Få hjælp til at føre kontrol med dine databehandlere

Tilsyn med databehandlere er en forpligtelse, som kan være byrdefuld og uoverskuelig.

For mange dataansvarlige kan det derfor være fordelagtigt, at den lovpligtige kontrol uddelegeres til en ekstern leverandør.

Hos HjulmandKaptain tilbyder vi at varetage kontrolopgaverne for dig, hvad enten det drejer sig om skriftlige eller fysiske kontroller, således du kan bruge din tid og virksomhedens ressourcer andre steder.

Kontrol med databehandlere

Som dataansvarlig skal du påse behandlingssikkerheden hos dine databehandlere. Det følger af databeskyttelseforordningen, og begrundelsen herfor er, at den dataansvarlige til enhver tid skal leve op til kravet om ansvarlighed og skal kunne påvise, at en behandling af personoplysninger er i overensstemmelse med reglerne i Databeskyttelsesforordningen.

Dette er ikke muligt at leve op til ved blot at have indgået en databehandleraftale med dine databehandlere – der skal også være en efterfølgende kontrol med databehandlerne, og netop dét kan HjulmandKaptain hjælpe dig med.

Fleksibel og professionel rådgivning

Ved at lade HjulmandKaptain stå for kontrollen med din virksomheds databehandlere, vil du få et indblik i, hvordan dine databehandlere behandler og opbevarer de personoplysninger, du er ansvarlig for.

Samtidig vil du modtage en rapport fra HjulmandKaptain, som du vil kunne benytte til at dokumentere den foretagne kontrol.

Ønsker du selv at gennemføre kontrollen af dine databehandlere, vil HjulmandKaptain kunne bistå dig med at udarbejde kontrolspørgsmål og spørgetemaer.

Opstart og indledende møde

Forud for at kontrollen iværksættes, vil HjulmandKaptain foretage en gennemgang af de aktuelle databehandleraftaler samt drøfte med dig, hvilke områder der skal indgå i kontrollen.

Omfanget af vores arbejde kan variere alt efter din virksomheds behov og ønsker. Prisen på vores arbejde afhænger således af, hvad vi i fællesskab bliver enige om, at opgaven indebærer, herunder om det skal være skriftlige eller fysiske kontroller.

Efter et første indledende møde vil vi kunne give dig en pris på udførelsen af hver enkelt kontrol.

Hvem skal varetage kontrollen af din virksomheds databehandlere?

Er du interesseret i, at vi fremadrettet – enten helt eller delvist – skal varetage kontrollen af din virksomheds databehandlere, så kontakt os endelig, så vi kan aftale et tidspunkt for et første møde.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre nærmere om databeskyttelse, er du selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Tak for din henvendelse

Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.

Har du brug for en advokat med speciale i persondata og persondataloven?

Vores advokater står klar til at hjælpe

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp, så udfyld felterne. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.