Kan man i en fratrædelsesaftale fravige funktionærloven?

Det følger af funktionærlovens § 2, at opsigelse af en funktionær alene kan ske i medfør af bestemmelsens regler om et forudgående varsel. Herudover følger det af funktionærlovens § 21, stk. 1, at bestemmelserne i funktionærloven ikke ved aftale mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan fraviges til ugunst for funktionæren.

I en nyere afgørelse fastslår Vestre Landsret med henvisning til tidligere højesteretspraksis, at funktionærlovens § 21, stk. 1 ikke er til hinder for, at en arbejdsgiver og en funktionær indgår aftale om, at funktionæren skal fratræde sin stilling straks. Ligesom funktionærlovens § 21, stk. 1 ikke i øvrigt er til hinder for, at parterne indgår aftale om, at funktionæren skal fratræde sin stilling på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, hvortil arbejdsgiveren kan opsige funktionæren. Baggrunden herfor er, at det ufravigelige opsigelsesvarsel, der følger af funktionærlovens § 2, alene vedrører de tilfælde, hvor en ansættelse bringes til ophør ved arbejdsgiverens opsigelse. Det betyder således, at funktionærlovens ufravigelige bestemmelser om opsigelsesvarsel alene omfatter de tilfælde, hvor ansættelsesforholdet bringes til ophør ved arbejdsgiverens ensidige erklæring, men derimod ikke ved fratrædelsesaftaler.

Når alene arbejdsgiverens ensidige opsigelse er omfattet af funktionærlovens ufravigelige bestemmelser om opsigelsesvarsel, kan det derfor blive afgørende, om fratrædelsesaftalen kan tilsidesættes som ugyldig, således fratrædelsen alligevel kan karakteriseres som en opsigelse.

I den for Vestre Landsret verserende sag havde funktionæren indgået en fratrædelsesaftale med arbejdsgiveren. Fratrædelsesaftalen indeholdt vilkår om, at funktionærens ansættelsesforhold ophørte straks uden yderligere krav på betaling af løn, pension mv. Da funktionæren ønskede godtgørelse herfor i medfør af funktionærlovens regler om opsigelse, var spørgsmålet derfor, om fratrædelsesaftalen kunne tilsidesættes som urimelig, og dermed som ugyldig i medfør af aftalelovens § 36, således at der reelt var tale om en opsigelse.

Vestre Landsret fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte den pågældende fratrædelsesaftale som ugyldig – hverken i medfør af aftaleloven eller på andet grundlag. Baggrunden herfor var, at fratrædelsesaftalen bestod af nogle konkrete vilkår, hvori funktionæren havde en betydelig økonomisk interesse, samt at funktionæren ved indgåelsen af aftalen havde været repræsenteret af en advokat, hvorfor Vestre Landsret lagde til grund, at funktionæren var fuldt ud bekendt med indholdet af den samlede fratrædelsesaftale.

Da den for Vestre Landsret verserende fratrædelsesaftale ikke kunne tilsidesættes som ugyldig, var retsvirkningen, at den pågældende funktionær ikke kunne påberåbe sig funktionærlovens ufravigelige bestemmelser om opsigelse.

Afgørelsen illustrerer således, at funktionærlovens ufravigelige regler om opsigelse kan fraviges ved en fratrædelsesaftale med den følge, at funktionæren ikke længere kan påberåbe sig disse.

Vi anbefaler, jf. også begrundelsen i dommen, at man altid søger rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af fratrædelsesaftaler. Herved sikrer man, at aftalen faktisk bliver en endelig – og forhåbentlig for begge parter tilfredsstillende – afslutning på ansættelsesforholdet.

Har du spørgsmål i forbindelse med ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os.