Forslag til ændring af landbrugsstøtteloven er nu sendt i høring

Det afstedkom mange reaktioner og ikke mindst bekymringer, idet Vestre Landsret herved fastlagde, at den hidtidige anvendte sikringsakt ved pantsætningserklæring til NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) og en efterfølgende notering i dennes registre ikke var tilstrækkelig sikkerhed for panthaverens prioritetsstilling. Dette uagtet registreringerne var foretaget på baggrund af Styrelsens anvisninger.

Kendelsen medførte umiddelbart, at alle de pantsætninger, som var sket ved notering ved Styrelsen, herefter ikke var beskyttet mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning, og dermed at panthaveren (pengeinstitutterne mv.) ikke havde sikret deres pant for eksempel i tilfælde af en landmands konkurs.

En konsekvens af Vestre Landsrets kendelse har været, at en lovændring var nødvendig, og Miljø- og Fødevareministeriet har derfor fremsat et lovforslag til ændring af Landbrugsstøtteloven med planmæssig ikrafttræden 1. marts 2018.

Det fremgår heraf, at Miljø- og Fødevareministeriet har til hensigt at videreføre den hidtidige og allerede kendte registermodel for notering af pant i betalingsrettigheder (meddelelse til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) som rette sikringsakt. Dette da det er Ministeriets opfattelse, at ordningen er den mest enkle og omkostningseffektive måde at håndtere pantsætning af betalingsrettigheder på. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at Styrelsen allerede i en lang årrække har registreret pant i betalingsrettigheder samt sammenspillet med, at Styrelsen er ressort for udbetalingen af EU-støtten.

Den foreslåede ordning sikrer herved, at Styrelsen som hidtil kan foretage noteringer af pant i betalingsrettigheder i deres register, men nu med den virkning, at pantet er sikret på tilstrækkelig vis – således panthaveren opretholder sin retstilling mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning.

Den foreslåede ordning har ligeledes den betydning, at der ikke efter ikrafttræden af ændringsloven kan ske tinglysning af pant i betalingsrettigheder via Tinglysningsretten efter Tinglysningslovens regler.  

Det foreslås endvidere i ændringsloven, at panthavere, som efter Styrelsens anvisninger tidligere har meddelt pant til notering, beskyttes. Dette ved at de panterettigheder, der frem til den 7. juli 2017 (datoen for Vestre Landsret kendelse) er blevet meddelt Styrelsen, ligeledes lovfæstet opnår beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgning fra tidspunktet for meddelelse til Styrelsen. Panthavere med en sådan notering skal herefter ikke give fornyet meddelelse for at opnå beskyttelse. Der etableres herved en såkaldt lovhjemmel til notering ved Styrelsen som rette sikringsakt.

Der er tale om et usædvanligt lovinitiativ, hvor man ønsker at lovliggøre en praksis med tilbagevirkende kraft. Generelt betragtes det som "dårlig lovgivningsskik" at lovgive med tilbagevirkende kraft. Det er visse områder, hvor der i sjældne tilfælde lovgives med tilbagevirkende kraft. I sådanne tilfælde har der typisk været en særlig baggrund herfor, fx på skatteområdet, hvor man ved lovgivning med tilbagevirkende kraft har villet undgå, at borgerne foretager handlinger, der kan modvirke effekten af en lovændring.

Det netop fremsatte lovforslag er dog ikke et af de områder, hvor der tidligere er set lovgivning med tilbagevirkende kraft. Videnjurist, ph.d. hos HjulmandKaptain, Sten Bønsing, har vurderet lovforslaget og bemærker, at det er usædvanligt, at ministeriet har valgt at anvende dette meget alvorlige indgreb, men mener dertil ikke, at ministeriet ikke har kompetence til en sådan lovgivning med tilbagevirkende kraft. 

I det tilfælde, hvor en panthaver i perioden fra 7. juli 2017 til lovens ikrafttræden har sikret sin pant i betalingsrettigheder i henhold til Vestre Landsrets kendelse, altså ved tinglysning af pantet via Tinglysningsretten, foreslås det, at denne panthaver inden for en nærmere fastsat frist skal give Styrelsen meddelelse om, at pantet ønskes opretholdt. Hvis en sådan meddelelse ikke gives, vil panthaveren miste beskyttelsen af sit pant. Herved opstilles en usædvanlig retsstilling, hvor en panteret meddelt Styrelsen kan fortrænge en tinglyst panteret.

Ved ændringsloven og fastholdelse af notering af pant i betalingsrettigheder ved Styrelsen vil landmændene ikke blive pålagt den meget omkostningstunge tinglysningsafgift, hvilket er gladeligt. Dog skal det nævnes, at Ministeriet i forslaget lægger op til, at gebyret for notering skal hæves fra de nuværende kr. 575,00 til kr. 2.250 pr. pantsætning.

Som tidligere nævnt havde Vestre Landsrets kendelsen ingen betydning for transport i støtteudbetalingen, idet der herved gives sikkerhed i en simpel fordring, hvorved sikringsakten er denuntiation (meddelelse) til udbetaleren, nemlig Landbrug- og Fiskeristyrelsen.

Ændringsloven er på nuværende tidspunkt i høring med en kort frist frem til den 18. december 2017.

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte HjulmandKaptain Landbrug.