Har du midler i udlandet eller selskab i Panama?

Nyhed
10.09.2018

Så har du med meget stor sandsynlighed allerede modtaget en hilsen fra Skattestyrelsen. Og har du ikke det, kan du godt forvente, at Skattestyrelsen meget snart sender en hilsen til dig.

Skattestyrelsen er netop nu i gang med at rejse skattesager mod de personer, der fremgik af de mange lækkede dokumenter fra det panamanske advokatkontor Mosak Fonseca – det såkaldte Panama-læk. En række dokumenter som Skattestyrelsen købte for år tilbage, og som Skattestyrelsen nu anvender til at opstarte skattesager mod en række danske skatteydere.

 

Sagerne er meget omfangsrige, da Skattestyrelsen anvender en særlig hjemmel, hvorefter Skattestyrelsen kan genoptage sager mod danske skatteydere i op til 10 år tilbage i tid. Dermed vokser sagernes økonomiske omfang sig hurtigt store. Så store, at de for mange bliver uoverskuelige.

 

Uoverskueligheden bliver ikke mindre af den måde, Skattestyrelsen kører sagerne på. Mange skatteydere vil nemlig opleve at komme til at svare skat af et større beløb, nogle gange flere gange større, end der har været midler til rådighed i udlandet.

 

Det skyldes primært, at Skattestyrelsen vælger at dele sagerne og transaktionerne op og derved kan anvende regelsæt, der medfører beskatning i flere led. Samme beløb bliver således underlagt skattepligt i forhold til flere enkeltstående transaktioner.

 

Ud over at starte en skattesag, varsler Skattestyrelsen i de sager, vi ser, at sagerne vil blive sendt til ansvarsvurdering. Det betyder i bund og grund, at skattesagen ikke kun er en skattesag, men faktisk allerede er ved at udvikle sig til en decideret straffesag – med potentiel bøde og fængsel.

 

Hos HjulmandKaptain rådgiver vi en række kunder om sager, der er opstået fra dette Panama-læk. I de fleste af sagerne ser vi, at skattestyrelsen på en teknisk måde forsøger at gennemføre beskatning af allerede beskattede midler, ofte ud fra Skattestyrelsens formodning om, hvordan virkeligheden ser ud, men uden egentlig dokumentation.

 

Er du en af dem, der har fået en hilsen fra Skattestyrelsen, så tag endelig kontakt til os, og lad os sammen finde ud af, hvordan vi bedst håndterer din sag.

 

Har du endnu ikke modtaget en henvendelse fra Skattestyrelsen, men har haft midler stående på udenlandske konti eller har haft selskab i Panama, er du også meget velkommen til at tage kontakt til os, så vi kan vurdere din situation.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev