Hvornår er en kundeklausul reelt en aftale om kundedeling?

Kundedeling mellem konkurrerende virksomheder

Sagen vedrører to konkurrencebegrænsende aftaler mellem to anpartshavere i et fælles ejet selskab QBS ApS.

Op til og i tiden efter QBS ApS’ ophør, videreførte anpartshaverne driften i to nye konkurrerende virksomheder, hvor QBS ApS’ tidligere kunder blev delt imellem dem.

Anpartshaverne havde, fra da begge de nye selskaber var stiftet, indgået og håndhævet en skriftlig aftale om kundedeling.

Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler blev overtrådt

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen fandt, at virksomhederne havde overtrådt forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6 ved i perioden fra 1. maj 2018 til 6. juni 2021 at have indgået en aftale om kundedeling.

Virksomhederne blev herefter meddelt et påbud af Konkurrencerådet om ikke fremadrettet at indgå aftaler om eller have en praksis om kundedeling.

”Kundeklausulen” i partnerselskabskontrakten

Selskabet QBS ApS var ejet af JN Holding ApS og CD Holding ApS.

Holdingselskabernes ejere var samtidig direktører i hver sin afdeling af QBS ApS. Direktørerne havde aftalt, at den ene afdeling ikke måtte have nogen form for forretningskontakt til kunder, som den anden afdeling havde haft forretningsmæssig kontakt til.

Ejerne indgik 24. januar 2017 en kontrakt (”partnerselskabskontrakt”) mellem deres holdingselskaber, hhv. JN Holding ApS og CD Holding ApS.

Partnerskabskontrakten indeholdt bl.a. en ”kundeklausul”, der blandt andet gensidigt afskar ejerne fra at kontakte hinandens kunder. Denne aftale omfattede også ejerne personligt, så længe de var medejere samt i en periode på 36 måneder efter ophør af ejerskab eller ansættelse i QBS ApS.

Klausulen var bodsbelagt.

Holdingselskaberne stiftede efterfølgende hver sit datterselskab, hhv. Codeex ApS og Barcode People ApS, som konkurrerede på samme marked som QBS ApS. Codeex ApS blev stiftet 13. juli 2017, og Barcode People blev stiftet 1. maj 2018. Holdingselskaberne delte i henhold til aftalen af 24. januar 2017 de tidligere kunder fra QBS ApS imellem sig.

QBS ApS gik konkurs den 6. september 2018. Virksomhedens reelle drift ophørte i takt med, at anpartshaverne stiftede konkurrerende virksomheder.

Forligsaftale i forbindelse med brud på kundeklausul

CD Holding ApS, ejer af Barcode People ApS, indgav den 9. november 2018 klageskrift mod JN Holding ApS til voldgiftsinstituttet for brud på kundeklausulen i partnerselskabskontrakten af 24. januar 2017.

Voldgiftsinstituttet afsagde kendelse i sagen den 21. februar 2019. Her blev det fastslået, at partnerselskabskontrakten, og dermed kundedelingsaftalen, stadig var gældende.

CD Holding ApS og JN holding ApS indgik en forligsaftale den 6. juni 2019.

Forligsaftalen indeholdt ligeledes en kundedelingsaftale, benævnt i forliget som en ”kundeklausul”, der gensidigt afskar parterne og deres holdingselskaber fra at sælge til den andens kunder i en periode på 24 måneder, således at aftalen udløb den 6. juni 2021.

Konkurrence- og forbrugerstyrelsens vurdering

Det var både klausulen i partnerskabsaftalen og forligsaftalen, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle vurdere i forhold til konkurrencelovgivningen.

Det var herefter styrelsens vurdering, at kundeklausulerne reelt var kundedelingsklausuler, samt at disse udgør en mærkbar konkurrencebegrænsning og dermed er i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3 vedrørende konkurrencebegrænsende aftaler om opdeling af markedet.

