Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse

Denne digitale AB18 Vejledning skal gøre det nemmere for byggeriets parter at skabe et hurtigt overblik over de nye bestemmelser i AB18.

Klik på indholdsfortegnelsen i venstre side, og få et overblik over de enkelte emner. Klik på titlerne for at springe direkte til den relevante bestemmelse.

Du kan også bruge søgefeltet til at navigere rundt i de enkelte bestemmelser.

Bemærk: Vejledningen erstatter ikke juridisk rådgivning.

Bestemmelse

Vejledning

Vi fandt intet resultat der matchede din søgning.

  • § 1 - Anvendelse

    § 1 - Anvendelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Almindelige betingelser er udarbejdet med henblik på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, hvor bygherren ikke er forbruger. Betingelserne finder anvendelse, når de er vedtaget af aftalens parter.
      AB18 er et standardiseret sæt aftalevilkår til brug for aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.

      AB18 er udarbejdet med henblik på aftaler, hvor bygherre ikke er forbruger.

      Hvis bygherre er forbruger, så begrænses aftalen af de ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler.

      Det er altid et krav, at AB18 skal være vedtaget mellem parterne.
    • stk. 2

      stk. 2

      Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives i aftalen, på hvilke punkter fravigelse skal ske.
      Det skal fremgå udtrykkeligt af parternes aftale, på hvilke punkter parterne fraviger bestemmelserne i AB18.
  • § 2 - Definitioner

    § 2 - Definitioner

    • stk. 1

      stk. 1

      Ved leverancer forstås ”bygherren” som køberen og ”entreprenøren” som sælgeren. Ved underentrepriseforhold forstås ”bygherren” som entreprenøren og ”entreprenøren” som underentreprenøren.
      Hvis der er tale om en leveranceaftale, f.eks. levering af byggematerialer, så skal ”bygherren” og ”entreprenøren” forstås som henholdsvis køber og sælger. ”Arbejdet” skal læses som leverancen.

      I underentrepriser skal ”bygherren” forstås som (hoved)entreprenøren og ”entreprenøren” som underentreprenøren.
    • stk. 2

      stk. 2

      Ved ”arbejde” forstås også entreprenørens levering af materialer mv., uanset om entreprenøren som led i arbejdet skal indbygge dem eller alene gennemføre en leverance.
      Begrebet ”arbejde” omfatter også entreprenørens rene leverancer af materialer. Det har ikke betydning, hvorvidt materialerne skal indbygges som led i arbejdet.
    • stk. 3

      stk. 3

      Ved ”arbejde” forstås også projektering, som entreprenøren skal udføre, og ved ”underentreprise” og ”underentreprenører” også teknisk rådgivning og rådgivere antaget af entreprenøren til at bistå med denne projektering.
      Ved begreberne ”underentreprise” og ”underentreprenør” forstås også teknisk rådgivning og anden rådgivning antaget af entreprenøren under byggeriet.

      For ansvarspådragende handlinger, der kan henføres til en underentreprenør eller rådgiver, som entreprenøren har antaget, hæfter entreprenøren over for bygherren.
    • stk. 4

      stk. 4

      Ved ”grænseflade” mellem arbejder forstås den del af et arbejde, der grænser op til et andet arbejde og er afhængig af eller har betydning for dettes udformning, således at der er behov for indbyrdes koordinering. Forholdet til eksisterende bygninger eller anlæg kan også udgøre en grænseflade.
      Begrebet ”grænseflade” skal læses som arbejder, f.eks. mellem forskellige fagentrepriser, der grænser op til hinanden, og hvor bygherren eller de enkelte entreprenører er nødt til at koordinere arbejdets projektering og udførelse indbyrdes.
    • stk. 5

      stk. 5

      Ved ”bygherrens tilsyn” forstås dennes byggeledelse, fagtilsyn eller andre tilsynsførende, som er særligt udpeget af bygherren. I bestemmelser, hvorefter ”bygherren” kan eller skal foretage en handling eller modtage en meddelelse, kan bygherren overlade dette til tilsynet eller anden repræsentant for bygherren.
      Det er bygherren selv, der bestemmer, hvilken type tilsyn, der skal udpeges til det pågældende projekt.

      Udpeger bygherren et tilsyn, vil tilsynets beslutninger og tilkendegivelser som udgangspunkt være bindende for bygherren, medmindre tilsynet har handlet udenfor tilsynsfuldmagten.

      Se i øvrigt § 28, stk. 2, hvor tilsynsfuldmagtens grænser er reguleret.
    • stk. 6

      stk. 6

      Ved ”kvalitetssikring” forstås aktiviteter, som har til formål at forebygge mangler i et byggeri og sikre, at en valgt kvalitet fastholdes under projektering og udførelse.
      Kvalitetssikring (ofte benævnt KS-materiale) udføres for at forebygge mangler ved entreprenørens arbejde og byggeriet i øvrigt. Kravene om kvalitetssikring er stillet ud fra den teori, at det er bedre at forebygge end at udbedre, når skaden er sket.

      Kvalitetssikring viser blandt andet sin værdi i tilfælde, hvor der måtte konstateres mangler, idet et gennemarbejdet kvalitetssikringsmateriale gør det nemmere at afhjælpe hurtigt og samlet.

      De nærmere krav til kvalitetssikring bør være reguleret i udbudsmaterialet eller entreprenørens tilbud. Se i øvrigt § 21, stk. 1

      Bygherre kan overveje at koble den sidste betaling i betalingsplanen op på entreprenørens levering af korrekt kvalitetssikringsmateriale.
    • stk. 7

      stk. 7

      Ved ”granskning af et projekt” forstås en sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt som led i kvalitetssikring med henblik på at vurdere projektets evne til at opfylde kravene til projektet samt at identificere relevante problemer.
      Granskning af projektet har til formål at sikre kvaliteten af det færdige byggeri.

      Der laves en grundig gennemgang af projektet med henblik på at opdage eventuelle udfordringer eller fejl forud for projektets opstart.

      Se i øvrigt § 17, hvor det fremgår, at entreprenøren såvel skal granske sin egen eventuelle projektering, som deltage i en tværfaglig granskning af det samlede projekt.

      Se også § 19 om projektgennemgang, hvor der laves en samlet gennemgang af projektet med deltagelse af alle relevante parter.

      Entreprenøren skal kun granske sit eget projektbidrag, og ikke andres bidrag. Bliver entreprenøren opmærksom på fejl eller uklarheder i projektet, har entreprenøren pligt til loyalt at gøre bygherren opmærksom herpå.

      ”Granskning” af projektet kan være med til at reducere byggeriets omkostninger, fordi væsentlige fejl ved projektet opdages inden, at arbejdet udføres.
    • stk. 8

      stk. 8

      Beløbsangivelser er uden moms, medmindre andet er angivet.
      I overensstemmelse med gældende praksis indeholder beløbsangivelser som udgangspunkt ikke moms. Det skal således være særskilt oplyst, hvis et angivet beløb indeholder moms.

      Entreprenørens og bygherrens sikkerhedsstillelse efter § 9 og § 10, beregnes også på grundlag af entreprisesummen ekskl. moms.

      Dagbøder beregnes også ekskl. moms, Se § 40, stk. 3
    • stk. 9

      stk. 9

      Ved ”arbejdsdage” forstås alle mandage til og med fredage, der ikke falder på en helligdag, 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag.
      Bestemmelsen tager ikke stilling til, hvilke dage der skal arbejdes, men definitionen af ”arbejdsdage” har betydning for beregning af frister og dagbod, der beregnes i ”arbejdsdage”.
  • § 3 - Lovvalg

    § 3 - Lovvalg

    • stk. 1

      stk. 1

      Retsforholdet skal i det hele behandles efter dansk rets regler.
      Udover at parternes aftale skal fortolkes i henhold til bestemmelserne i AB18, så reguleres aftalen også af de øvrige regler i dansk ret, f.eks. reglerne i konkursloven, købeloven og forældelsesloven.
  • § 4 - Bygherrens udbud

    § 4 - Bygherrens udbud

    • stk. 1

      stk. 1

      Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at afgive tilbud.
      Bestemmelsen i § 4 finder anvendelse uanset om bygherren indhenter tilbud fra én tilbudsgiver eller fra flere med henblik på konkurrenceudsættelse.

      Bygherren skal i sin opfordring til at afgive tilbud iagttage udbudslovens bestemmelser, hvis loven finder anvendelse.

      Udbudsloven vil ofte finde anvendelse på offentlige og semi-offentlige byggeopgaver.
    • stk. 2

      stk. 2

      Der bydes på grundlag af de oplysninger, som er indeholdt i udbudsmaterialet. Materialet skal være entydigt formuleret. Afhængigt af materialets detaljeringsgrad og kravene til entreprenørprojektering skal det være udformet således, at der er klarhed over ydelser og vilkår.
      Entreprenøren kan gå ud fra, at oplysningerne i udbudsmaterialet er korrekte. Det er således bygherren, der bærer risikoen for fejl og uklarheder i udbudsmaterialet.

      Bliver entreprenøren opmærksom på fejl eller uklarheder i udbudsmaterialet, har entreprenøren pligt til loyalt at gøre bygherren opmærksom herpå.

      Kravet om entydighed understreger at sproglige formuleringer, forbehold og tegninger skal give entreprenøren en præcis forståelse af opgaven. Udbudsmaterialet må ikke efterlade tvivl om opgavens omfang.
    • stk. 3

      stk. 3

      Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om, hvorvidt entreprenøren skal udføre projektering, og i givet fald i hvilket omfang.
      Det skal fremgå klart og tydeligt af aftalen, hvis entreprenøren skal udføre en del af projekteringen.

      Entreprenøren skal dog udføre projektering, hvis der f.eks. er fastsat funktionskrav i udbudsmaterialet (såkaldt funktionsudbud).

      Se i øvrigt § 17 om entreprenørens projekteringsansvar.

      Det er bygherren, der bærer risikoen for, at kravene og omfanget af entreprenørprojekteringen er beskrevet klart og tydeligt i udbudsmaterialet.
    • stk. 4

      stk. 4

      Udbudsmaterialet skal indeholde en hovedtidsplan, der skal angive
      a) start- og sluttidspunkt for arbejdet,
      b) eventuelle afgørende tidsfrister for tidligere færdiggørelse af enkelte dele af entreprenørens arbejde (mellemfrister),
      c) antallet af sædvanlige spilddage, som er indregnet i hovedtidsplanen på grund af vejrlig,
      d) eventuelle væsentlige rådighedsindskrænkninger på byggepladsen, som entreprenøren skal tåle, herunder koordinering med andre entrepriser, bygherreleverancer og ibrugtagning inden aflevering,
      e) sluttidspunkt for kontraktindgåelse, entreprenørens udarbejdelse af arbejdsplan og bygherrens udarbejdelse af detailtidsplan,
      f) start- og sluttidspunkt for projektgennemgang, mobilisering, sikkerhedskoordinering og førgennemgang, samt
      g) start- og sluttidspunkt for mængdeverificering, færdiggørelse af projektering, entreprenørprojektering og projektoptimering, hvis disse aktiviteter er aftalt.
      Bestemmelsen kan bruges som en praktisk huskeliste til den bygherre, der skal udarbejde et udbudsmateriale.

      Bestemmelsen fastsætter en række krav til hovedtidsplanen.

      Hovedtidsplanen skal indeholde en overordnet tidsplan for hovedaktiviteterne.

      På grundlag af de frister, der er indeholdt i hovedtidsplanen skal entreprenøren forud for projektgennemgangsmødet udarbejde en arbejdsplan for sin entreprise efter § 13.

      Hvis der er flere entrepriser skal bygherren i samarbejde med de enkelte entreprenører udarbejde en samlet arbejdsplan (detailtidsplan).

      Det er i detailtidsplanen rækkefølgen og koordineringen af udførelsen af de enkelte arbejder er reguleret.

      Kravet om at hovedtidsplanen skal angive start- og sluttidspunkt fraviges, hvis tidsplanen er konkurrenceudsat. En tidsplan er f.eks. konkurrenceudsat, hvis en hurtig færdiggørelse har været et parameter ved bygherrens evaluering af de enkelte entreprenørers tilbud.

      Hvis tidsplanen er konkurrenceudsat skal bygherren angive mindstekrav, der fastsætter rammen for konkurrenceudsættelsen af tiden.

      Det fremgår af bestemmelsens litra d, at hovedtidsplanen skal angive de væsentlige rådighedsindskrænkninger, som entreprenøren skal tåle. Ved rådighedsindskrænkninger forstås forhold der begrænser hvornår og hvordan entreprenøren kan udføre de aftalte arbejder.

      Rådighedsindskrænkninger kan f.eks. bestå i, at entreprenøren kun må arbejde på bestemte tider af døgnet eller overlappende entrepriser.

      Væsentlige rådighedsindskrænkninger, der ikke fremgår af hovedtidsplanen, vil som udgangspunkt give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse.

      Rådighedsindskrænkninger, som følger af generel offentlig regulering, f.eks. miljøregulering, skal ikke fremgå af hovedtidsplanen, da entreprenøren forudsættes at have kendskab hertil.

      I vurderingen af hvorvidt en rådighedsindskrænkning er væsentlig, kan der lægges vægt på, om indskrænkningen hindrer, eller forsinker arbejdets udførelse. Det må dog som udgangspunkt antages, at en rådighedsindskrænkning er væsentlig, hvis den har betydning for prisfastsættelsen.

      Kravene til hovedtidsplanens indhold skal sikre en bedre koordinering af de forskellige aktiviteter undervejs i byggeriet.
    • stk. 5

      stk. 5

      Hvis entreprenøren foruden en samlet tilbudssum skal give tilbud på enhedspriser, skal udbudsmaterialet angive, om enhedsprisen skal gives for en anslået mængde, og tilbudslisten skal i så fald for hver post angive enhed og mængde, således at entreprenøren i sit tilbud tilføjer pris pr. enhed og den samlede sum for posten.
      Bestemmelsen fastsætter krav til, hvordan udbudsmaterialets tilbudsliste skal udformes, hvis entreprenøren skal give tilbud på enhedspriser.

      Det skal fremgår af tilbudslisten, om enhedspriser skal angives for en anslået mængde, og derudover skal tilbudslisten være opbygget således at bygherren ud fra hver post i listen, angiver enhed og mængde.

      Entreprenøren skal i sit tilbud kunne angive en pris pr. enhed og den samlede sum for den enkelte post.

      Se i øvrigt § 5, stk. 1, hvoraf det fremgår at entreprenørens enhedspriser er bindende.

      Se i øvrigt § 24, stk. 1 der indeholder den generelle regulering af entreprisesummen, i tilfælde hvor der er aftalt enhedspriser.
    • stk. 6

      stk. 6

      Udbudsmaterialet skal endvidere indeholde oplysning om andre forhold, der må anses for at være af betydning for entreprenørens tilbud.
      Bygherren har en oplysningspligt overfor entreprenøren, hvorefter han loyalt skal oplyse entreprenøren om kendelige forhold, som kan have betydning for entreprenørens beregning af tilbuddet og arbejdets udførelse.

      Undlader bygherren at oplyse entreprenøren om kendelige forhold af betydning for entreprenøren, risikerer bygherren, at forholdet kan udløse et berettiget krav om ekstra betaling fra entreprenøren.

      Herudover kan entreprenøren også være berettiget til tidsfristforlængelse, såfremt forsinkelsen kunne være undgået, hvis bygherren havde opfyldt sin oplysningspligt.
    • stk. 7

      stk. 7

      Udbudsmaterialet kan indeholde oplysning om særlige forhold, der har væsentlig betydning for, at bygherren kan tage byggeriet eller anlægget i brug.
      Bestemmelsen vedrører bygherrens oplysning om forhold, der er af væsentlig betydning for byggeriets ibrugtagning.
  • § 5 - Entreprenørens tilbud

    § 5 - Entreprenørens tilbud

    • stk. 1

      stk. 1

      Hvis entreprenørens tilbud foruden en samlet tilbudssum indeholder tilbud på enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren.
      Såvel den samlede tilbudssum som eventuelle oplyste enhedspriser vil være bindende for entreprenøren.
    • stk. 2

      stk. 2

      Tilbuddet omfatter kun ydelser, der er angivet som hørende til entreprisen på tegninger og modeller, herunder digitale modeller, der er udleveret til entreprenøren som grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den pågældende entreprise. Tilbuddet indeholder også alle nødvendige fagmæssige biydelser til arbejdets færdiggørelse, jf. § 12, stk. 2.
      Bestemmelsen præciserer omfanget af entreprenørens tilbud.

      Bestemmelsen sikrer, at entreprenørens ydelse kun omfatter arbejder beskrevet i den del af udbudsmaterialet, der vedrører entreprenørens egen entreprise. Den enkelte entreprenør skal således ikke gennemgå den samlede projektbeskrivelse.

      Entreprenøren er ikke pligtig at udføre arbejder, der er ”gemt” under f.eks. andre fagentrepriser i projektbeskrivelsen.

      Entreprenøren skal præstere alle nødvendige biydelser til arbejdets færdiggørelse. Biydelserne afhænger af aftalens indhold og karakter.

      Ydelser der er angivet på modeller, herunder digitale modeller, er også omfattet af tilbuddet.
    • stk. 3

      stk. 3

      Entreprenørens forbehold eller fravigelser fra udbudsbetingelserne skal fremgå klart og samlet af tilbuddet.
      Hvis entreprenørens tilbud indeholder forbehold eller fravigelser fra udbudsmaterialet, så skal dette fremgå klart og tydeligt af tilbuddet.

      Det anbefales at eventuelle forbehold samles i et særskilt afsnit i entreprenørens tilbud.

      Entreprenøren bærer som udgangspunkt risikoen for, at eventuelle forbehold ikke fremstår med den fornødne klarhed.
    • stk. 4

      stk. 4

      I det omfang entreprenøren skal udføre vinterforanstaltninger i vinterperioden (1/11 – 31/3), skal årstidsbestemte vinterforanstaltninger anses for indeholdt i tilbuddet, medmindre disse er fælles for flere entrepriser. Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger betales derimod som ekstraarbejder.
      Bestemmelsen vedrører bygherrens betaling for årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger.

      Hvis entreprenøren skal udføre arbejdet i vinterperioden, så skal entreprenøren i sit tilbud tage højde for eventuelle vinterforanstaltninger.

      En undtagelse foreligger, hvor de nødvendige foranstaltninger er fælles for flere selvstændige entrepriser. Her skal bygherren angive i udbudsmaterialet, hvilken entreprenør der skal foretage vinterforanstaltninger.

      Entreprenøren har kun ret til tidsfristforlængelse, hvis forsinkelsen skyldes usædvanligt vejrlig eller bygherrens forhold.

      Der skal sondres mellem årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger.

      Årstidsbestemte foranstaltninger karakteriseres ved, at de typisk vil være nødvendige for at holde arbejdet i gang i vinterperioden.

      Der kan f.eks. være tale om vandafledning, opvarmning eller arbejdsbelysning.

      Entreprenørens årstidsbestemte vinterforanstaltninger anses for indeholdt i tilbuddet.

      Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger omfatter foranstaltninger der kun iværksættes, hvis det bliver aktuelt for den pågældende årstid.

      Der kan her være tale om foranstaltninger mod sne, is og frost.

      Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger betales som udgangspunkt som ekstraarbejde.
    • stk. 5

      stk. 5

      Vedståelsesfristen for tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbuddets datering. Hvis bygherrens udbud er sendt til flere tilbudsgivere med frist for afgivelse af tilbud, regnes de 20 arbejdsdage fra den tilbudsfrist, der er fastsat i udbuddet.
      Entreprenørens tilbud skal accepteres inden 20 arbejdsdage. Efter denne frist bortfalder tilbuddet.

      Fristen beregnes fra tilbuddets datering.

      Hvis tilbuddet er sendt i udbud til flere tilbudsgivere, beregnes fristen fra den dato, der fremgår af udbudsmaterialet.
    • stk. 6

      stk. 6

      Bygherren skal snarest muligt give meddelelse til de tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages.
      Bestemmelsen fastsætter alene fristen for, hvornår bygherren skal give en tilbagemelding til de tilbudsgivere, der ikke får ordren.

      Hvis entreprenøren vil have sit tilbudsmateriale, herunder tegninger og beregninger, returneret eller slettet, anbefales det at entreprenøren sørger for at få bygherrens bekræftelse inden han fremsender sit tilbud.
  • § 6 - Entrepriseaftalen

    § 6 - Entrepriseaftalen

    • stk. 1

      stk. 1

      Entrepriseaftale indgås ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved underskrivelse af en entreprisekontrakt.
      En entrepriseaftale indgås som oftest ved bygherrens skriftlige accept af entreprenørens tilbud eller i form af indgåelse af en egentlig entreprisekontrakt.

      Det fremgå af bestemmelsen, at tilbuddet skal accepteres skriftligt, men derudover indeholder bestemmelsen ikke formkrav eller andre krav til aftalens indhold.
    • stk. 2

      stk. 2

      Hovedtidsplanen med eventuelle aftalte ændringer benævnes den aftalte hovedtidsplan.
      Bestemmelsen definerer begrebet ”den aftalte hovedtidsplan”, som kan være grundlaget for udarbejdelse af den senere detailtidsplan, Se i øvrigt § 13 og § 14.

      Det er sædvanligt, at parterne i forbindelse med aftaleindgåelsen bliver enige om ændringer til eller justeringer af hovedtidsplanen. Herefter benævnes tidsplanen ”den aftalte hovedtidsplan”.
    • stk. 3

      stk. 3

      Følgende rangorden skal være gældende ved indbyrdes modstrid mellem aftaledokumenternes bestemmelser, medmindre andet følger af almindelige fortolkningsprincipper:

      a) Entrepriseaftalen.
      b) Brevveksling, mødereferater og andet skriftligt materiale, der indeholder vedtagne ændringer, tilføjelser eller præciseringer af udbuds- eller tilbudsmaterialet, og som er senere end tilbuddet.
      c) Entreprenørens tilbud.
      d) Brevveksling, mødereferater og andet skriftligt materiale, der indeholder ændringer, tilføjelser el-ler præciseringer af udbudsmaterialet, og som er senere end udbuddet og tidligere end tilbuddet.
      e) Bygherrens udbudsmateriale.
      f) AB 18.
      Bestemmelsen fastsætter en rangorden for prioritetsrækkefølgen mellem entrepriseaftalens dokumenter.

      Bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt parterne ikke i selve entrepriseaftalen har aftalt en anden rangorden.

      Den fastsatte rangorden finder anvendelse, hvis der opstår indbyrdes modstrid mellem de forskellige dokumenter.

      Bestemmelsen er opbygget ud fra en kronologisk rækkefølge, således, at det senest udarbejdede dokument ligger øverst.

      Som udgangspunkt vil bilag knyttet til de enkelte aftaledokumenter have samme rangorden som det dokument de tilhører. Det kan derfor anbefales at der udvises omhu med at gennemgå og overveje dels rangorden mellem de enkelte aftaledokumenter og dels anvendelse af bilag i tilknytning af de enkelte dokumenter.
  • § 7 - Overdragelse

    § 7 - Overdragelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til aftalen.
      Såvel bygherren som entreprenøren er berettiget til at overdrage rettigheder, som tilkommer dem i henhold til aftalen.

      Entreprenøren kan overdrage entreprisesummen til en tredjemand.

      Bygherren kan begrænse entreprenørens ret til at overdrage entreprisesummen.
    • stk. 2

      stk. 2

      Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse med arbejdets udførelse, forud for andre transporter.
      Bestemmelsen skal være med til at undgå den situation, hvor en økonomisk dårligt stillet entreprenør mister incitamentet eller evnen til, at kunne fortsætte arbejdet, fordi han har overdraget restentreprisesummen til betaling af anden gæld.

      Som eksempel på en transport der vedrører arbejdet, kan næves betaling til en leverandør for materialer.

      Det følger af bestemmelsen, at transporter der står i forbindelse med arbejdets udførelse går forud for ”uvedkommende” transporter uden forbindelse til arbejdets udførelse.
    • stk. 3

      stk. 3

      En part kan ikke overføre sine forpligtelser til andre uden den anden parts samtykke.
      Hverken bygherre eller entreprenøren kan frigøre sig fra sine forpligtelser ved at overføre dem til andre uden den anden parts forudgående samtykke.

      Bygherren kan således ikke uden samtykke overdrage sin betalingsforpligtelse, ligesom entreprenøren ikke uden videre kan overdrage sin forpligtelse til at udføre opgaven.
  • § 8 - Underentreprise

    § 8 - Underentreprise

    • stk. 1

      stk. 1

      I det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise, kan entreprenøren overlade arbejdets udførelse, herunder projektering, til andre. Det kan dog aftales, at hele eller bestemte dele af arbejdet skal udføres af entreprenøren selv eller en bestemt underentreprenør, således at det kræver bygherrens godkendelse, hvis entreprenøren ønsker at overlade udførelsen til andre.
      Bestemmelsen vedrører entreprenørens mulighed for at antage underentreprenører til at udføre dele af arbejdet.

      Entreprenørens ret til at overlade arbejdets udførelse til andre omfatter de tilfælde, hvor det må anses for sædvanligt eller naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise. Det vil eksempelvis være sædvanligt og naturligt, at hovedentreprenøren giver visse mindre fagentrepriser i underentreprise, mens det næppe er sædvanligt og naturligt, at hovedentreprenøren giver hele sin entreprise i underentreprise til én enkelt underentreprenør. Retten til at give dele af arbejderne i underentreprise omfatter tillige entreprenørens eventuelle projektering.

      Retten til at overdrage arbejdet til anden entreprenøren vil være begrænset i de tilfælde, hvor det f.eks. følger af parternes aftale, at arbejdet skal udføres af entreprenøren selv eller af en bestemt underentreprenør. I sådanne tilfælde vil overdragelsen kræve bygherrens godkendelse.

      Eventuelle begrænsninger skal fremgå af parternes aftale. Hvis bygherre således har forudsat, at entreprenøren selv udfører visse specifikke opgaver, bør bygherre få dette skrevet ind i parternes aftale.
    • stk. 2

      stk. 2

      Bygherrens godkendelse efter stk. 1, 2. pkt., kan kun nægtes, hvis det er rimeligt begrundet i den udpegede underentreprenørs forhold, herunder kvalifikationer, økonomiske forhold eller manglende dokumentation efter stk. 3, 3. pkt. På bygherrens anmodning skal entreprenøren snarest muligt sende bygherren oplysning om disse forhold. Bygherren skal give skriftlig meddelelse om godkendelse eller afslag med begrundelse snarest muligt efter, at entreprenøren har givet oplysning om udpegning af en underentreprenør og om underentreprenørens forhold.
      Bygherren kan kun nægte at godkende entreprenørens overdragelse af arbejdet til en underentreprenør, hvis nægtelsen er rimeligt begrundet i den udpegede underentreprenørs forhold, eksempelvis grundet underentreprenørens økonomiske situation eller manglende faglige kvalifikationer.

      Bygherren skal således oplyse entreprenøren om begrundelsen for, hvorfor entreprenøren ikke kan antage den pågældende underentreprenør.

      Begrundelsen skal være rimelig, hvilket vil sige, at begrundelsen skal være saglig. Derudover skal begrundelsen vedrøre underentreprenørens forhold.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hvis entreprenøren inden arbejdets påbegyndelse har antaget en underentreprenør til at udføre arbejdet, skal entreprenøren oplyse bygherren om det, inden entreprenøren påbegynder arbejdet. Hvis entreprenøren senere antager eller udskifter en underentreprenør, skal entreprenøren oplyse bygherren om det, inden underentreprenøren påbegynder sit arbejde. På bygherrens anmodning skal entreprenøren snarest muligt fremsende dokumentation for, at der er indgået en aftale med en underentreprenør, og for at underentreprenøren har anerkendt, at bestemmelserne i § 8 tillige gælder, når en underentreprenør overlader arbejdet til andre, og at bygherren kan gøre direkte mangelkrav gældende mod underentreprenøren i overensstemmelse med stk. 4 og 5.
      Entreprenøren har pligt til at informere bygherren, hvis det aftalte arbejde eller en del af arbejdet skal udføres af en underentreprenør.

      Bygherren skal informeres af entreprenøren, inden arbejdet påbegyndes.

      Hvis entreprenøren senere i projektet udskifter den pågældende underentreprenør, så skal entreprenøren underrette bygherren igen, inden den nye underentreprenør påbegynder arbejdet på pladsen.

      Entreprenøren skal på bygherrens opfordring, snarest muligt fremsende dokumentation for entreprenørens aftale med den nye underentreprenør, herunder at aftalen indeholder en betingelse om, at bygherren kan rette et direkte mangelkrav mod den nye underentreprenør.

      Entreprenøren kan opfylde kravet om fremsendelse af dokumentation ved at fremsende en bekræftelse fra underentreprenøren om, at der er indgået en aftale med entreprenøren på AB18-vilkår uden fravigelse af AB18 § 8.
    • stk. 4

      stk. 4

      Hvis det må anses for godtgjort, at bygherren ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføre et krav vedrørende mangler mod entreprenøren, er bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, hvis deres ydelse har samme mangel.
      Bestemmelsen fastslår, i hvilket omfang bygherren kan gøre mangelkrav gældende direkte over for underentreprenøren.

      Det er et krav, at det forhold, der er grundlaget for det direkte krav, skal udgøre en ansvarspådragende mangel i begge forhold.
    • stk. 5

      stk. 5

      Et direkte mangelkrav er undergivet de begrænsninger, der følger af kontraktforholdene både mellem bygherren og entreprenøren og mellem entreprenøren og underentreprenøren og leverandøren, herunder ansvarsfraskrivelser og -begrænsninger i begge kontraktforhold. Det er endvidere undergivet bestemmelserne i kapitel J om tvisteløsning. Bygherren giver afkald på krav mod underentreprenører og leverandører på erstatning uden for kontrakt i anledning af forhold, der er omfattet af et direkte mangelkrav. Hvis det direkte mangelkrav skyldes et forsætligt eller groft uagtsomt forhold hos underentreprenøren eller leverandøren, finder 1. og 3. pkt. ikke anvendelse.
      Hvis bygherren retter et direkte krav mod underentreprenøren, vil bygherrens krav være underlagt de begrænsninger, som måtte være aftalt mellem bygherren og entreprenøren, men også de begrænsninger, som måtte være aftalt mellem entreprenøren og underentreprenøren.

      Bygherren skal således respektere eventuelle ansvarsbegrænsninger i aftalen mellem entreprenøren og underentreprenøren/leverandøren.

      I visse situationer kan underentreprenøren blive mødt med et erstatningskrav direkte fra bygherren (dvs. uden om hovedentreprenøren). Hvis ikke AB18 er vedtaget som en del af aftalegrundlaget, vil et sådant erstatningskrav fra bygherren i visse situationer kunne ”bryde igennem” de ansvarsbegrænsninger, som underentreprenøren eventuelt måtte have aftalt med (hoved)entreprenøren.

      Aftalevilkåret i AB18 § 8, stk. 6 beskytter underentreprenøren/underleverandøren ved at sikre, at bygherren også skal acceptere og være underlagt de aftalte ansvarsbegrænsninger, som underentreprenøren måtte have aftalt med (hoved)entreprenøren.

      Som underentreprenør bør man overveje at sikre sig dokumentation for, at (hoved)entreprenøren og bygherre ikke har fraveget dette vilkår i deres (hoved)entrepriseaftale.

      Det direkte krav er underlagt tvisteløsningsbestemmelserne i AB18. Bygherren skal således følge de obligatoriske bestemmelser om forhandling og mediation.

      Det er således et krav, at der er aftalt AB18 i forholdet mellem entreprenøren og underentreprenøren/leverandøren.

      I tilfælde hvor underentreprenøren/leverandøren har handlet groft uagtsomt, skal bygherren ikke respektere eventuelle begrænsninger eller ansvarsfraskrivelser i entreprenørens aftale med underentreprenøren/leverandøren. Bygherren kan ligeledes rette et krav på erstatning uden for kontrakt, hvis der er handlet groft uagtsomt.
    • stk. 6

      stk. 6

      Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder tillige, når en underentreprenør eller en leverandør overlader arbejdets udførelse til andre.
      Bestemmelsen fastslår, at bygherren også kan rette et direkte mangelkrav mod underentreprenørens underentreprenør, eller en leverandørs underleverandør.

      Bygherren kan således også anmode en underentreprenør eller leverandør om dokumentation for, at de efterfølgende led har anerkendt bestemmelserne i § 8, og at bygherren kan gøre et direkte manglekrav gældende efter stk. 4 og stk. 5.
  • § 9 - Entreprenørens sikkerhedsstillelse

    § 9 - Entreprenørens sikkerhedsstillelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren senest 8 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indgået, medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet. Hvis entreprisesummen er mindre end 1 mio. kr., skal entreprenøren kun stille sikkerhed, hvis bygherren har stillet krav om det i udbudsmaterialet. Sikkerheden skal stilles i form af betryggende pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde.
      Entreprenøren skal som udgangspunkt stille sikkerhed senest 8 arbejdsdage efter aftalens indgåelse.

      Entreprenøren er ikke forpligtet til at stille sikkerhed, hvis entreprisesummen udgør mindre end 1 mio. kr. Bygherren kan dog stille krav herom i udbudsmaterialet.

      Bestemmelsen stiller ikke krav til sikkerhedens form, så længe sikkerhedsstillelse sker på en betryggende måde.

      At der skal stilles sikkerhed på betryggende måde betyder, at omstændighederne omkring den stillede sikkerhed ikke må give bygherren anledning til tvivl om sikkerhedens realisationsværdi.

      Formålet med sikkerheden er at sikre bygherren mod tab som følge af entreprenørens misligholdelse af kontrakten.
    • stk. 2

      stk. 2

      Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.
      Den sikkerhed, som entreprenøren stiller, skal tjene til sikkerhed for fyldestgørelse af ethvert krav, som bygherren måtte få mod entreprenøren i anledning af entrepriseaftalen, f.eks. erstatning mod entreprenøren for bygherrens udgifter til at udbedre mangler, som entreprenøren ikke formår at udbedre selv.

      Bygherren kan ikke holde sig til entreprenørens sikkerhed, i tilfælde hvor bygherren har et krav mod entreprenøren efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt.
    • stk. 3

      stk. 3

      Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede sikkerhed svare til 15 % af entreprisesummen uden moms. Herefter skal sikkerheden nedskrives til 10 %. Entreprisesummen efter 2. pkt. skal opgøres med tillæg eller fradrag af alle mer- og mindrearbejder, i det omfang bygherren anmoder om det i afleveringsprotokollen.
      Entreprenørens sikkerhedsstillelse skal indtil aflevering svare til 15% af entreprisesummen uden moms. Efter aflevering nedskrives entreprenørens sikkerhed til 10%.

      Bygherren kan anmode om, at de 10% beregnes af den endelige entreprisesum, som bygherren ender med at skulle betale. Det vil sige den oprindelige entreprisesum med tillæg eller fradrag af alle mer- og mindrearbejder.

      Hverken entreprenøren eller bygherren har som udgangspunkt krav på regulering af sikkerheden undervejs i byggeriet, medmindre andet fremgår af parternes aftale.
    • stk. 4

      stk. 4

      For leverancer, som præsteres fuldt færdige i rater, skal sikkerheden svare til 10 % af købesummen uden moms.
      Betegnelsen ”fuldt færdig i rater” betyder, at entreprenøren ikke efter levering skal viderebearbejde det leverede på pladsen.

      Et eksempel kunne være en leverance af døre- og vinduespartier uden nogen form for montering.

      Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis entreprenøren ifølge aftalen både skal præstere en færdig leverance og udføre monteringsarbejdet.
    • stk. 5

      stk. 5

      Sikkerheden nedskrives fra 10 % til 2 % 1 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamation over mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.
      1 år efter aflevering nedskrives entreprenørens sikkerhed til 2%, medmindre bygherren forinden har fremsat krav om afhjælpning. Bygherrens krav skal fremsættes på skrift.

      Hvis bygherren forinden afleveringen fremsætter skriftligt krav om afhjælpning af mangler, nedskrives sikkerheden først, når manglerne er afhjulpet.
    • stk. 6

      stk. 6

      Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamation over mangler. I så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.
      Entreprenørens sikkerhed ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren påberåber sig, at arbejdet lider af mangler inden 5-års fristens udløb.

      Hvis bygherren forinden afleveringen fremsætter skriftligt krav om afhjælpning af mangler, nedskrives sikkerheden først, når manglerne er afhjulpet.
    • stk. 7

      stk. 7

      Det skal angives i udbudsmaterialet, hvis sikkerhedsstillelsen skal ophøre ved aflevering af selvstændige entrepriser, hvor der ikke kan forekomme mangler efter afleveringen.
      Bestemmelsen er relevant i tilfælde af entrepriser, hvor der ikke kan opstå mangler efter afleveringen.

      Et eksempel kan være en udgravningsentreprise.

      Ved sådanne entrepriser, der leveres som selvstændige entrepriser, skal det angives i udbudsmaterialet, hvis sikkerhedsstillelsen skal ophøre ved aflevering.
    • stk. 8

      stk. 8

      Hvis entreprenøren hæver entrepriseaftalen, ophører entreprenørens sikkerhedsstillelse 3 måneder efter, at aftalen er ophævet, medmindre der forinden er indledt tvisteløsning efter kapitel J om ophævelsens berettigelse.
      Hvis entreprenøren berettiget ophæver entrepriseaftalen, ophører parternes ydelser fra tidspunktet for ophævelsen.

      Entreprenøren kan ikke ophæve sikkerhedsstillelsen uden bygherrens samtykke, og bestemmelsen skal således sikre, at entreprenøren kan bringe sikkerhedsstillelsen til ophør senest 3 måneder efter, at aftalen er ophævet i situationer, hvor bygherren ikke vil give sit samtykke.

      Bygherren må indlede tvisteløsningsskridt, jf. § 64, hvis han ikke er enig i aftalens ophævelse, eller at sikkerhedsstillelsen skal ophøre.
    • stk. 9

      stk. 9

      Hvis arbejder er udskudt til senere aflevering, jf. § 45, stk. 1, sker nedskrivningen efter stk. 3, 5 og 6, for så vidt angår de udskudte arbejder, efter at de er afleveret.
      Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor parterne har udskudt afleveringen for en del af arbejderne.

      For den del af arbejderne, der er udskudt til senere afleveringer, udskydes nedskrivningen af sikkerheden tilsvarende.

      Bestemmelsen skal sikre, at der også er sikkerhed for den del af arbejderne, der aftales udskudt.
    • stk. 10

      stk. 10

      Hvis aflevering sker i etaper, jf. § 45, stk. 4, sker nedskrivningen efter stk. 3 og 5-7 forholdsmæssigt efter omfanget af den afleverede etape.
      Hvis en entreprise afleveres i flere etaper (f.eks. hvis entreprisen er opdelt i forskellige bygningskomplekser), nedskrives sikkerhedsstillelsen forholdsmæssigt for hver enkelt delaflevering i forhold til omfanget af den enkelte etape. Hvis en entreprise eksempelvis indeholder to lige store etaper, nedskrives sikkerhedsstillelsen alene med halvdelen ved afleveringen af første etape (dvs. fra 15% til 12,5%). Ved afleveringen af den sidste etape vil sikkerhedsstillelsen blive yderligere nedskrevet fra 12,% til 10%, jf. i øvrigt § 9, stk. 3.
    • stk. 11

      stk. 11

      Hvis bygherren ønsker udbetaling af den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse og størrelsen af det krævede beløb. Det krævede beløb skal udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage, fra meddelelsen er kommet frem, medmindre entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed specielt med henblik på, om udbetalingskravet er berettiget, jf. § 67. Hvis entreprenøren er erklæret konkurs, kan anmodning om beslutning vedrørende sikkerhed tillige fremsættes af garanten, der da bliver part i sagen.
      Hvis bygherren mener at have et berettiget krav overfor entreprenøren, kan han kræve udbetaling i henhold til sikkerhedsstillelsen.

      Bygherren skal fremsende en skriftlig anmodning om udbetaling. Anmodningen skal angive størrelsen af det beløb, som ønskes udbetalte. Derudover skal bygherren lave en detaljeret beskrivelse af den påståede misligholdelse, herunder beskrive art og omfang.

      Anmodningen skal sendes samtidigt til både entreprenøren og garanten (dvs. pengeinstituttet, som har udstedt garantien).

      Hvis entreprenøren bestrider den påståede misligholdelse, skal entreprenøren inden 10 arbejdsdage fra, at anmodningen er kommet frem til entreprenøren/garanten, anmode Voldgiftsnævnet om at træffe beslutning vedrørende udbetalingskravet. Herefter vil Voldgiftsnævnet udpege en sagkyndig, som vil træffe afgørelse om kravets berettigelse, jf. § 67.

      Er anmodningen ikke fremsendt til entreprenøren og garanten på samme dag, beregnes 10 dages fristen fra den senest fremkomne anmodning.

      Entreprenøren skal sørge for at give garanten besked om, at der er indgivet begæring til Voldgiftsnævnet. Dette for at undgå, at garanten i god tro udbetaler det påkrævede beløb til bygherren.

      Der stilles visse krav til anmodningens detaljeringskrav, da entreprenøren på baggrund af anmodningens indhold skal kunne udarbejde en begæring til Voldgiftsnævnet, jf. § 67, stk. 1.

      Sendes der ikke inden 10-dages fristen en anmodning om sagkyndig beslutning, er garanten/pengeinstituttet forpligtet til at udbetale sikkerheden til bygherren helt eller delvist (afhængigt af bygherrens krav).

      I tilfælde af entreprenørens konkurs kan anmodningen til Voldgiftsnævnet fremsættes af garanten, som herefter bliver part i sagen.
    • stk. 12

      stk. 12

      Hvis parterne er uenige om nedskrivning eller ophør af sikkerheden, kan hver part – og i tilfælde af entreprenørens konkurs tillige garanten – anmode om beslutning om stillet sikkerhed, jf. § 67.
      Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor parterne er uenige om nedskrivning eller ophør af sikkerheden.

      Det er præciseret, at en part også kan anmode Voldgiftsnævnet om beslutning om stillet sikkerhed, hvis entreprenøren er erklæret konkurs.
    • stk. 13

      stk. 13

      Hvis det forhold, der begrunder et krav efter stk. 11 eller 12, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter § 68 eller § 69, træder indbringelse af kravet under den verserende sag i stedet for anmodning om beslutning om stillet sikkerhed.
      Hvis der allerede verserer en sag ved f.eks. hurtig afgørelse eller voldgift om det forhold, der ligger til grund for anmodningen om udbetaling, nedskrivning eller ophør af sikkerhed, skal parterne inddrage kravet under den allerede verserende sag.
    • stk. 14

      stk. 14

      Entreprenøren skal sikre, at garanten har accepteret, at alle tvister om sikkerhedsstillelsen afgøres efter reglerne i kapitel J, bortset fra § 64.
      Bestemmelsen stiller krav til den garanti, som entreprenøren stiller over for bygherren.

      Entreprenøren skal sikre, at garanten accepterer, at alle tvister vedrørende sikkerhedsstillelsen skal afgøres efter reglerne i AB18 §§ 64-69, bortset fra løsningstrappen i § 64.

      Det vil således udgøre en mangel ved entreprenørens ydelse, hvis entreprenøren ikke sikrer sig garantens accept.
  • § 10 - Bygherrens sikkerhedsstillelse

    § 10 - Bygherrens sikkerhedsstillelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indgået, medmindre bygherren er en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation. Sikkerheden skal stilles i form af betryggende pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende måde.
      Medmindre der er tale om en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation, skal bygherren altid og af egen drift stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse. En sådan sikkerhedsstillelse skal primært give entreprenøren sikkerhed for, at bygherre kan betale entreprenørens fakturaer.

      Hvis ikke bygherren kan betale entreprenøren for de udførte arbejder, kan entreprenøren trække på den pågældende sikkerhedsstillelse (§ 10, stk. 5), hvilket indebærer, at garanten/pengeinstituttet skal udbetale et beløb direkte til entreprenøren, medmindre bygherren eller garanten/pengeinstituttet anmoder om en sagkyndig beslutning (§ 10, stk. 5).

      Ved ”offentlig bygherre” forstås staten, regioner og kommuner.

      Bestemmelsen stiller ikke krav til sikkerhedens form, men det er et krav, at sikkerhedsstillelse sker på en betryggende måde.
    • stk. 2

      stk. 2

      Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som entreprenøren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder.
      Sikkerheden tjener til sikkerhed for ethvert krav, som entreprenøren måtte få i relation til entrepriseaftalen.
    • stk. 3

      stk. 3

      Sikkerheden skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling – dog mindst 10 % – af entreprisesummen uden moms. Hvis aftalen udvides med ekstraarbejder i henhold til § 23, kan entreprenøren kræve sikkerheden forøget, hvis vederlaget for samtlige ubetalte ekstraarbejder overstiger en halv måneds gennemsnitsbetaling af entreprisesummen. Bygherren kan kræve sikkerheden nedsat, hvis sikkerheden overstiger den ubetalte del af entreprisesummen og ekstraarbejderne.
      Beløbsmæssigt skal sikkerheden fra bygherren svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling (ekskl. moms) – dog mindst 10% af den samlede entreprisesum.

      Hvis entreprisen varer mindre end 3 måneder, skal sikkerheden svare til hele den samlede entreprisesum (ekskl. Moms).

      Hvis bygherren bestiller ekstraarbejder, forøges entreprenørens risiko. Entreprenøren kan derfor kræve sikkerheden forhøjet, hvis omfanget af de endnu ikke betalte ekstraarbejder overstiger en halv måneds gennemsnitsbetaling efter den oprindelige entreprisesum.

      På den måde undgår entreprenøren en forringelse af sikkerheden for betaling af de oprindeligt aftalte kontraktarbejder.

      Bygherren kan omvendt også kræve sikkerheden nedsat, hvis den overstiger restentreprisesummen inklusiv fakturerede og ordrede ekstraarbejder. På den måde kan bygherren sikre, at der ikke stilles sikkerhed i større omfang end nødvendigt.
    • stk. 4

      stk. 4

      Sikkerheden ophører, når entreprenøren har sendt slutopgørelsen og ikke har nogen ufyldestgjorte krav.
      Sikkerhedsstillelsen ophører, når entreprenøren har opgjort alle arbejder, såvel kontraktarbejder som ekstraarbejder, og ikke har nogen ubetalte krav i relation til entrepriseaftalen. En sådan opgørelse skal fremsendes som en såkaldt ”slutopgørelse”. Se i øvrigt § 36, stk. 5-7 herom.

      Det er formålet, at bestemmelsen skal skabe klarhed over, hvornår bygherrens sikkerhedsstillelse ophører.
    • stk. 5

      stk. 5

      Hvis entreprenøren ønsker udbetaling af den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til bygherren og garanten med angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Det krævede beløb skal udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage, fra meddelelsen er kommet frem, medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnævnet har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed specielt med henblik på, om udbetalingskravet er berettiget, jf. § 67. Hvis bygherren er erklæret konkurs, kan anmodning om beslutning vedrørende sikkerhed tillige fremsættes af garanten, der da bliver part i sagen.
      Hvis entreprenøren mener at have et berettiget krav overfor bygherren, kan han kræve udbetaling i henhold til sikkerhedsstillelsen.

      Entreprenøren skal fremsende en skriftlig anmodning om udbetaling. Anmodningen skal angive størrelsen af det beløb, som ønskes udbetalte. Derudover skal bygherren lave en detaljeret beskrivelse af den påståede misligholdelse, herunder beskrive art og omfang.

      Anmodningen skal sendes samtidigt til bygherren og garanten.

      Hvis bygherren bestrider den påståede misligholdelse, skal bygherren inden 10 arbejdsdage, fra anmodningen er kommet frem til bygherren/garanten, anmode Voldgiftsnævnet om at udpege en sagkyndig, som herefter skal træffe beslutning vedrørende den stillede sikkerhed og om kravets berettigelse, jf. § 67.

      Er anmodningen ikke sendt til bygherren og garanten på samme dag, beregnes 10 dages fristen fra den senest fremkomne anmodning.

      Bygherren skal sørge for at give garanten besked om, at der er indgivet begæring til Voldgiftsnævnet. Dette for at undgå, at garanten i god tro udbetaler det påkrævede beløb til entreprenøren.

      Der stilles visse krav til anmodningens detaljeringskrav, da bygherren på baggrund af anmodningens indhold skal kunne udarbejde en begæring til Voldgiftsnævnet, jf. § 67, stk. 1.

      Sendes der ikke inden 10-dages fristen en anmodning om sagkyndig beslutning, er garanten/pengeinstituttet forpligtet til at udbetale sikkerheden til entreprenøren helt eller delvist (afhængigt af entreprenørens krav). I tilfælde hvor bygherren er erklæret konkurs, kan anmodningen til Voldgiftsnævnet også fremsættes af garanten som part i sagen.
    • stk. 6

      stk. 6

      Hvis parterne er uenige om ophør af sikkerheden, kan hver part – og i tilfælde af bygherrens konkurs tillige garanten – anmode om beslutning om stillet sikkerhed, jf. § 67.
      Opstår der uenighed omkring nedskrivning eller ophør af sikkerheden, kan parterne/garanten anmode Voldgiftsnævnet om at træffe beslutning, jf. § 67.
    • stk. 7

      stk. 7

      Hvis det forhold, der begrunder et krav efter stk. 5 eller 6, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter § 68 eller § 69, træder indbringelse af kravet under den verserende sag i stedet for anmodning om beslutning om stillet sikkerhed.
      Hvis der allerede verserer en sag ved f.eks. hurtig afgørelse eller voldgift om det forhold, der ligger til grund for anmodningen om udbetaling, nedskrivning eller ophør af sikkerhed, skal parterne inddrage kravet under den allerede verserende sag.
    • stk. 8

      stk. 8

      Bygherren skal sikre, at garanten har accepteret, at alle tvister om sikkerhedsstillelsen afgøres efter reglerne i kapitel J, bortset fra § 64.
      Bestemmelsen stiller krav til den garanti, som entreprenøren stiller over for bygherren.

      Bygherren skal sikre, at garanten accepterer, at alle tvister vedrørende sikkerhedsstillelsen skal afgøres efter reglerne i §§ 64-69, bortset fra løsningstrappen i § 64.

      Det vil således udgøre en mangel ved entreprenørens ydelse, hvis entreprenøren ikke sikre sig garantens accept.
  • § 11 - Forsikring

    § 11 - Forsikring

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren skal tegne og betale sædvanlig brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal medtages som sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejder på den bygning eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække skade på dette arbejde og på den bygning eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning. Selvrisiko påhviler bygherren.
      Private bygherrer skal altid og af egen drift tegne og betale sædvanlig brand- og stormskadeforsikring.

      Forsikringspligten kan også opfyldes ved, at bygherren tegner en all-risks forsikring, der omfatter brand- og stormskader.

      Forsikringen skal tegnes fra arbejdets påbegyndelse, og indtil mangler påvist ved afleveringen er afhjulpet.

      Bygherren skal sørge for, at entreprenøren og eventuelle underentreprenører er omfattet og dækket af forsikringen. Forårsager entreprenøren eller en underentreprenør skade på arbejdet, kan forsikringsselskab kun søge regres mod entreprenøren/underentreprenøren, hvis denne har handlet groft uagtsomt.

      Ved om- eller tilbygningsarbejder skal også selve den bygning, der er genstand for om- eller tilbygning, være dækket af forsikringen.

      Ved forsikringsselskabets udbetaling af erstatning skal selvrisikoen afholdes af bygherren.
    • stk. 2

      stk. 2

      En offentlig bygherre kan kræve sig stillet som selvforsikrer.
      Offentlige bygherre har ikke pligt til at tegne forsikring, da de anses for at være ”selvforsikrede”. Offentlige bygherrer er staten, regioner og kommuner.
    • stk. 3

      stk. 3

      Entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring.
      Entreprenøren og dennes eventuelle underentreprenører har pligt til at tegne en sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring. Det er således ikke tilstrækkeligt, at entreprenøren tegner en sædvanlig ansvarsforsikring.

      Hvis entreprenøren skal levere en projekteringsydelse, gælder der ikke en generel pligt for entreprenøren til at tegne en projekteringsansvarsforsikring. Dette kan imidlertid være en god ide for entreprenøren.

      Projekteringsydelsen vil i stedet være dækket af entreprenørens sikkerhedsstillelse.
    • stk. 4

      stk. 4

      Parterne skal på anmodning dokumentere, at forsikringerne er i kraft.
      Såvel bygherren som entreprenøren skal på den anden parts anmodning kunne fremlægge dokumentation for, at de pligtige forsikringer er tegnet og i kraft, f.eks. ved fremsendelse af kopi af policen.
  • § 12 - Entreprenørens ydelse

    § 12 - Entreprenørens ydelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt og i overensstem-melse med bygherrens anvisninger. Materialer skal – for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført – være af sædvanlig god kvalitet. Entreprenøren skal kvalitetssikre sine ydelser.
      Entreprenøren skal udføre sit arbejde i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med bygherrens anvisninger.

      De tre krav supplerer hinanden, og det vil således som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt, at blot et af de tre krav er opfyldt.

      Entreprenøren har pligt til at kvalitetssikre sine ydelser, således at materialer er af sædvanlig god kvalitet.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenøren skal levere alle materialer og præstere alle nødvendige biydelser til færdiggørelse af arbejdet.
      Entreprenørens tilbud skal indeholde alle nødvendige materialer samt udførelse af alle nødvendige biydelser.

      Det er således ikke et krav, at det står beskrevet i udbudsmaterialet, at entreprenøren skal levere de pågældende materialer og biydelser, hvis sådanne materialer og biydelser forudsættes at være indeholdt i entreprisen.
    • stk. 3

      stk. 3

      Entreprenøren skal skriftligt oplyse bygherren om anvendelse af metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede, herunder om eventuelle risici derved, medmindre anvendelsen er foreskrevet af bygherren.
      Det er bestemmelsens formål, at bygherren gøres bekendt med, at der anvendes metoder eller materialer, som ikke er gennemprøvede.

      Bygherren får herved mulighed for at tage stilling til, hvorvidt bygherren kan acceptere den risiko, der er forbundet med at benytte nye og uprøvede materialer eller metoder.

      Hvis entreprenøren ikke opfylder sin oplysningspligt, så kan han blive ansvarlig, hvis bygherren lider tab som følge heraf.

      Bestemmelsen gælder ikke, hvis bygherren selv har foreskrevet anvendelsen af de pågældende materialer eller metoder.

      Det er af betydning for vurderingen af, hvorvidt et materiale eller en metode er gennemprøvet, om metoden eller materialet i en længere periode har været bredt anvendt til det pågældende formål.

      Det kan også have betydning, hvorvidt metoden eller materialet er testet eller certificeret.

      Bestemmelsen gælder tilsvarende for projekteringsydelser.
    • stk. 4

      stk. 4

      Materialer og andre leverancer, som er bestemt til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren.
      Når entreprenøren leverer materialer på byggepladsen, overgår ejerskabet for sådanne materialer til bygherren.

      Derfor må entreprenører ikke levere materialer og leverancer, der er købt på kredit med ejendomsforbehold, hvis materialerne skal indføjes i byggeriet.

      Et ”ejendomsforbehold” indebærer, at leverandøren bibeholder ejerskabet over materialerne, indtil at entreprenøren har betalt for de pågældende materialer. Et ejendomsforbehold vil derfor begrænse entreprenørens mulighed for at overdrage ejerskabet til bygherren ved levering.
    • stk. 5

      stk. 5

      Materialer og andre leverancer til arbejdet skal være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet og begrænses således, at leverandørens ansvar ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg. Leverandøren skal endvidere have anerkendt, at bygherren kan gøre mangelkrav gældende direkte mod leverandøren efter § 8, stk. 4 og 5.
      Entreprenøren har pligt til at sørge for, at alle materialer og leverancer til byggeriet leveres med et 5-årigt mangelsansvar for leverandøren.

      Det 5-årige leverandøransvar skal regnes fra arbejdets aflevering, og ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg.

      Leverandøren skal anerkende, at bygherren kan gøre et direkte mangelskrav gældende overfor leverandøren, hvis det må anses for godtgjort, at bygherren ikke eller kun med stor vanskelighed kan gøre et krav gældende overfor entreprenøren.

      Bestemmelsens krav kan opfyldes ved, at der i entreprenørens aftale med leverandøren også aftales AB18. Alternativt må entreprenøren og leverandøren indgå særskilt aftale om, at aftaleforholdet er underlagt bestemmelserne i §§ 64-69 i AB18.

      Sker der levering af materialer og leverancer uden et 5-årigt leverandøransvar, hæfter entreprenøren uanset hvad for eventuelle mangler.
    • stk. 6

      stk. 6

      Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i stk. 5, hvis dette vil medføre betydelig merudgift for denne eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende leverancer vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen. Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen snarest muligt efter, at tilbud fra leverandøren er indhentet.
      Hvis det indebærer en ”betydelig merudgift” for entreprenøren at tilkøbe et 5-årigt mangelansvar, kan entreprenøren undlade dette. I så fald skal entreprenøren underrette bygherren herom.

      Det kan f.eks. være relevant, hvis entreprenøren skal indkøbe nogle specialfremstillede komponenter, hvor det alene er sædvanligt i branchen, at komponenterne leveres med et 2-årigt ansvar.

      Bestemmelsen fastsætter også en frist for entreprenørens meddelelse om, at entreprenøren har undladt at sørge for, at materialer og leverancer til byggeriet leveres med et 5-årigt mangelansvar for leverandøren.

      Meddelelsen skal gives snarest muligt efter, at entreprenøren har indhentet tilbud fra leverandøren.
    • stk. 7

      stk. 7

      Entreprenøren skal løbende foretage oprydning og rømning og omgående fjerne kasserede materialer fra byggepladsen.
      Bestemmelsen præciserer, at løbende oprydning, rømning og omgående bortskaffelse af materialer fra byggepladsen er en del af entreprenørens ydelse. Oprydning og bortskaffelse af materialer berettiger derfor ikke entreprenøren til ekstrabetaling, medmindre parterne har aftalt dette.
  • § 13 - Arbejds- og detailtidsplan

    § 13 - Arbejds- og detailtidsplan

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren skal inden for den frist, der er angivet i den aftalte hovedtidsplan, udarbejde en arbejdsplan, der overholder fristerne i den aftalte hovedtidsplan. Arbejdsplanen skal angive rækkefølgen for de enkelte dele af entreprenørens arbejde og tage højde for parternes forpligtelser efter arbejdsmiljøreglerne.
      Bygherren skal fastsætte en frist i hovedtidsplanen for, hvornår entreprenøren skal have udarbejdet sin arbejdsplan. Arbejdsplanen skal tage højde for de i hovedtidsplanen fastsatte frister samt eventuelle angivne rådighedsindskrænkninger.

      I arbejdstidsplanen skal entreprenøren fastsætte rækkefølgen for de enkelte aktiviteter i entreprenørens arbejder samt tage højde for eventuelle vejrligshindringer.

      Det er væsentligt for bygherren at kende den kritiske vej for arbejdet. Den kritiske vej kan have betydning for krav om forsinkelse, herunder ret til fristforlængelse og erstatning.

      Rammerne af arbejdsplanen fastsættes således af hovedtidsplanen.

      Udarbejdelsen af arbejdsplanen er en del af entreprenørens ydelse. Det vil derfor som udgangspunkt have karakter af en mangel ved entreprenørens ydelse, hvis der ikke udarbejdes en arbejdstidsplan.

      Det er ikke et krav, at entreprenøren skal udarbejde arbejdsplanen i samarbejde med bygherren.
    • stk 2.

      stk 2.

      Hvis bygherren har antaget flere entreprenører, skal bygherren i samarbejde med disse udarbejde en samlet arbejdsplan (detailtidsplan), inden arbejderne påbegyndes. Detailtidsplanen skal angive rækkefølgen for de enkelte dele af arbejderne.
      Hvis bygherren har indgået aftaler i fagentrepriser eller flere storentrepriser, skal bygherren udarbejde en samlet arbejdsplan (detailtidsplan) i samarbejde med entreprenørerne. Detailtidsplanen skal indeholde oplysningerne fra hver af de involverede entreprenørers respektive arbejdsplaner.

      Bygherren er ansvarlig for en entreprenørs forsinkelse, som følge af at en anden entreprenør ikke har udført sit arbejde inden for de i arbejdsplanen fastsatte rammer.

      Udarbejdelse af detailtidsplanen er en del af bygherrens ydelse.
    • stk. 3

      stk. 3

      Indsigelse mod detailtidsplanen skal skriftligt meddeles bygherren inden 5 arbejdsdage efter modtagelsen.
      Bestemmelsen fastsætter en frist for entreprenørens eventuelle indsigelser mod detailtidsplanen.

      Entreprenørens indsigelser kan give anledning til ændringer af detailtidsplanen eller andre entreprenørers arbejdsplaner.

      Det er bygherren, der bærer ansvaret for, at den endelige detailtidsplan holder, hvorfor bygherren også kan modsige sig eventuelle indsigelser mod detailtidsplanen.
    • stk. 4

      stk. 4

      Medvirker en entreprenør ikke i fornødent omfang efter stk. 1-2, kan bygherren fastlægge den pågældendes arbejdsplan i nødvendigt omfang og lade den indgå i detailtidsplanen.
      Opfylder en entreprenør ikke sin pligt til at medvirke aktivt i udarbejdelsen af detailtidsplanen, har bygherren ret til selvstændigt at opdatere den pågældende entreprenørs arbejdsplan med henblik på at kunne opdatere detailtidsplanen.
  • § 14 - Opdatering af arbejds- og tidsplaner

    § 14 - Opdatering af arbejds- og tidsplaner

    • stk. 1

      stk. 1

      Overholdelsen af arbejds- og tidsplaner skal løbende vurderes. Hvis det forventes, at planerne ikke vil blive overholdt, skal de opdateres med angivelse af, i hvilket omfang der kræves eller accepteres fristforlængelse, og om forsinkelsen angår en dagbodsbelagt frist.
      Arbejds- og tidsplanerne er levende dokumenter, som skal vurderes og opdateres løbende.

      Viser det sig, at arbejds- og tidsplanerne ikke kan holde, har parterne pligt til at opdatere planerne.

      Opdateringen skal som udgangspunkt foretages af den part, der har udarbejdet arbejds- eller tidsplanen.

      Parterne skal samtidig med opdateringen tage stilling til, om forsinkelsen skyldes, at den ene part har fremsat krav om tidsfristforlængelse, eller om der er tale om en accepteret tidsfristforlængelse. Det skal endvidere angives, hvorvidt forsinkelsen er dagbodsbelagt.
    • stk. 2

      stk. 2

      Medvirker en entreprenør ikke i fornødent omfang ved opdatering af planerne, kan bygherren opdatere den pågældendes arbejdsplan i nødvendigt omfang og lade den indgå i detailtidsplanen.
      Opfylder en entreprenør ikke sin pligt til at medvirke aktivt i udarbejdelsen af detailtidsplanen, har bygherren ret til selvstændigt at opdatere den pågældende entreprenørs arbejdsplan med henblik på at kunne opdatere detailtidsplanen.
  • § 15 - Afsætning og byggeplads

    § 15 - Afsætning og byggeplads

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren afsætter de bestemmende hovedlinjer og højder (koter), mens al øvrig afsætning foretages af entreprenøren.
      Bygherren skal sørge for, at udarbejde en afsætningsplan for afsætning af bestemmende hovedlinjer og højder. Herefter hører det til entreprenørens ydelse at foretage al øvrig afsætning forud for byggeriets påbegyndelse.
    • stk. 2

      stk. 2

      Ved byggearbejder sørger bygherren i nødvendigt omfang for etablering af stikledninger for afløb, el, gas, vand og varme frem til byggepladsen.
      Bygherren sørger for etablering af nødvendige stikledninger til byggepladsen.

      Bestemmelsen gælder kun for byggearbejder.
    • stk. 3

      stk. 3

      Bygherren betaler nødvendige tilslutningsbidrag og afholder eventuelle afgifter og gebyrer som følge af, at skure, containere, stillads mv. efter aftale ikke skal placeres på byggepladsen.
      Det er bestemmelsens formål at skabe klarhed over hvilke ydelser, der er omfattet af entreprenørens tilbud.

      Det skal således fremgå af udbudsmaterialet eller parternes aftale, hvis de nødvendige bidrag, afgifter og gebyrer skal være en del af entreprenørens ydelse.
  • § 16 - Digitale bygningsmodeller

    § 16 - Digitale bygningsmodeller

    • stk. 1

      stk. 1

      Hvis der skal bruges digitale bygningsmodeller ved et bygge- og anlægsarbejde, skal det i udbudsmaterialet fastsættes, til hvad og i hvilket omfang modeller skal bruges, herunder om de skal bruges til planlægning og projektering samt under udførelsen, og om der ved byggeriets afslutning skal leveres en digital som udført-model til brug for senere drift og ombygning. Der skal endvidere træffes bestemmelse om, hvilket projektmateriale der skal tillægges forrang i tilfælde af uoverensstemmelse med andet projektmateriale.
      Det skal fremgå af udbudsmaterialet, i hvilket omfang der skal bruges digitale bygningsmodeller undervejs i byggeriet.

      Det er vigtigt, at parterne tager stilling til, hvilket projektmateriale, der skal have forrang i tilfælde af uoverensstemmelser mellem de forskellige typer af materiale, f.eks. mellem digitale bygningsmodeller, arbejdsbeskrivelser og tegninger. AB18 giver således ikke afklaring på, hvordan sådanne uoverensstemmelser skal løses.
    • stk. 2

      stk. 2

      Den, der stiller en digital bygningsmodel til rådighed for andre, skal samtidig anvise, til hvad og i hvilket omfang modellen må bruges, herunder til projektering, mængdeberegning, kollisionstest og udførelse. Den pågældende skal samtidig oplyse, om der på det pågældende stade gælder en fravigelse af den generelle bestemmelse om forrang, jf. stk. 1, sidste pkt.
      Den part, der stiller en digital bygningsmodel til rådighed for andre, skal gøre det klart for modtageren, hvordan modellen må bruges, og hvilken rolle modellen har i forhold til det øvrige projektmateriale.
    • stk. 3

      stk. 3

      I det omfang andre i samarbejdet om en digital bygningsmodel, herunder en samlet digital bygningsmodel, skal levere input til den, skal den, der stiller en model til rådighed, anvise, hvilket input der skal leveres, i hvilken form og dataformat samt hvornår. Bygherren skal ved aftale med de pågældende sikre, at de er forpligtet til at følge disse anvisninger. Dette gælder også, hvis entreprenøren ved byggeriets afslutning skal levere input til en digital som udført-model.
      Er det aftalt, at parterne skal samarbejde om en digital bygningsmodel, er det den, der har stillet modellen til rådighed, som skal anvise de nærmere omstændigheder for samarbejdet om den digitale bygningsmodel.

      Bygherren skal sørge for, at der bliver indgået en aftale mellem de pågældende, hvorefter de er forpligtet til at følge de fremsatte anvisninger.

      Ovenstående gælder også i tilfælde, hvor entreprenøren ifølge udbudsmaterialet er forpligtet til at levere en digital ”som udført-model” ved byggeriets afslutning.
    • stk. 4

      stk. 4

      Data skal leveres og indlæses i åbne dataformater. Den, der leverer eller indlæser data, skal oplyse, hvilket software dataformaterne er fremstillet med.
      Bestemmelsen gælder både den, der skal stille den digitale bygningsmodel til rådighed og den eller dem, der efter aftale skal levere input til bygningsmodellen.
    • stk. 5

      stk. 5

      Den, der stiller en digital bygningsmodel til rådighed, bærer risikoen for fejl i den digitale model, eget input og grænseflader til andres projektering i modellen, men ikke for fejl ved andres brug af modellen, i andres input eller i den standard software, som bruges til udarbejdelse af modellen.
      Risikoen for fejl i selve den digitale model påhviler den part, der har stillet modellen til rådighed.

      Pågældende bærer endvidere risikoen for fejl i eget input og grænsefladerne til andres projektering, men bærer ikke risikoen for fejl i andres input.

      Pågældende bærer heller ikke risikoen for fejl ved andres brug af modellen.
    • stk. 6

      stk. 6

      Bestemmelserne i stk. 1-5 om digitale bygningsmodeller finder tilsvarende anvendelse på andre digitale data med de fravigelser, der følger af forholdets natur.
      Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på andre digitale redskaber, som f.eks. digitale tegneprogrammer eller regneredskaber.
  • § 17 - Entreprenørprojektering

    § 17 - Entreprenørprojektering

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren skal kun projektere, hvis dette er aftalt (delt rådgivning). I det omfang entreprenørens arbejde i aftalen er beskrevet ved angivelse af funktionskrav, skal entreprenøren udføre den nødvendige projektering herfor. Entreprenørens fremsættelse af forslag, som bygherren implementerer, indebærer ikke, at entreprenøren påtager sig projekteringen eller har risiko eller ansvar for forslaget.
      Entreprenøren har som hovedregel ikke pligt til at projektere sine arbejder, medmindre det er aftalt mellem parterne, eller hvis entreprenørens ydelse er beskrevet ved ”funktionskrav”.

      Bygherren har pligt til at oplyse i udbudsmaterialet, hvis entreprenøren skal udføre projektering, men parterne kan også indgå aftale herom efterfølgende.

      Hvis det er aftalt, at entreprenøren skal udføre projekteringen, er der tale om delt rådgivning.

      Hvis entreprenørens ydelse er beskrevet ved funktionskrav, skal entreprenøren udføre den nødvendige projektering til opfyldelse af de anførte krav. Eksempelvis hvis entreprenøren har fået til opgave et opføre en bro med en specifik levetid og bæreevne. I dette tilfælde vil entreprenøren være nødsaget til at foretage de nødvendige styrkeberegninger og i øvrigt udføre den nødvendige projektering for at kunne levere ydelsen i overensstemmelse med de fastsatte funktionskrav til levetid og bæreevne.

      Bestemmelsen fastslår endvidere, at entreprenøren ikke påtager sig et projekteringsansvar ved fremsættelse af et forslag, som efterfølgende implementeres af bygherren.

      Det er således bygherren, der påtager sig risikoen ved at implementere entreprenørens forslag.
    • stk. 2

      stk. 2

      Hvis entreprenøren skal projektere, skal bygherren udpege en projekteringsleder. Projekteringslederen repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til projekteringens tilrettelæggelse og udførelse. Projekteringslederen kan give og modtage meddelelser vedrørende projekteringen samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers projektering i deres indbyrdes forhold.
      Bygherren skal udpege en projekteringsleder i de tilfælde, hvor entreprenøren skal udføre projektering (delt rådgivning).

      Projekteringslederen skal fungere som bygherrens repræsentant med hensyn til projekteringens tilrettelæggelse og udførelse.

      Projekteringslederen vil typisk være en teknisk rådgiver.

      Projekteringslederen kan på vegne af bygherren give og modtage meddelelser vedrørende projekteringen samt give entreprenøren anvisninger vedrørende den indbyrdes koordinering af de forskellige entreprenørers projektering.
    • stk. 3

      stk. 3

      Entreprenøren skal projektere i overensstemmelse med aftalen, god projekteringsskik og bygherrens anvisninger. Entreprenørens projekt skal indeholde oplysninger om projektets forbindelse med det øvrige projekt i de i aftalen fastlagte grænseflader. Koordinering af det samlede projekt, herunder fastlæggelse af grænseflader, påhviler bygherren, jf. stk. 2. Entreprenøren skal deltage i tværfaglig granskning af det samlede projekt, idet hver part gransker eget projekt og dettes grænseflader til andres projekt.
      Bestemmelsen fastsætter kravene til entreprenørens projekteringsydelse.

      Entreprenørens projektering skal være i overensstemmelse med ”god projekteringsskik” og bygherrens anvisninger. Det er således et krav, at entreprenøren udfører sin projektering med samme grundighed og kvalitet, som er sædvanlig fra rådgiverne inden for byggeriet, f.eks. arkitekter og ingeniører.

      Entreprenøren skal i sin projektering også tage højde for projektering af de arbejder, der grænser op til andre entreprenørers arbejder, dvs. grænsefladerne. Eksempelvis vil en el-entreprenør med projekteringsansvar i visse situationer have ansvaret for at sikre, at dennes egne ydelser er kompatible med ventilationsentreprenørens elektroniske komponenter (afhængigt af aftalernes indhold).

      Det er bygherrens projekteringsleder, der har ansvaret for fastlæggelse af projektets grænseflader samt koordinering af arbejdetsprojektering og udførelse mellem de forskellige faggrupper.

      Entreprenøren har pligt til både at granske sin del af projektet, men han skal også deltage i tværfaglig granskning af det samlede projekt.

      Den tværfaglige granskning har til formål at afværge eller minimere risikoen for fejl, mangler og uhensigtsmæssige forhold i projekteringen af de enkelte grænseflader mellem de enkelte faggrupper.
    • stk. 4

      stk. 4

      Hvis entreprenørens projekt indebærer anvendelse af metoder og materialer, der ikke er gennemprøvede, skal entreprenøren skriftligt oplyse bygherren om det og om eventuelle risici derved.
      Bygherren har pligt til at give entreprenøren meddelelse, hvis projektet foreskriver anvendelse af metoder og/eller materialer, der ikke er gennemprøvede, samt hvis der er eventuelle kendte risici med metoden og/eller materialet. Formålet er at give bygherren mulighed for at vurdere, hvorvidt bygherren ønsker at acceptere den risiko, som der er forbundet med at anvende nye ikke-gennemprøvede materialer og metoder.

      Det er af betydning for vurderingen af, hvorvidt et materiale eller en metode er gennemprøvet, herunder om metoden eller materialet i en længere periode har været bredt anvendt til det pågældende formål.

      Det kan også have betydning, hvorvidt metoden eller materialet er testet eller certificeret.
    • stk. 5

      stk. 5

      Hvis parterne aftaler, at projekteringen skal opdeles i faser, skal de sætte frist for levering af de enkelte faser, og bestemmelserne i stk. 6-8 gælder da tillige hver fase.
      Følger det af parternes aftale, at projekteringen skal opdeles i faser, skal der fastsættes en frist for entreprenørens levering af de enkelte faser.

      Faserne skal fastlægges inden for rammerne af hovedtidsplanens angivelse af start- og slut-tidspunkt for entreprenørprojekteringen.
    • stk. 6

      stk. 6

      Entreprenøren skal foretage kvalitetssikring, herunder eventuelt granskning af sit projekt, jf. § 21, stk. 1.
      Entreprenøren skal foretage kvalitetssikring samt foretage eventuel granskning af sit projekt i overensstemmelse med bestemmelsen i § 21.
    • stk. 7

      stk. 7

      Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse om færdiggørelse af projektet (færdigmelding) med henblik på bygherrens godkendelse. Resultatet af entreprenørens kvalitetssikring skal vedlægges meddelelsen.
      Entreprenøren skal skriftligt færdigmelde projektet til bygherren med henblik på bygherrens godkendelse.

      Entreprenørens kvalitetssikring skal vedlægges samtidig med, at projektet færdigmeldes. Entreprenøren må således forvente, at projektet ikke kan godkendes af bygherren, førend der er foretaget den nødvendige kvalitetssikring.
    • stk. 8

      stk. 8

      Bygherren skal snarest muligt efter færdigmeldingen skriftligt meddele entreprenøren, om bygherren er enig i, at projektet er leveret, og om bygherren kan godkende det som grundlag for entreprenørens videre arbejde. I meddelelsen skal bygherren angive eventuelle mangler ved det leverede eller forbehold for godkendelsen.
      Bygherren skal snarest muligt efter entreprenørens færdigmelding af projektet oplyse entreprenøren om, hvorvidt projektet anses for leveret og godkendt af bygherren.

      Bygherrens godkendelse skal alene forstås som bygherrens anerkendelse af, at projektet er afleveret. Projekteringsansvaret ligger fortsat hos entreprenøren.

      Bygherrens godkendelse kan dog i visse tilfælde få betydning for ansvarsbedømmelsen.

      Bygherren skal over for entreprenøren angive, hvis det leverede lider af mangler, eller hvis bygherren i øvrigt tager forbehold for at godkende projektet.

      Først efter bygherrens godkendelse af projektet kan entreprenøren gå videre med arbejderne.
  • § 18 - Projektmangler

    § 18 - Projektmangler

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler ved sin projektering, der påvises ved leveringen af de enkelte faser efter § 17 eller senere.
      Bestemmelsen fastsætter en afhjælpningspligt- og ret for entreprenørens projektmangler.

      Bestemmelsen vedrører mangler, der påvises ved leveringen af de enkelte faser eller senere.

      Afhjælpning vil være bygherrens primære misligholdelsesbeføjelse ved projektmangler.

      Hvis bygherren lader en mangel udbedre ved en anden entreprenør uden forinden at give entreprenøren mulighed for selv at udbedre sine mangler, vil bygherren ikke kunne kræve udgifterne til mangeludbedring ved tredjemand dækket fuldt ud af entreprenøren.

      Bygherren vil dog formentlig være berettiget til at kunne kræve et beløb svarende til den besparelse eller berigelse, som entreprenøren har opnået ved, at han ikke selv skulle udbedre manglen.

      Hvis afhjælpningen er umulig, vil bygherren som udgangspunkt kunne kræve afslag i entreprisesummen.
    • stk. 2

      stk. 2

      Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.
      Ved fastsættelse af fristens længde skal bygherren tage højde for manglernes art, omfang og forhold i øvrigt. Entreprenøren skal således meddeles en frist, der giver entreprenøren mulighed for at udbedre de konstaterede mangler.

      Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hvis bygherren efter udløbet af fristen i stk. 2 – eller efter at entreprenøren har meddelt, at afhjælpning har fundet sted – finder, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke mangler der stadig påberåbes.
      Bygherren skal give entreprenøren skriftlig meddelelse, hvis han mener, at der er mangler, der ikke er afhjulpet.

      Meddelelsen skal gives senest 10 arbejdsdage efter udløbet af den fastsatte frist, jf. stk. 1, eller efter entreprenørens færdigmelding af afhjælpningsarbejderne.

      Bestemmelsen giver ikke entreprenøren ret til yderligere afhjælpningsforsøg. Bygherren kan afvise entreprenørens yderligere tilbud om afhjælpning.
    • stk. 4

      stk. 4

      Bygherren har herefter ret til at lade de påberåbte mangler udbedre for entreprenørens regning (udbedringsgodtgørelse) eller til afslag i entreprisesummen, jf. § 52.
      Hvis bygherren overholder reklamationsfristen i stk. 2, så har bygherren ret til at lade de påberåbte mangler udbedre ved anden entreprenør for entreprenørens regning eller til afslag i entreprisesummen.
  • § 19 - Projektgennemgang

    § 19 - Projektgennemgang

    • stk. 1

      stk. 1

      Inden udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet påbegyndes, skal bygherren sammen med rådgiver og entreprenør gennemgå det aftalte projekt og eventuelle projektbidrag og forslag til materialevalg fra entreprenører og leverandører. Der skal endvidere gennemføres projektgennemgang ved senere ændringer i projektet, hvis bygherren eller entreprenøren vurderer, at der er behov for det.
      Projektgennemgangen er en fælles gennemgang, hvor alle de involverede parter i byggeriet deltager, dvs. både bygherre, rådgivere, entreprenører og relevante leverandører.

