Korrekt self-cleaning kan sikre dit tilbud i et udbud trods udelukkelsesgrunde

I EU-udbud er ordregiveren forpligtet til at udelukke dig som tilbudsgiver, hvis du er ramt af en eller flere udelukkelsesgrunde – medmindre du foretager en grundig self-cleaning.

Som tilbudsgiver kan du således dokumentere din virksomheds pålidelighed og komme med i udbuddet alligevel, hvis du har foretaget en tilstrækkelig self-cleaning af dig og din virksomhed.

 

Det er samtidig din eneste mulighed for at komme i betragtning til offentlige kontrakter, hvis du er omfattet af en udelukkelsesgrund, og dermed er i en udelukkelsesperiode. Når du fremlægger tilstrækkelig dokumentation, må ordregiver som udgangspunkt ikke udelukke din virksomhed fra udbuddet.

 

Dokumentationskravene er omfattende, og ordregiver er ikke forpligtet til at indhente ekstra materiale, hvis din dokumentation er utilstrækkelig. Du står derfor langt sikrere med en erfaren advokat ved din side, når du har brug for at foretage self-cleaning af dig selv eller din virksomhed.

 

Vi kan hjælpe dig på flere måder:

  • Vi kan rådgive dig i hele processen og varetage din self-cleaning-proces fra start til slut
  • Vi kan sørge for den nødvendige dokumentation og udfyldelse af dokumenter
  • Vi kan afdække, hvilke forebyggende foranstaltninger du skal indføre i relation til din udelukkelse
  • Vi kan eksekvere de forskellige forebyggende tiltag, der skal bevise din pålidelighed f.eks. ved at afholde kurser for medarbejdere, lægge nye strategier, udarbejde nye arbejdsgange mv.

Hvornår kan du som tilbudsgiver blive udelukket fra et udbud?

 

Ordregiveren kan udelukke dig som tilbudsgiver fra et udbud, hvis ordregiveren har meddelt dig, at du er omfattet af en udelukkelsesgrund, og du inden for en passende frist får mulighed for at dokumentere din pålidelighed med self-cleaning.

 

Hvis din self-cleaning ikke er tilstrækkelig dokumentation for din pålidelig, bliver du udelukket fra udbuddet. Du er dog med i udbuddet, hvis din self-cleaning er tilstrækkelig, og dét kan vi hjælpe dig med at sikre.

Sådan sikrer du tilstrækkelig dokumentation med self-cleaning

Formålet med self-cleaning er at dokumentere din pålidelighed ved at vise, at du som tilbudsgiver har truffet de nødvendige foranstaltninger i relation til din udelukkelsesgrund.

 

Dokumentation for pålidelighed kan indebære at:

  • du redegør for, hvordan du har forebygget igen at ende i en lignende situation
  • du betaler erstatning
  • du samarbejder med myndighederne
  • du har truffet tekniske, organisatoriske og personalemæssige foranstaltninger

 

Det er afgørende, at de tiltag, som du dokumenterer i din self-cleaning, er direkte relateret til de omstændigheder, der har ført til din udelukkelse, samt at de er implementeret.

 

Derudover skal din dokumentation være fyldestgørende og leve op til de gældende juridiske krav, hvilket kan være en kompleks proces, hvor selv små fejl kan betyde, at du ikke kan deltage i udbuddet.

 

Derfor er du bedre sikret, når du lader os rådgive dig så tidligt som muligt, fordi vi så kan bistå dig i hele processen og sammen finde og eksekvere de forebyggende foranstaltninger, der sikrer, at du vurderes pålidelig i fremtidige udbud. 

 

Lad vores advokater hjælpe dig, så du får dokumenteret din pålidelighed korrekt

Som erfarne specialister i udbud kan vi sikre, at du får dokumenteret din pålidelighed tilstrækkeligt og fyldestgørende i din self-cleaning. Vi kan varetage eksekveringen af de forebyggende foranstaltninger, og vi kan guide dig sikkert gennem hele processen, så du i sidste ende er bedst muligt stillet i forhold til at deltage i nye udbud.

 

Kontakt vores advokater med speciale i udbud for en uforpligtende, indledende afklaring af, hvordan vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev