Grib opsigelse af medarbejdere korrekt an med en advokat ved din side

Opsigelse af et ansættelsesforhold betyder, at ansættelsesforholdet bringes til ophør med det varsel, der gælder for ansættelsen.

Ved opsigelse af en medarbejder er det væsentligt at være opmærksom på de forhold og vilkår, som den pågældende medarbejder er ansat under. Som arbejdsgiver bør du derfor sætte dig nøje ind i den enkelte medarbejders ansættelsesforhold, hvis du overvejer at opsige medarbejderen, idet dette har betydning for opsigelsen og de vilkår, opsigelsen skal ske under.

 

Du bør ligeledes i forbindelse med en opsigelse overveje, hvorvidt der skal afvikles ferie og feriefridage, om overarbejde skal afspadseres, og om medarbejderen skal arbejde i opsigelsesperioden, eller der skal ske suspension eller fritstilling.

 

Det kan have store konsekvenser ikke at gribe tingene korrekt an

Der kan f.eks. blive tale om at skulle betale en godtgørelse for usaglig afskedigelse eller for afskedigelse i strid med forskels- eller ligebehandlingsloven, men der kan også blive tale om forlængelse af et for kort meddelt opsigelsesvarsel – vel at mærke en forlængelse, hvor du ikke kan kræve medarbejderens levering af arbejdskraft, uanset du er forpligtet til at betale løn. Derudover risikerer du også at skulle bruge tid og ikke mindst økonomiske ressourcer på at køre en sag, og det kan være opslidende for en organisation at skulle køre en sag.

 

Få rådgivning af specialiserede advokater inden for ansættelsesretten

Hos HjulmandKaptain tilbyder vi specialiseret juridisk rådgivning inden for ansættelsesretten. Mangler du juridisk rådgivning i forbindelse med opsigelse af en medarbejder, er du velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig
HjulmandKaptains
nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer til arrangementer, gode råd og viden om jura inden for de fagområder, der interesserer dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev