Immaterialret
Beskyt din virksomheds navn, logo, opfindelse eller design mod kopiering
Ved udvikling af et nyt produkt, opfindelse eller design kan immateriel beskyttelse være aktuelt.
Flere erhvervsvirksomheder fokuserer på immaterielle rettigheder som en naturlig følge af et stort udviklingsarbejde, og det med rette. Kun herved har man mulighed for at sikre, at andre ikke kopierer eller efterligner ens idé.
Vil du være sikker på, at andre ikke kan kopiere din virksomheds logo, navn, design eller opfindelse, bør du derfor søge juridisk beskyttelse.
Hos HjulmandKaptain har vi mange års erfaring med rådgivning inden for immaterialretten, og vi står altid klar til at rådgive i netop din sag.
Der findes forskellige muligheder for juridisk beskyttelse inden for immaterialretten. Hvorvidt du skal registrere et varemærke, en brugsmodel eller ansøge om designbeskyttelse, ophavsret eller patent afhænger af, hvad du søger om beskyttelse af.
Her ses, hvilke love der gælder for hvilke produkter/frembringelser:
- Patentloven beskytter opfindelser
- Brugsmodelloven beskytter tekniske frembringelser
- Varemærkeloven beskytter forretningskendetegn
- Designloven beskytter industrielle produkters udseende
- Ophavsretsloven beskytter kunstneriske og litterære værker
Hos HjulmandKaptain yder vi rådgivning inden for alle ovenstående områder vedrørende IPR (intellectual property rights) – immaterialret, og vi hjælper både erhvervsvirksomheder og private med immaterialrettens mange problemstillinger.
Er beskyttelse af et produkt, logo eller navn relevant for dig?
Immaterialretten er relevant for alle typer af virksomheder uanset størrelse og branche, da hensigten med reglerne er at beskytte dig og din virksomhed imod, at andre benytter sig af din opfindelse, identitet eller produkt.
Mange erhvervsvirksomheder oplever, at virksomhedens immaterielle rettigheder krænkes, enten fordi et design eller patent bliver efterlignet, kopieret eller på anden vis krænket, og den eneste mulighed for at undgå dette er ved på forkant at søge om f.eks. patent eller designbeskyttelse.
Få et gratis IPR-tjek
I stedet for først at tænke immaterialretten ind, når uheldet er ude, eller det er for sent, kan du med et gratis IPR-tjek fra HjulmandKaptain få defineret og beskyttet din virksomheds eksistensgrundlag. Du kan læse mere om vores gratis IPR-tjek her
Rådgivning fra specialister i IPR
Har du spørgsmål til, hvorvidt dit produkt, navn, logo eller opfindelse kan beskyttes, eller har du brug for rådgivning, fordi din virksomheds immaterielle rettigheder krænkes, så kontakt vores specialister i IPR.
Læs seneste udgave af vores magasin CopyRIGHT+
Kontakt
Tak for din henvendelse
Vi har sendt dig en kvittering via mail og kontakter dig hurtigst muligt.
Har du brug for en advokat med speciale i immaterialret?
Vores advokater står klar til at hjælpe
Udfyld felterne, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Vi anbefaler, at du ikke indtaster nogle følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) eller cpr. nr. i kontaktformularen.