      Det er formålet med projektgennemgangen at give parterne en fælles forståelse for projektet samt at afdække risici og forberede håndtering af risici undervejs i byggeprocessen. Under projektgennemgangen har de forskellige parter mulighed for at pointere uhensigtsmæssigheder i projektet, inden at arbejderne sættes i gang.


      Projektgennemgangen skal finde sted, efter entrepriseaftalen er indgået, men inden udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet.

      Projektgennemgangen er en del af entreprenørens ydelse.

      Hvis entreprenøren ikke deltager i projektgennemgangen, foreligger der en mangel ved entreprenørens ydelse. Det samme gør sig gældende, hvis bygherren undlader at afholde projektgennemgangen.

      Det er endvidere et krav, at der gennemføres yderligere projektgennemgange, hvis parterne senere gennemfører projektændringer.
    • stk. 2

      stk. 2

      Projektgennemgangen sker med henblik på at opnå en fælles forståelse af projektet, herunder af grænseflader og tidsfølge mellem de enkelte dele af projektet, og på at give entreprenøren mulighed for at præge byggeprocessen ved at påpege uhensigtsmæssigheder i projektet. Den sker endvidere med henblik på at afdække risici og forberede håndtering heraf samt på at afdække uklarheder og utilstrækkeligheder i projektet. Ved projektgennemgangen skal parterne udpege nærmere bestemte arbejder eller materialer, der skal føres tilsyn med efter § 21, stk. 4.
      Det er bygherren, der indkalder og tager initiativ til afholdelse af projektgennemgangen, men alle de indkaldte parter har pligt til loyalt at møde op og medvirke ved projektgennemgangen.

      Formålet med projektgennemgangen er at styrke projektet og samarbejdet mellem byggesagens parter.
    • stk. 3

      stk. 3

      Bygherren skal forestå projektgennemgangen. Alle parter skal medvirke loyalt ved projektgennemgangen.
      Bestemmelsen understreger, at parterne har pligt til loyalt at medvirke i projektgennemgangen.
    • stk. 4

      stk. 4

      Bygherren skal inddrage bygherrerådgiver, projekteringsleder, byggeleder, sikkerhedskoordinator og andre rådgivere, der deltager i projekterings- og udførelsesfasen. Bygherren skal sikre, at rådgiveren inddrager underrådgivere, der har bidraget til projekteringen. Entreprenøren skal inddrage valgte underentreprenører og leverandører, der skal udføre entreprisen, eller som har bidraget eller skal bidrage til projekteringen.
      Entrepriseaftalens og rådgiveraftalens parter er forpligtet til at gennemføre projektgennemgang.

      De deltagende parter skal inddrage eventuelle underentreprenører, leverandører, underrådgivere eller andre tekniske rådgivere, der skal deltage i projekterings- og udførelsesfasen.
    • stk. 5

      stk. 5

      Bygherren, rådgiveren og entreprenøren skal snarest muligt give meddelelse til hinanden om uhensigtsmæssigheder, uklarheder og utilstrækkeligheder, som de afdækker. Det samme gælder fejl ved projektet, som de bliver opmærksomme på.
      Det er formålet med bestemmelsen at søge eventuelle uhensigtsmæssigheder, uklarheder og utilstrækkeligheder ved projektet afdækket så tidligt som muligt, så der tages hånd om de afdækkede forhold inden byggeriets start.

      Det er derimod ikke formålet med bestemmelsen at pålægge entreprenøren en generel undersøgelsespligt for fejl i projektet.

      Entreprenøren kan ifalde et erstatningsansvar, hvis han forsømmer at overholde den generelle reaktionspligt overfor konstaterede fejl i projektet.

      Der gælder dog ikke en almindelig pligt for entreprenøren til at granske projektet for fejl forud for udførelsen, hvorfor der må være tale om fejl, der er åbenbare eller indlysende, førend entreprenøren kan ifalde ansvar.
    • stk. 6

      stk. 6

      Bygherren skal snarest muligt udarbejde en redegørelse for projektgennemgangen med en beskrivelse af, hvad der har været behandlet, og hvor megen tid, der er brugt på de enkelte dele af projektet. Redegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af forhold omfattet af stk. 5 med angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes til at afbøde dem. Bemærkninger til redegørelsen skal snarest muligt sendes til bygherren.
      Det er formålet med bestemmelsen, at parterne på et senere tidspunkt skal kunne konstatere i hvilket omfang og med hvilken grundighed, de enkelte dele af projektet har været gennemgået.

      Redegørelsen skal ligeledes indeholder en beskrivelse af eventuelle fejl, uhensigtsmæssigheder, uklarheder og utilstrækkeligheder, som blev påpeget af deltagerne under projektgennemgangen.

      Parterne skal finde mere hensigtsmæssige løsninger, udbygge eller uddybe projektet og fjerne påviste fejl.

      Eventuelle bemærkninger til redegørelsen skal snarest muligt sendes til bygherren. Hvis en part ikke er enig i indholdet af redegørelsen, er det vigtigt, at den pågældende part gør skriftligt opmærksom på dette.
    • stk. 7

      stk. 7

      De projekterende skal snarest muligt udføre nødvendig opretning af deres projekt i overensstemmelse med redegørelsen.
      Nødvendig projektopretning er som udgangspunkt en del af projekteringsydelsen.

      En undtagelse foreligger i de tilfælde, hvor projektopretningen er en følge af afdækkede forhold i andre parters projektbidrag.

      Aftaler om ekstraarbejde vil som udgangspunkt også udløse et krav om ekstra betaling og tid.
    • stk. 8

      stk. 8

      Entreprenøren og bygherren skal snarest muligt give den anden part skriftlig meddelelse om sine eventuelle krav om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af de foranstaltninger til afbødning, der fremgår af redegørelsen. Bestemmelserne i § 25, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
      Hvis redegørelsen efter projektgennemgangen indeholder ændringer til projektet, som indebærer fordyrelser eller forsinkelser af entreprenørens arbejder, skal entreprenøren snarest muligt give bygherren meddelelse om sådanne ændringer i pris, tid og sikkerhed. Det same gælder, hvis ændringerne måtte berettige bygherren til ændringer i aftalen, f.eks. en reduktion af entreprisesummen.

      Bygherren skal snarest muligt meddele, hvorvidt kravet accepteres, og hvis ikke skal bygherren begrunde afvisningen, jf. § 25, stk. 3.

      Hvis bygherren accepterer entreprenørens krav vedrørende ændringerne, skal parterne snarest indgå en skriftlig tillægsaftale, jf. § 25, stk. 4, eksempelvis via en aftaleseddel.

      Bygherren har pligt til løbende at registrere ændringer i arbejdet, der er forlangt af bygherren og de af entreprenøren fremsatte krav på ekstra betaling og ekstra tid i forbindelse hermed, jf. § 25, stk. 5.
  • § 20 - Forhold til myndigheder

    § 20 - Forhold til myndigheder

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren sørger for nødvendig godkendelse af projektet og afholder udgifterne herved. Dette gælder tillige den del af projekteringen, der udføres af entreprenøren.
      Bygherren skal sørge for nødvendig godkendelse af projektet, herunder opnåelse af byggetilladelse, færdigmelding af byggeprojektet og opnåelse af ibrugtagningstilladelse.

      Bygherren skal også sørge for myndighedsgodkendelse af den projektering, der udføres af entreprenøren.

      Det er derimod entreprenøren, der er ansvarlig for, at projekteringen opfylder de gældende myndighedskrav jf. § 17, stk. 3.

      Det er bygherren, der skal afholde udgifterne til indhentelse af de nødvendige godkendelser.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved. Dispensationer kan kun søges efter aftale med bygherren.
      Entreprenøren skal undervejs i projektet sørge for, at der opnås en række tilladelser vedrørende selve arbejdets udførelse.

      Entreprenøren skal endvidere sørge for, ar der udarbejdes de nødvendige ansøgninger til byggemyndighederne, og at der rekvireres syn af kloak og bærende konstruktioner.

      Entreprenøren kan ikke uden forudgående aftale med bygherren søge om dispensationer.
  • § 21 - Kvalitetssikring, tilsyn og kassation

    § 21 - Kvalitetssikring, tilsyn og kassation

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren kan i udbudsmaterialet fastsætte bestemmelser om entreprenørens kvalitetssikring af arbejdet, herunder eventuel projektering, samt om arten og omfanget af prøver, og om den doku-mentation for arbejdets udførelse, for anvendte materialers oprindelse og egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive. Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan.
      Ifølge bestemmelsen skal bygherren i sit udbudsmateriale fastsætte de nærmere vilkår for entreprenørens kvalitetssikring.

      Entreprenøren skal ved fastsættelsen af sit tilbud tage højde for omfanget af den krævede kvalitetssikring, arten og omfanget af de prøver, der skal udføres samt øvrig dokumentation for arbejdets udførelse.

      Stilles der krav om, at entreprenøren skal udføre prøver, så skal såvel art som antal være angivet i udbudsmaterialet.

      Se i øvrigt § 12, stk. 1 og § 2, stk. 6, hvoraf det fremgår, at entreprenøren uagtet indholdet af udbudsmaterialet har pligt til at kvalitetssikre egne ydelser, hvilket indebærer, at entreprenøren skal gennemføre tiltag, der har til formål at forebygge mangler og sikre, at en valgt kvalitet fastholdes under projekteringen og udførelsen.
    • stk. 2

      stk. 2

      Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved afleveringen forlange yderligere prøver. Også i sådanne tilfælde skal entreprenøren stille fornødent mandskab til disposition ved prøvernes udtagning og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser kontraktmæssig ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenøren betale bygherrens udgifter.
      Bygherren kan kræve, at entreprenøren foretager prøver i et større omfang end, hvad der er foreskrevet i udbudsmaterialet.

      Viser sådanne ekstra prøver, at arbejdet er udført i overensstemmelse med aftalen, så kan entreprenøren kræve betaling for prøverne som ekstra arbejde.

      Viser kun en del af prøverne mangler ved arbejdet, så vurderes fordelingen af udgifterne ud fra en konkret vurdering.

      Viser prøverne derimod, at arbejdet er mangelfuldt, så skal entreprenøren selv betale udgifterne, ligesom entreprenøren ikke vil være berettiget til tidsfristforlængelse. Entreprenøren skal endvidere betale bygherrens eventuelle udgifter i forbindelse med de foretagne prøver.

      Eksempler på bygherrens udgifter kan være udgifter til tilsyn, transport og laboratorieudgifter.
    • stk. 3

      stk. 3

      Entreprenøren skal give bygherren adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet udføres. Bygherren kan endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme ydelsen.
      Bygherren skal have adgang til selve byggepladsen undervejs i projektet. Dette skyldes, at bygherren løbende skal kunne udføre tilsyn med og vurdere kvaliteten af det udførte arbejde samt arbejdets stade.

      Bygherren kan endvidere kræve, at entreprenøren stiller de nødvendige oplysninger til rådighed for bygherren til dennes bedømmelse af arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse.
    • stk. 4

      stk. 4

      Entreprenøren og bygherren indkalder til tilsynsgennemgang af nærmere bestemte arbejder eller materialer, der er udpeget efter aftale ved projektgennemgangen, med henblik på en vurdering af, om de pågældende ydelser i henseende til nærmere angivne egenskaber er kontraktmæssige eller må kasseres som ikke kontraktmæssige. Entreprenøren og bygherren kan herudover ved behov anmode om tilsynsgennemgang efter 1. pkt.
      Bestemmelsen vedrører ”det målrettede tilsyn”.

      Det er formålet med det målrettede tilsyn, at parterne skal føre tilsyn med bestemte arbejder og materialer, der er udpeget på forhånd.

      Der vil typisk være tale om arbejder, hvor der kan være en særlig risiko ved arbejdet.

      Det er tilsynets opgave at undersøge de udpegede materialer og arbejder med henblik på at vurdere, hvorvidt de er kontraktmæssige.

      Hvis tilsynsgennemgangen viser, at de undersøgte arbejder eller materialer ikke er kontraktmæssige, vil de blive kasseret som ikke kontraktmæssige.

      Parterne kan løbende anmode om afholdelse af en tilsynsgennemgang, hvis det antages, at der er behov herfor. Det skal i anmodningen oplyses, hvad der er formålet med tilsynsgennemgangen og hvilke konkrete arbejder, tilsynet skal gennemgå.

      Begge parter skal på baggrund af anmodningen kunne forholde sig til tilsynsgennemgangens nødvendighed.
    • stk. 5

      stk. 5

      Entreprenøren skal inden tilsynsgennemgangen efter stk. 4 have foretaget og på anmodning dokumenteret aftalt kvalitetssikring. Ved tilsynsgennemgangen udfærdiges en tilsynsprotokol, hvori de gennemgåede egenskaber ved arbejderne eller materialerne anføres med oplysning om godkendelse eller kassation.
      Forud for tilsynsgennemgangen skal entreprenøren have udført aftalt kvalitetssikring. Entreprenøren skal på anmodning kunne dokumentere, at kvalitetssikringen er udført.

      Tilsynet kan afvise at udføre tilsynsgennemgangen, hvis entreprenøren ikke har fremsendt dokumentation for, at den aftalte kvalitetssikring er udført.

      På baggrund af tilsynsgennemgangen skal tilsynet udfærdige en tilsynsprotokol.

      Tilsynsprotokollen skal indeholde en beskrivelse af arbejderne eller materialernes egenskaber. Det skal endvidere stå anført i protokollen, hvorvidt bygherre har godkendt eller kasseret de gennemgåede arbejder eller materialer.
    • stk. 6

      stk. 6

      Bygherren fører tilsyn under arbejdets gang og kan kassere ikke kontraktmæssige arbejder eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt som muligt.
      Bygherren fører løbende tilsyn med entreprenørens arbejde, ligesom bygherren indtil aflevering har fundet sted kan kassere ikke kontraktmæssige arbejder eller materialer.

      Det løbende tilsyn supplerer det målrettede tilsyn, jf. stk. 5.

      Bygherrens kassation af arbejder skal ske så hurtigt som muligt.

      Bygherrens tilsyn har således også pligt til på opfordring at tage stilling til, om et givent arbejde eller materiale kan godkendes.

      Undlader bygherrens tilsyn at kassere arbejder eller leverede materialer så hurtigt som muligt, kan bygherren risikere at måtte acceptere, at arbejdet eller materialerne ikke er kontraktmæssige.
    • stk. 7

      stk. 7

      Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entreprenøren for selv at føre kontrol.
      Entreprenøren kan ikke undlade selv at føre kontrol med de udførte arbejder og leverede materialer.

      Entreprenøren kan således ikke fritages for et mangelansvar, med henvisning til at forholdet ikke blev påpeget af bygherrens tilsyn.
  • § 22 - Bygherrens anvisninger og arbejdets udførelse

    § 22 - Bygherrens anvisninger og arbejdets udførelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren kan give anvisninger om udførelse af arbejdet.
      Bygherren kan undervejs i arbejdet give entreprenøren anvisninger om, hvordan arbejdet skal udføres.

      Der skal skelnes mellem bygherrens anvisninger om udførelsen og bygherren anmodning om foretagelse af ændringer i arbejdet. Det kan være svært at vurdere, hvorvidt der er tale om en udførelsesanvisning eller en ændringsordre, og en eventuel uenighed herom må afgøres ved ”hurtig afgørelse”, se § 68 herom.

      Hvis bygherren forlanger ændringer i allerede aftalte løsninger, vil der som udgangspunkt være tale om en ændringsordre.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning til udførelse af arbejdet.
      Bygherren har pligt til på entreprenørens opfordring at yde vejledning vedrørende arbejdernes udførelse, såfremt aftalegrundlaget er uklart eller ikke i øvrigt giver entreprenøren tilstrækkelig afklaring.

      Bestemmelsen er bredt formuleret, men det må antages, at bygherrens pligt til at afklare uklarheder som udgangspunkt er begrænset til de tilfælde, hvor arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med udbudsmaterialet, hvor udbudsmaterialet er uklart, således at arbejdet kan udføres på flere forskellige måder, eller hvor der opstår uforudsete vanskeligheder, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet.

      Bygherren har således næppe en generel pligt til at vejlede og rådgive entreprenøren, og entreprenøren må som hovedregel være henvist til at udføre arbejdet i henhold til aftalen og udbudsmaterialet, hvor dette er muligt.
    • stk. 3

      stk. 3

      Finder entreprenøren, at bygherrens anvisninger om arbejdets udførelse efter stk. 1 og 2 indebærer en ændring af arbejdet efter § 23, skal entreprenøren snarest muligt meddele bygherren dette.
      Entreprenøren har pligt til snarest muligt at underrette bygherren, hvis han mener, at bygherrens anvisninger har karakter af ændringer af arbejdet, jf. § 23.

      Underretter entreprenøren ikke bygherren inden for fristen, kan entreprenøren fortabe et krav på ekstra tid og penge.
  • § 23 - Ændringer i arbejdet

    § 23 - Ændringer i arbejdet

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren kan forlange ændring i arbejdet, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser. En ændring kan gå ud på, at entreprenøren skal yde noget i tillæg til eller i stedet for det oprindelig aftalte, at ydelsens karakter, kvalitet, art eller udførelse skal ændres, eller at aftalte ydelser skal udgå.
      Bygherren har i § 23 en ret til at kræve ændringer i arbejdet, så længe sådanne ændringer har en naturlig sammenhæng med de allerede aftalte ydelser.

      Vurderingen af, hvorvidt ændringen har en naturlig sammenhæng til entreprenørens ydelse, foretages ud fra en konkret vurdering af entrepriseaftalen.

      Ændringen kan bestå i såvel en udvidelse som en indskrænkning af entreprisen, men kan også blot angå ændringer i de oprindelige ydelser.

      Er der tale om en ændring i omfang, kan ændringen anses for ikke at have en naturlig sammenhæng, hvis ændringen er så stor, at den ligger udenfor entreprenørens kapacitet.

      I kravet om, at ændringen skal have ”en naturlig sammenhæng”, ligger også en tidsmæssig begrænsning. Det betyder, at i tilfælde, hvor ændringen medfører en forskydning i byggeperioden, vil entreprenøren som udgangspunkt ikke have pligt til at udføre ændringen.

      Bygherrens ændringsret omfatter også entreprenørens projektering. Bygherren kan dog ikke kræve, at entreprenøren udfører projektering, hvis parterne ikke har indgået en aftale om entreprenørprojektering.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenøren har ret til at udføre en forlangt ændring, medmindre bygherren påviser særlige grunde til at lade andre udføre arbejdet, herunder at entreprenørens økonomiske krav for udførelsen ikke er rimeligt.
      Entreprenøren har ret og pligt til at forestå udførelsen af ændringer i arbejdet. Bygherren kan derfor som hovedregel ikke lade ændringer i entreprenørens arbejder udføre af en anden entreprenør.

      Bygherren kan dog lade arbejdet udføre af en anden entreprenør, hvis særlige forhold gør sig gældende, eller hvis entreprenørens betalingskrav for udførelsen ikke er rimeligt.

      Det er bygherren, der har bevisbyrden for, at arbejdet berettiget kunne overlades til anden entreprenør.

      Entreprenøren har kun ret til at udføre arbejdet, hvis ændringen har en naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser.
    • stk. 3

      stk. 3

      Bygherrens krav om en ændring skal fremsættes skriftligt eller på et byggemøde og skal beskrive ændringen nærmere.
      Bygherrens krav om ændring i arbejdet skal udfærdiges skriftligt eller fremsættes på et byggemøde.

      Ændringskravet skal indeholde en beskrivelse af ændringen, herunder art, kvalitet og omfang.
  • § 24 - Merbetaling og besparelse

    § 24 - Merbetaling og besparelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Hvis en ændring angår et arbejde, der gælder enhedspris for, skal entreprisesummen reguleres op eller ned i overensstemmelse hermed, medmindre der træffes anden aftale, jf. § 25, stk. 4. Regulering efter enhedspris skal kun ske inden for +/-100 % af den enkelte post i tilbudslisten. Endvidere skal regulering efter enhedspris for merarbejde kun ske med indtil +20 % af entreprisesummen, beregnet ved at tælle alle merarbejder sammen, og for mindrearbejder med indtil -10 % af entreprisesummen, beregnet ved at tælle alle mindrearbejder sammen. Hvis et arbejde samtidig udskiftes med et andet arbejde, indgår kun forskellen mellem de to arbejders pris i beregningen af summen af enten mer- eller mindrearbejder.
      Vedrører en ændring et arbejde, hvor parterne har aftalt enhedspriser, skal entreprisesummen som udgangspunkt reguleres efter de aftalte enhedspriser. Hvis parterne eksempelvis har aftalt, at yderligere leverancer af beton skal honoreres med et fast beløb per ton, så vil ændringer i mængden af beton skulle afregnes i overensstemmelse med den aftalte enhedspris (kr. per ton).

      Bestemmelsen fastsætter også de øvre og nedre grænser for, hvor meget arbejderne kan reguleres efter enhedspriserne (”variationsgrænserne”).

      Hvis ændringerne af en mængde, der er enhedsprissat i tilbudslisten, overstiger variationsgrænsen på +/- 100% af den enkelte post i tilbudslisten eller + 20% af entreprisesummen, så er ingen af parterne bundet af enhedsprisen, for så vidt angår den del, der ligger ud over grænsen.

      Hvor en enhedspris angår stipulerede ydelser, gælder der en variationsgrænse på 100% af den stipulerede ydelse. Det er et krav for, at 100% grænsen finder anvendelse, at enhedsprisen også er tilknyttet en mængde.

      Hvis enhedsprisen ikke er tilknyttet en mængde, vil der være tale om en såkaldt løs enhedspris. Variationsgrænsen er her fastsat som en bestemt procentdel af entreprisesummen (20%).

      Er der tale om merarbejde, skal beregningen ske ved at tælle alle merarbejder sammen. Overstiger merarbejderne + 20% af entreprisesummen, skal entreprisesummen reguleres.

      Er der tale om mindrearbejder sker beregningen ved at tælle alle mindrearbejder sammen.

      Overstiger mindrearbejderne -10% af entreprisesummen, skal prisen reguleres.

      Udskiftes et enhedsprisfastsat arbejde med et andet arbejde, skal beregningen ske ved at sammenholde forskellen mellem værdien af de to arbejder, når det vurderes, om der er tale om et mer- eller mindrearbejde. Samme beregning anvendes, hvis et andet arbejde udskiftes med et arbejde, der er enhedsprissat.

      Tvister om entreprenørens ret til regulering af entreprisesummen kan afgøres ved ”hurtig afgørelse”, se § 68 herom.
    • stk. 2

      stk. 2

      Ved enhedsprissat merarbejde, som overstiger variationsgrænserne i stk. 1, sker regulering også efter enhedspris, medmindre det godtgøres, at forudsætningerne for enhedsprisen ikke er til stede.
      Ved enhedsprisfastsatte merarbejder kan parterne som udgangspunkt kræve, at der sker regulering af entreprisesummen efter enhedspriser, selvom variationsgrænserne overstiges.

      Udgangspunktet kan fraviges, hvis en af parterne godtgør, at forudsætningerne for enhedspriser ikke er til stede, f.eks. hvis entreprenøren alene kan opnå en specifik enhedspris ved køb af leverancer af en vis størrelse. Sådanne forudsætninger kan med fordel indføjes i entreprenørens tilbudsliste.
    • stk. 3

      stk. 3

      Bortset fra tilfælde, hvor der efter stk. 1 og 2 sker regulering efter enhedspris, udføres ændringsarbejde som regningsarbejde, medmindre der træffes anden aftale efter § 25, stk. 4.
      I tilfælde hvor ændringsarbejderne ikke reguleres efter de aftalte enhedspriser i tilbudslisten, er det udgangspunktet, at arbejderne skal udføres som regningsarbejde, medmindre partere indgår anden aftale. Udføres ekstraarbejderne som regningsarbejde, skal bygherren betale, hvad entreprenøren kræver, medmindre dette krav er urimeligt højt.

      Det følger af § 25, stk. 4, at en eventuel anden aftale mellem parterne, skal indgås skriftligt.
    • stk. 4

      stk. 4

      Ved udførelse af et ændringsarbejde i regning skal regningen opgøres med nærmere specifikation af arbejdstimer, materialer og materiel.
      Bestemmelsen stiller krav til, hvorledes regningen skal specificeres i tilfælde, hvor et ændringsarbejde udføres i regning. Entreprenøren skal således udspecificere, hvor mange timer der er anvendt, og hvilke materialer der er indkøbt til det pågældende ekstraarbejde.

      Det er formålet med bestemmelsen, at bygherren skal have mulighed for at vurdere, hvorvidt det krævede beløb er rimeligt.
    • stk. 5

      stk. 5

      Ved formindskelse af arbejdets omfang skal entreprenøren godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have været sparet, dog højst det beløb, arbejdet er opgjort til i entrepriseaftalen. Vedrører formindskelsen et arbejde, der gælder enhedspris for, jf. stk. 1, skal dette kun ske i det omfang, mindrearbejdet medfører, at entreprisesummen formindskes med mere end 10 %.
      Hvis en ændring medfører formindskelse af arbejdets omfang, skal det beløb, som entreprenøren godskriver bygherren, ikke overstige det beløb, som det udgåede arbejdet er opgjort til i entrepriseaftalen.

      Entreprenøren skal stilles, som om der ikke var sket en reduktion i entreprisen. Som en følge heraf skal entreprenøren kun godskrive bygherren de udgifter, som spares eller som burde have været sparet.

      Bygherren skal således dække entreprenørens tab, dvs. den profit som entreprenøren ellers ville gå glip af som følge af reduktionen i arbejderne.

      Vedrører ændringerne mængder, hvortil der er aftalt enhedspriser, er entreprenøren dog ikke forpligtet til at godskrive bygherren sparede udgifter, hvis reduktionen i mængden kan holdes inden for - 10% af entreprisesummen.
  • § 25 - Pris, tid og sikkerhed efter en ændring

    § 25 - Pris, tid og sikkerhed efter en ændring

    • stk. 1

      stk. 1

      Parternes eventuelle krav om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af en ændring i arbejdet eller i forudsætninger for dets udførelse skal snarest muligt fremsættes skriftligt eller på et byggemøde. Det samme gælder en parts krav om forandringer i aftalen som følge af et godkendt forslag fra entreprenøren eller en anvisning fra bygherren efter § 22 eller § 26, som parten anser for en ændring i arbejdet, selv om forslaget eller anvisningen ikke angiver at indebære en ændring.
      Bestemmelsen fastslår, at parterne har en generel pligt til at underrette hinanden, hvis de anser sig for at være berettigede til ekstra betaling, tidsfristforlængelse eller en regulering af stillede sikkerheder. En parts krav skal fremsættes ”snarest muligt”, enten skriftligt eller medtages på det kommende byggemøde.

      Kravet om forandring af aftalen skal være en følge af en ændring i arbejdet, eller en ændring i de aftalte forudsætninger for arbejdets udførelse.

      En ændring i forudsætninger for arbejdets udførelse kan være en efterfølgende ændring i entreprenørens arbejdstid.

      Bestemmelsen gælder også, hvis kravet om forandring i aftalen sker som en følge af, at entreprenøren har fremsat et ændringsforslag, som bygherren har godkendt, eller hvis bygherren har givet en anvisning om arbejdets udførelse, jf. §§ 22 og 26, som entreprenøren anser som værende en ændring i arbejdet.

      Ovenstående gælder også for ændringer, der er fremkommet på baggrund af et forslag fra entreprenøren eller en anvisning fra bygherren eller dennes repræsentant. Det er ikke et krav, at anvisningen angiver, at der er tale om en ændring i arbejdet.

      Eventuelle uenigheder mellem parterne om, hvorvidt en ændring berettiger til ekstra penge eller ekstra tid, må ikke forsinke arbejdets udførelse. Dette indebærer, at entreprenøren ikke kan standse eller forsinke arbejderne som følge af, at parterne ikke er enige om en ekstraregning. Bygherren har dog pligt til at meddele entreprenøren, hvordan denne forholder sig til entreprenørens krav, jf. § 25, stk. 2, umiddelbart nedenfor.
    • stk. 2

      stk. 2

      Efter forespørgsel fra en part skal den anden part snarest muligt skriftligt meddele, om denne anser et nærmere bestemt arbejde for en ændring, der medfører krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed. Entreprenøren er ikke forpligtet til at igangsætte arbejdet, før bygherren har svaret.
      En part skal efter forespørgsel fra den anden part
      snarest muligt skriftligt meddele, hvorvidt parten anser et nærmere bestemt arbejde for at være en ændring af arbejder, der medfører krav om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed.

      Entreprenøren er ikke forpligtet til at igangsætte et ændringsarbejde, før bygherren har svaret.

      Manglende respons fra bygherren kan berettige entreprenøren til tidsfristforlængelse.

      Hvis bygherren anerkender, at arbejdet indebærer en forandring i aftalen, der udløser merbetaling, skal entreprenøren igangsætte arbejderne, selv om parterne ikke er blevet enige om størrelsen af merbetalingen.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hvis en part har fremsat krav efter stk. 1 om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid eller sikkerhed, skal den anden part snarest muligt skriftligt meddele, om kravet accepteres, og hvis ikke, skal denne begrunde dette.
      En part skal snarest muligt skriftlig meddele den anden part, om kravet accepteres eller afvises.

      En afvisning af kravet skal begrundes.

      I vurderingen af, hvorvidt en part har overholdt § 25, stk. 1, og således har svaret ”snarest muligt”, skal der tages stilling til, hvorvidt parten har haft behov for at rådføre sig med andre, herunder en rådgiver, et tilsyn eller en underentreprenør.

      Det afhænger af en konkret vurdering af de samlede omstændigheder, hvorvidt en part mister sit krav, såfremt denne ikke underretter den anden part i overensstemmelse med § 25. En part kan fortabe sit krav ved retsfortabende passivitet.
    • stk. 4

      stk. 4

      Parterne skal snarest indgå skriftlig tillægsaftale om en ændring efter § 23 og om deraf følgende forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed. Forhandlinger herom må ikke forsinke arbejdets udførelse.
      Indgår parterne aftale om ændringer i arbejdet, skal der snarest laves en skriftlig tillægsaftale til entreprisekontrakten, f.eks. i form af en aftaleseddel.

      Det skal fremgå af parternes aftale, hvis ændringen får betydning for den aftalte pris, tidsplanen eller sikkerheden. Eventuelle forhandlinger omkring aftalens indhold må ikke forsinke arbejdets udførelse.
    • stk. 5

      stk. 5

      Bygherren skal løbende registrere forlangte ændringer efter § 23, krav efter stk. 1, anmodninger og meddelelser efter stk. 2, § 22, stk. 3, og § 26, stk. 1 og 2. Finder entreprenøren, at der er fejl i bygherrens registrering, skal entreprenøren snarest muligt meddele bygherren dette.
      Bygherren skal løbende foretage en registrering af parternes aftaler om forlangte ændringer, parternes krav, anmodninger og meddelelser.

      Hvis entreprenøren mener, at der er fejl i bygherrens registrering, skal entreprenøren snarest muligt give bygherren meddelelse herom.
  • § 26 - Hindringer

    § 26 - Hindringer

    • stk.1

      stk.1

      Hvis entreprenøren finder, at arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenøren snarest muligt meddele bygherren dette og følge dennes anvisninger.
      Entreprenøren har som udgangspunkt ikke pligt til at undersøge projektet for fejl, men entreprenøren har en pligt til snarest muligt at give meddelelse til bygherren, såfremt entreprenøren bliver opmærksom på, at arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale.

      Det er uanset ovenstående bygherren, der bærer risikoen for fejl i projektmaterialet, men entreprenøren kan ifalde et ansvar, hvis han undlader at reagere overfor helt åbenbare fejl i projektet.
    • stk. 2

      stk. 2

      Bestemmelsen i stk. 1 gælder tillige, hvis entreprenøren finder, at der opstår forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at bygherren påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal entreprenøren – mod betaling og fornøden forlængelse af tidsfrister – bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at bygherren lider tab, og snarest muligt meddele bygherren dette.
      Entreprenøren har også pligt til snarest muligt at give bygherren meddelelse, hvis han bliver opmærksom på uforudsete forhold, der kan hindre eller vanskeliggøre arbejdets udførelse eller medføre tab for bygherren.

