Hvis du har haft en forsikringssag, som forsikringsselskabet har afsluttet, eller hvis du har haft en arbejdsskadesag, som er blevet afsluttet, har du mulighed for at få sagen genoptaget, hvis der er sket væsentlige ændringer i de faktiske omstændigheder, der lå til grund for forsikringsselskabets eller arbejdsskademyndighedernes afgørelse.

Det kan for eksempel være, hvis du har haft brækket anklen, men at der med tiden er udviklet slidgigt som følge af bruddet, som har forringet din funktionsevne og/eller forværret dine smerter.

Det kan også være, hvis du som følge af dine skader har haft et flexjob, men at du ikke længere kan holde til flexjobbet og nu er kommet på førtidspension.

Du skal bare være opmærksom på, at genoptagelse af forsikringssager forældes 3 år efter du fik mistanke om forværringen og altid 30 år efter den oprindelige skade.

Ved arbejdsskadesager gælder der lempeligere forældelsesregler.

Hos HjulmandKaptain hjælper vi hvert år mange skadelidte med at få genoptaget deres erstatningssager.

En kvinde kom alvorligt til skade i 2011 og fik i 2016 udbetalt en stor erstatning, efter hun var kommet i flexjob. Det viste sig, at hun havde behov for yderligere skånehensyn, så hun blev omvisiteret af kommunen, og hun gik ned i løn. Hun fik genoptaget sin erstatningssag og fik i 2019 udbetalt yderligere erstatning, så erstatningen svarede til det nye lønniveau.

Har du også en erstatningssag, som er blevet afsluttet, men hvor de faktiske omstændigheder har ændret sig væsentlig, så kontakt os og hør om mulighederne for, at du kan få din erstatningssag genoptaget.

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du brug for en erstatningsadvokat?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.