har eller burde have haft kendskab til det dårlige psykiske arbejdsmiljø og den konkrete krænkende adfærd overfor den ansatte.
  3. Mobning eller krænkelser kan dokumenteres og er beskrevet som konkrete episoder, svarende til AT-vejledningens definition på krænkende handlinger
  4. Arbejdsgiveren ikke har iværksat tiltag, som har været rettet direkte imod mobningen eller krænkelsen, og dermed ikke har grebet effektivt ind imod den konkrete mobning/krænkelse.
  5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på relevant oplyst grundlag er nået frem til, at den ansatte er blevet påført et erhvervsevnetab/varigt mén som følge af krænkende forhold på arbejdspladsen.
  6. Mobning har været den udløsende og medvirkende årsag til sygemeldingen under hele perioden, som der kræves erstatning for.
  7. Der findes dokumentation for årsagssammenhæng mellem de krænkende handlinger og de påførte psykiske lidelser.
  8. Der er dokumentation for, at den ansatte har lidt et tab.

  

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Hvis du er ansat i en virksomhed, hvor du har været udsat for krænkende adfærd, og du i forlængelse heraf har udviklet psykisk sygdom, som er blevet anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så er du velkommen til at kontakte Jens Baagøe Thomsen eller Karina Kellmer for at få en gratis vurdering af, om du har mulighed for at få mér-erstatning efter erstatningsansvarsloven.

 

Hvis du er HR-ansvarlig i en virksomhed, og du har mistanke om, at der foregår krænkende handlinger, men ikke véd hvordan du skal forholde dig, eller hvis du er i tvivl om, hvordan AT-vejledningen om krænkende handlinger skal forstås, så er du velkommen til at kontakte Jakob S. Johnsen eller Karina Søndergaard for at få en afklaring af, hvilke handlemuligheder og forpligtelser du har.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev