3 spørgsmål du bør stille dit pensionsforsikringsselskab, inden du tegner forsikring

Ifølge Ankenævnet for Forsikring fandtes der i 2017 mere end 1,3 mio. privattegnede pensionsforsikringer.

Typisk består en pensionsforsikring af en opsparing, som kommer til udbetaling, når den sikrede går på pension samt en forsikring, hvor den sikrede kan få løbende månedlige ydelser i tilfælde af langvarig sygdom.

Erhvervsudygtighedsforsikringer er ikke selvstændigt lovregulerede, og det er derfor overladt til pensionsforsikringsselskaberne selv at fastsætte betingelserne for, hvornår en erhvervsudygtighedsforsikring kommer til udbetaling.

Når man som forsikringstager køber en erhvervsudygtighedsforsikring, så har man sjældent i detaljer tænkt, hvad der sker, hvis man skal igennem et langvarigt sygdomsforløb. Hvad sker der, hvis jeg får kræft? Hvad sker der, hvis jeg får sclerose? Hvad sker der, hvis jeg kommer ud for en alvorlig ulykke?

Det er derfor vigtigt, at pensionsforsikringsselskabet har tænkt tanken for én, og at deres produkter passer til deres kunders behov.

Desværre oplever vi, at selskaberne har glemt at tænke kundernes reelle behov ind i deres produkter og mere tænker på, hvad der er nemt at administrere. Vi har derfor samlet de 3 mest almindelige misforståelser hos forsikringstagerne i denne nyhed i håb om, at I vil stille jer selv og jeres pensionsforsikringsselskab samme spørgsmål:

Spørgsmål 1. Jeg har tegnet min forsikring som et supplement til den offentlige forsørgelse, så jeg har råd til at betale mine terminer, hvis jeg bliver langvarigt syg. Dækker den i det tilfælde?

Svar: De fleste forsikringer dækker ikke, hvis du skal i et jobafklaringsforløb efter et langvarigt sygdomsforløb, og selvom de dækker, så har det offentlige oftest adgang til at modregne den ydelse, som du får fra et pensionsforsikringsselskab, i den ydelse, som du får fra det offentlige. Hvis det er vigtigt for dig, at du har råd til at kunne betale terminer under et langvarigt sygdomsforløb, så skal du finde ud af, hvad du vil gøre, inden du bliver syg.

Spørgsmål 2. Hvis jeg bliver ramt af en kronisk sygdom, som forhindrer mig i at komme tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, men jeg har været glad for at arbejde og har mulighed for at arbejde 5-6 timer om ugen, får det så betydning for min forsikring?

Svar: De fleste forsikringer vurderer dig både i forhold til din lidelse og i forhold til din indtægt. Typisk skal du have mistet halvdelen eller 2/3 af din erhvervsevne for at modtage løbende ydelser.

Hvis du tjener penge på at arbejde 5-6 timer om ugen og samtidig får offentlig forsørgelse, så kan din samlede indtægt godt overstige 1/3 eller halvdelen af, hvad du kunne have tjent, hvis du ikke var blevet ramt af sygdommen. Det kan betyde, at forsikringsselskabet ikke længere er forpligtet til at betale dig løbende ydelse.

Spørgsmål 3. Jeg tjener 400.000 kr. om året, og jeg har en forsikring, som dækker, hvis jeg mister halvdelen af min erhvervsevne. Har jeg ret til ydelser, hvis jeg på grund af langvarig sygdom kun kan tjene 200.000 kr. om året?

Svar: Her er forsikringerne meget forskellige. Du vil formentlig ikke have ret til ydelser. Man ser nemlig ikke på, hvad den enkelte person var i stand til at tjene, men hvad personer i almindelighed vil kunne tjene uden sygdom.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har ret til erstatning fra en erhvervsudygtighedsforsikring, så kontakt en af vores dygtige advokater.