Længe ventet afgørelse fra Klagenævnet for Udbud om oplysninger om rammeaftalers værdi

Den 9. november 2021 afsagde Klagenævnet kendelsen, der formentlig endeligt afgjorde klagesagens spørgsmål om oplysninger om en rammeaftales værdi og/eller mængder i udbudsbekendtgørelsen og udbudsbetingelserne. I dette nyhedsoverblik, kan du læse om nogle af de svar, kendelsen har givet.

Sagen kort fortalt

Ved en udbudsbekendtgørelse af 30. april 2019 udbød Region Nordjylland og Region Syddanmark, som offentligt udbud efter udbudsloven, en rammeaftale med en enkelt aktør om levering af sonderemedier til hjemmepatienter og institutioner.

Selve udbudsbekendtgørelsen indeholdt ikke nærmere oplysninger om hverken rammeaftalernes anslåede værdi og/eller mængder eller rammeaftalens maksimale værdi.

Selve udbudsmaterialet indeholdt i tilbudslisten de forventede årlige forbrug vedrørende de udbudte rammeaftaler, så evalueringen kunne gennemføres på baggrund af netop de forventede årlige forbrug.

Det fremgik i øvrigt af udbudsbetingelserne og om de oplyste forventede årlige forbrug i tilbudslisten, at:

”angivne estimater og forventede forbrugsmængder er alene udtryk for Ordregivers forventninger til forbruget af de ydelser, der er omfattet af den udbudte kontrakt. Ordregiver forpligter sig således ikke til at aftage en bestemt mængde af ydelser eller at indkøbe for et bestemt beløb på baggrund af rammeaftalen.”

Efter tildelingsbeslutningen klagede en ikke-vindende tilbudsgiver (Simonsen & Weel A/S) over lovligheden af udbudsgrundlaget, hvor det bl.a. blev rejst som klagepunkt, at Regionerne var forpligtet til at oplyse om rammeaftalernes anslåede værdi og/eller mængder i udbudsbekendtgørelsen og rammeaftalernes maksimale værdi i udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale. 

Forelæggelsen for EU-Domstolen

Som det er det meste af ”udbuds-Danmark” bekendt, så ender Klagenævnet for Udbud med at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen om rækkevidden af en eventuel forpligtelse til at angive en rammeaftales anslåede værdi og/eller mængder i udbudsbekendtgørelsen samt rammeaftalens maksimale værdi i enten udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmaterialet i øvrigt.

Spørgsmålene besvares således, at en rammeaftales anslåede værdi og/eller mængder skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen, og at en rammeaftales maksimale værdi skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen. Dog med det fortolkningsbidrag, at det ikke vil være i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, hvis en rammeaftales maksimale værdi (kun) oplyses i selve udbudsmaterialet.

Nok så interessant besvarer EU-Domstolen et spørgsmål om sanktioner således, at det ikke kan medføre uden virkning, selvom rammeaftalens anslåede værdi og/eller mængde ikke er oplyst i udbudsbekendtgørelsen, men kun er oplyst i det øvrige udbudsmateriale.

Kendelsen fra Klagenævnet

Klagenævnet for Udbud har nu truffet afgørelse i den danske klagesag på baggrund af de endelige påstande fra klager og regionerne. Kendelsen fra Klagenævnet skal derfor også læses i lyset af, hvad parterne har bedt Klagenævnet tage stilling til.  

Selve resultatet af kendelsen er i tråd med EU-Domstolens svar på Klagenævnet for Udbuds præjudicielle spørgsmål. Det vil sige, at også Klagenævnet konkluderer, at rammeaftalernes anslåede værdi og/eller de anslåede mængder, burde have fremgået af udbudsbekendtgørelsen.

Regionerne havde derfor ikke opfyldt sine forpligtelser, der også fremgik af EU-Domstolens svar på de forelagte spørgsmål.

Dette var også en overtrædelse af udbudslovens § 2 – det vil sige ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet.  

Klagenævnet konkluderer også, at rammeaftalernes maksimale værdi burde have fremgået af enten udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmaterialet i øvrigt. Dette var, efter Klagenævnets vurdering, heller ikke tilfældet.

Da Klagenævnet samtidig vurderer, at de nævnte overtrædelser ikke var af ren formel karakter, annulleres tildelingsbeslutningen.

HjulmandKaptains bemærkninger til kendelsen

Med udgangspunkt i EU-Domstolens svar på de præjudicielle spørgsmål er afgørelsen nok ikke så overraskende i sig selv.

Det fortolkningsbidrag som kendelsen så giver er, at manglende oplysninger om en rammeaftales (og en kontrakts) anslåede værdi og/eller anslåede mængder, ikke udgør en rent formel overtrædelse af udbudslovens § 56 og 128, stk. 2.

Det samme gør sig gældende, hvis rammeaftalens maksimale værdi ikke er anført i enten udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmaterialet i øvrigt.

Det skyldes, at de manglende oplysninger herom også er i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2. Dermed er en tilsidesættelsen af pligten til at give disse oplysninger grundlag for en annullering af tildelingsbeslutningen.

Lige så interessant er Klagenævnets udtalelse vedrørende de oplysninger, man rent faktisk kunne læse om rammeaftalernes volumen i udbudsbetingelserne, tilbudslisten og det vedlagte udkast til en rammeaftale.

Heri var det som nævnt beskrevet, hvilke estimater regionerne ville gøre brug af i forhold til det forventede indkøb - særligt til brug for evaluering.

Estimaterne var ikke forpligtede for regionerne, og det fremgik direkte af rammeaftalen, at de anførte mængder om forbrug på rammeaftalen, alene var vejledende. 

Klagenævnet konkluderer på den baggrund, at der således heller ikke i udbudsmaterialet var angivet en anslået mængde eller anslået værdi af de varer, der skulle leveres under rammeaftalerne.

Det er derfor særdeles relevant at være opmærksom på, at de ”gængse” formuleringer om estimerede forbrug til brug for en evaluering, og for den sags skyld prisfastsættelse hos tilbudsgiverne, ikke er tilstrækkelige nok, til at ordregiver har givet oplysninger om de anslåede mængder eller den anslåede værdi af rammeaftalen, i udbudsmaterialet i øvrigt. 

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med offentlige rammeaftalers værdi eller udbud generelt, så er du altid velkommen til at kontakte os.