Styrelsen udstedte påbud til JN Holding, Codeex, CD Holding og Barcode People med henblik på at sikre, at overtrædelsen ikke fortsætter i praksis, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 4, 1. pkt, jf. § 16, stk. 1.

Særligt om overtrædelsens varighed

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen anfører i deres vurdering, at der i hvert fald fra Barcode People ApS’ stiftelse den 1. maj 2018 og frem til udløbet af forligsaftalen den 6. juni 2021 er sket en overtrædelse. Dette skyldes, at der i denne periode tydeligt var tale om to konkurrerende virksomheder, der i praksis efterlevede en kundedelingsaftale.

Styrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt overtrædelsens varighed kan regnes fra indgåelsen af ”partnerselskabsaftalen” den 24. juni 2017 eller fra Codeex ApS’ stiftelse den 13. juli 2017.

Konkurrencerådets afgørelse 

Det er Konkurrencerådet, der træffer afgørelse i en sag som denne. Dette sker på baggrund af en vurdering fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Deres vurdering er beskrevet tidligere.

Konkurrencerådet kommer ligeledes frem til, at kundeklausulerne i parternes partnerskabsaftale og forligsaftale reelt var en aftale om kundedeling. Dette på et marked afgrænset til datafangst og stregkodeløsninger i Danmark.

Konkurrencerådet konkluderer, at kundedelingsaftalerne havde til formål at begrænse konkurrencen, og altså var en ”hardcore” overtrædelse af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser eller samordnet praksis.

Det faktum, at kundedeling har til formål at begrænse konkurrencen, medfører, at det ikke er nødvendigt at undersøge, om aftalerne reelt har haft en effekt på markedet.

Samtidigt konkluderer Konkurrencerådet, at kundedelingsaftalerne reelt skulle gælde for anpartshavernes aktiviteter i de datterselskaber, som stiftes i tiden efter indgåelsen af partnerskabsaftalen. Dermed havde aftalerne ikke til hensigt at sikre det fællesdrevet selskab, QBS ApS, men derimod uretmæssigt at beskytte anpartshaverne mod konkurrence fra hinanden.

Den efterfølgende forligsaftale medførte blot, at kundedelingsaftalen i partnerselskabsaftalen fik en længere varighed, end hvad der oprindeligt var tiltænkt.

Slutteligt vurderer Konkurrencerådet, at kundedelingsaftalen ikke kunne fritages fra forbuddet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. § 8 stk. 1.

HjulmandKaptains bemærkninger til afgørelsen

Sagen illustrerer bl.a., hvornår en kundeklausul i aftaler mellem konkurrerende virksomheder reelt er en aftale om kundedeling, og hvornår aftaler om kundedeling kan være konkurrencebegrænsende.

Det er i den forbindelse underordnet, hvad en klausul konkret kaldes i en aftale. Det afgørende er, om en aftales vilkår er egnet til at begrænse konkurrencen. Det vil vilkåret være, hvis dette ligefrem har til formål at begrænse konkurrencen.

Aftaler om opdelinger af markeder er specifikt nævnt i konkurrenceloven som et eksempel på en konkurrencegrænsende aftale. Herunder falder aftaler, som inkluderer kundefordeling i form af vilkår om ”dine og mine” kunder.

Der er ingen tvivl om, at aftaler som inkluderer en markedsdeling hører til de grove overtrædelser af konkurrenceloven. Denne kategori af overtrædelser skal ikke vurderes i forhold til deres (negative) virkning på konkurrencen/markedet, men vil som hovedregel være ulovlige.

Det er kun, hvis aftalens parter kan dokumentere, at aftalen ligefrem fremmer markedsudviklingen på baggrund af en øget effektivitet inden for det marked, som aftalen handler om, at aftalens vilkår alligevel ikke vil være ulovlige. Denne undtagelse vil dog sjældent være relevant/dokumenterbar, og var det heller ikke i denne sag.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning?

Har du spørgsmål til konkurrenceretten i praksis eller brug for rådgivning, så er du altid velkommen til at kontakte vores specialister.