      Bestemmelsen er et udtryk for et almindeligt princip, hvorefter entreprenøren loyalt skal varetage bygherrens interesser under byggeriet. Se også § 33 om parternes loyalitetspligt.

      Derudover giver bestemmelsen entreprenøren mulighed for i særlige situationer at agere på vegne af bygherren uden særskilt aftale, når dette er nødvendigt for at afværge tab for bygherren.

      Det er et krav, at der er tale om et presserende forhold, hvor entreprenøren ikke har tid til forinden at indhente bygherrens accept.

      Iværksættelse af foranstaltninger til begrænsning af bygherrens tab skal som udgangspunkt betegnes som ekstraarbejder. Det har ingen betydning ved bedømmelsen heraf, hvorvidt foranstaltningerne har haft nogen effekt.

      Entreprenøren skal snarest muligt meddele bygherren, hvis entreprenøren har foretaget foranstaltninger, for at undgå, at bygherren lider tab.
    • stk.3

      stk.3

      Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening, ledninger, kabler, farlige stoffer og materialer samt andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.
      Bygherren har pligt til i udbudsmaterialet at oplyse entreprenøren om hindringer i grunden eller ved eksisterende konstruktioner af betydning for arbejdernes udførelse.

      Er en hindring ikke tydeligt beskrevet i udbudsmaterialet, skal eventuelle foranstaltninger foretaget af entreprenøren som følge af hindringen honoreres som ekstraarbejde.

      En hindring anses for tilstrækkeligt beskrevet i udbudsmaterialet, hvis entreprenøren på baggrund af oplysningerne i udbudsmaterialet enten har kunnet iværksætte de nødvendige tiltag for at kunne imødese eller udbedre den pågældende hindring, eller hvis entreprenøren har kunnet tage højde for hindringen ved sin tilbudsberegning.

      Hvis udbudsmaterialet f.eks. indeholder en geoteknisk rapport, der konkluderer, at jordbundens karakter nødvendiggør ekstra fundering. Her forudsættes det, at entreprenøren indregner omkostninger til ekstra fundering i sit tilbud, og omkostningerne hertil udgør derfor ikke ekstraarbejde.
    • stk. 4

      stk. 4

      Hvis der trods gennemførelse af forundersøgelser som nævnt i stk. 3, der er rimelige eller sædvanlige under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud, der medfører, at arbejdets videreførelse hindres eller bliver urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne afbestille entreprisen. Ved afbestilling skal bygherren betale entreprenøren erstatning for det tab, entreprenøren lider ved afbestillingen, bortset fra den fortjeneste, entreprenøren mister ved ikke at fuldføre arbejdet.
      Bestemmelsen giver under nærmere betingelser bygherren ret til at afbestille entreprisen.

      Det er en betingelse, at hindringerne ikke kunne eller burde have være opdaget af bygherren under en sædvanlig grundundersøgelse. Ved vurderingen af om en forudgående grundundersøgelse har været sædvanlig, skal der tages udgangspunkt i grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse.

      De uforudsete forhold skal resultere i et offentligt påbud eller forbud, der forhindrer arbejdets udførelse eller medfører, at arbejdet bliver ”urimeligt byrdefuldt” for bygherren.

      De uforudsete forhold skal således have en helt særlig karakter, førend bygherren kan bringe denne bestemmelse i anvendelse. Eksempelvis hvis det viser sig, at der på grunden forefindes særlige (uforudsete) fortidsminder, som indebærer, at det planlagte byggeri bliver væsentligt fordyret eller forsinket grundet offentlige påbud.

      Såfremt bygherren vælger at afbestille entreprisen, er entreprenøren berettiget til erstatning svarende til det tab, som entreprenøren lider ved, at projektet ikke bliver til noget, f.eks. forberedelsesomkostninger såsom allerede bestilte materialer. Erstatningen efter denne bestemmelse omfatter dog ikke entreprenørens mistede fortjeneste.

      Bygherren kan kun afbestille entreprisen for den del af arbejdet, der ikke er udført på tidspunktet for afbestillingen. Allerede udført arbejde skal honoreres.
  • § 27 - Risikoens overgang

    § 27 - Risikoens overgang

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren bærer indtil afleveringen risikoen for skade på eller bortkomst af arbejde og materialer. Det samme gælder materialer, som bygherren har leveret, når disse er kommet i entreprenørens besiddelse.
      Bestemmelsen tager stilling til, hvilken part, der skal bære den økonomiske risiko ved, at der sker skade på arbejdet inden aflevering.

      Entreprenøren bærer risikoen for skader eller bortkomst af arbejde og materialer frem til afleveringen.

      Entreprenøren bærer også risikoen for bygherreleverancer, såfremt der er sket levering på pladsen. Det er dog et krav, at entreprenøren skal kunne råde over leverancen.

      Ved afleveringen overgår risikoen til bygherren, der herefter bærer risikoen for skade eller bortkomst af arbejde og materialer. Se dog § 27, stk. 5, hvoraf det fremgår, at risikoen også overgår, hvis bygherren tager arbejdet i brug.

      Det er som hovedregel bygherren, der har bevisbyrden for, at en skade indtraf inden aflevering.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenøren bærer dog ikke risikoen for skade eller bortkomst som følge af bygherrens forhold. Det samme gælder for følger af udefra kommende ekstraordinære begivenheder, som entreprenøren ikke har indflydelse på (force majeure), herunder krig, oprør, terrorhandlinger og usædvanlige naturbegivenheder.
      Entreprenøren bærer ikke risikoen for skader på arbejdet opstået inden aflevering, hvis skaden indtræder som følge af bygherrens forhold, eller hvis der er tale om udefrakommende begivenheder, der har karakter af force majeure.
    • stk. 3

      stk. 3

      Skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende.
      Bestemmelsen vedrører skader uden for kontraktforhold.

      Skader, som entreprenøren forvolder på en anden entreprenørs arbejde, er bygherren uvedkommende. Det forudsættes således, at de entreprenører, som arbejder på pladsen, selv dækker skader forvoldt på hinandens respektive arbejder uden at involvere bygherren.

      En undtagelse til bestemmelsen gælder i de tilfælde, hvor skaden skyldes bygherrens manglende koordinering og tilrettelæggelse af arbejderne. I sådanne tilfælde påhviler der bygherren et selvstændigt ansvar.
    • stk. 4

      stk. 4

      Entreprenøren skal vedligeholde det udførte arbejde indtil afleveringen.
      Entreprenøren har pligt til løbende at vedligeholde arbejdet frem til aflevering finder sted. Ved afleveringen overgår vedligeholdelsespligten til bygherren. Kravene til vedligeholdelsen vil normalt være beskrevet i entreprenørens D&V-materiale.
    • stk. 5

      stk. 5

      For arbejder eller dele af disse, der tages i brug før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-4 indtil ibrugtagningen. Ved ibrugtagning kan bygherren gennemføre en registrering efter reglerne i § 63, stk. 2-4.
      Risikoen og vedligeholdelsespligten overgår også til bygherren ved ibrugtagning. Dette gælder også for arbejder eller dele heraf, der tages i brug forud for den egentlige aflevering.

      Ved ibrugtagning kan bygherren indkalde til en registreringsforretning, hvor der udarbejdes en protokol over arbejderne, jf. § 63, stk. 2-4.
    • stk. 6

      stk. 6

      For byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning hertil, der udføres i lokaliteter, der er i brug under udførelsen, gælder reglerne i stk. 1-4 om entreprenørens risiko for skade kun skade forårsaget af anden entreprenør, uden at det er en følge af bygherrens forhold. Når arbejderne er færdiggjort, og entreprenøren har forladt lokaliteten, anses arbejderne for taget i brug, jf. stk. 5.
      Bestemmelsen finder kun anvendelse på byggeriet, der gennemføres i lokaliteter, som anvendes af bygherre eller tredjemand under byggeriet, dvs. lokaliteter, der er i brug.

      I dette tilfælde bærer entreprenøren kun risikoen for skader forårsaget af en anden entreprenør, når skadesårsagen ikke kan henføres til bygherrens forhold.

      Bygherren bærer risikoen for skader forårsaget af brugere af lokaliteten.

      Bestemmelsen gælder ikke i tilfælde, hvor lokaliteten er afspærret under arbejdets udførelse.

      Arbejdet anses for afleveret, når entreprenøren har færdiggjort arbejderne og forladt lokaliteten. Herefter overgår risikoen til bygherren.
    • stk. 7

      stk. 7

      For materialer og andet løsøre, der leveres til bygherren eller entreprenøren af en leverandør, der ikke skal udføre nogen form for montage, forarbejdning, tilvirkning eller anden arbejdsydelse på byggepladsen, gælder reglerne i stk. 1-4, indtil materialerne og løsøret er kommet i bygherrens henholdsvis entreprenørens besiddelse.
      Dette er en særregel for levering af materialer eller løsøre, der leveres løst og ikke på nogen måde skal behandles, installeres, monteres eller lignende.

      Risikoen for sådanne leverancer overgår til bygherren, når de relevante materialer er leveret til bygherren og er kommet i bygherrens besiddelse. Hvis det eksempelvis er aftalt, at entreprenøren skal levere hvidevarer til bygherren, men at entreprenøren ikke skal montere disse. I dette tilfælde overgår risikoen for hvidevarerne allerede, når hvidevarerne er overleveret til bygherren, mens risikoen for resten af arbejderne overgår ved afleveringen efter hovedreglen i § 27, stk. 1.

      Bestemmelsen finder også anvendelse på bygherreleverancer. Entreprenøren påtager sig således risikoen og vedligeholdelsespligten for bygherreleverancer, når disse er leveret og er kommet i entreprenørens besiddelse. Se også § 27, stk. 1, 2. pkt. herom.
  • § 28 - Bygherrens tilsyn

    § 28 - Bygherrens tilsyn

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren skal udpege et tilsyn, der repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet, godkende eller kassere materialer eller arbejder, samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers arbejde i deres indbyrdes forhold.
      Tilsynet skal over for entreprenøren fungere som bygherrens repræsentant. Aftaler, der indgås mellem entreprenøren og tilsynet, er som udgangspunkt bindende for bygherren.

      En undtagelse foreligger i de tilfælde, hvor tilsynet har handlet uden for sin fuldmagt. Fuldmagten vil som udgangspunkt vedrøre tekniske forhold og ikke forhold af juridisk eller økonomisk art.

      Tilsynet kan dog, jf. stk. 2, indgå aftaler om ændringer i arbejdet, hvis der ikke er udpeget en byggeledelse.

      Bygherren kan indskrænke eller udvide fuldmagtens grænser.

      Gør bygherren gældende, at tilsynet har overskredet sin fuldmagt, og lider entreprenøren et tab som følge heraf, vil det være afgørende, hvorvidt entreprenøren vidste eller burde vide, at tilsynet overskred sin bemyndigelse. Vidste eller burde entreprenøren vide dette, så vil entreprenøren ikke kunne kræve sit tab dækket af tilsynet.
    • stk. 2

      stk. 2

      Byggeledelsen er legitimeret til på bygherrens vegne at forlange eller indgå aftale om ændring i arbejdet samt om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge deraf med en merbetaling på højst 50.000 kr. for hver ændring og en fristforlængelse på højst 5 arbejdsdage for hver ændring. Hvis bygherren ikke har udpeget en byggeledelse, er fagtilsynet legitimeret i samme omfang.
      Byggeledelsen har en begrænset fuldmagt til at kunne indgå aftaler om ændringer i arbejdet. Hvis der ikke er udpeget en byggeledelse, vil fagtilsynet som udgangspunkt have en tilsvarende fuldmagt.

      Fuldmagten er begrænset til at omfattet ændringer med en merbetaling på højst 50.000 kr. og en fristforlængelse på højst 5 arbejdsdage pr. ændring. Den part, der påtager sig rollen som byggeleder eller tilsyn, bør forholde sig til, hvorvidt de grænseværdier, der fremgår af § 28, stk. 2, er tilstrækkelige byggeriets karakter og værdi taget i betragtning. Er dette ikke tilfældet, bør man i sin aftale justere værdierne. Som byggeleder eller tilsyn skal man være yderst påpasselig med at overskride de grænseværdier, der er aftalt, idet en sådan overskridelse potentielt kan medføre et erstatningskrav fra bygherren og/eller entreprenøren.

      Hvis det sker flere gange, at bygherren accepterer byggeledelsen eller tilsynets overskridelse af grænserne for den aftalte fuldmagt, vil bygherren i visse situationer anses for at have givet en adfærdsfuldmagt, som ikke er begrænset.

      Bygherren kan begrænse eller udvide fuldmagten. Det er blot et krav, at bygherren oplyser entreprenøren om de foretagne ændringer i fuldmagten.
    • stk. 3

      stk. 3

      Tilsynet skal være til stede på byggepladsen eller skal kunne tilkaldes.
      Af hensyn til projektets fremdrift skal eventuelle spørgsmål omkring projektets udførelse afklares hurtigst muligt.

      Det er derfor et krav, at entreprenøren skal kunne tilkalde tilsynet. Hvis projektet forsinkes, som følge af, at tilsynet ikke kan tilkaldes, vil entreprenøren som udgangspunkt kunne kræve tidsfristforlængelse.
  • § 29 - Entreprenørens repræsentant

    § 29 - Entreprenørens repræsentant

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren skal udpege en person, der repræsenterer entreprenøren over for bygherren og tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse, og som kan give og modtage meddelelser herom.
      På samme måde som med bygherrens tilsyn, skal entreprenøren også udpege en repræsentant med bemyndigelse til at disponere på vegne af entreprenøren.

      Entreprenørens repræsentant skal have bemyndigelse til at indgå aftaler med bygherren/bygherrens tilsyn vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.

      Aftaler, der indgås mellem bygherren og repræsentanten, er som udgangspunkt bindende for entreprenøren.

      En undtagelse foreligger i de tilfælde, hvor repræsentanten har handlet uden for sin fuldmagt.

      Entreprenøren kan indskrænke eller udvide fuldmagtens grænser.

      Hvis entreprenøren mener, at repræsentanten har overskredet sin fuldmagt, og lider bygherren et tab, som følge heraf, vil det være afgørende, hvorvidt bygherren/tilsynet vidste eller burde vide, at repræsentanten overskred sin bemyndigelse.

      Vidste eller burde bygherren/tilsynet vide dette, vil bygherren ikke kunne kræve sit tab dækket af repræsentanten.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenørens repræsentant skal være til stede på byggepladsen eller skal kunne tilkaldes.
      Af hensyn til projektets fremdrift skal eventuelle spørgsmål omkring projekts udførelse afklares hurtigst muligt.

      Det er derfor et krav, at bygherren/tilsynet skal kunne tilkalde entreprenørens repræsentant. Hvis projektet forsinkes, som følge af, at repræsentanten ikke kan tilkaldes, vil bygherren som udgangspunkt kunne kræve tidsfristforlængelse.
  • § 30 - Projekteringsmøder

    § 30 - Projekteringsmøder

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren skal indkalde til projekteringsmøder med entreprenøren, hvis entreprenøren skal udføre projektering.
      Hvis entreprenøren skal udføre projektering, skal bygherren indkalde til projekteringsmøder.

      Indkaldelser til projekteringsmøder skal ske i det omfang, det findes relevant.

      Bygherren kan overlade indkaldelse til samt afholdelse af projekteringsmøderne til bygherrens repræsentant.
  • § 31 - Byggemøder

    § 31 - Byggemøder

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren skal indkalde til byggemøder med entreprenøren
      Det er bygherren eller tilsynet, der indkalder til byggemøder.

      Antallet af byggemøder vil afhænge af det pågældende projekt. Det er op til bygherren at vurdere, hvornår der skal indkaldes til byggemøde, og hvem der skal deltage i mødet.
    • stk. 2

      stk. 2

      På hvert byggemøde skal parterne
      a) gennemgå og opdatere forhold omfattet af § 25, stk. 5,
      b) gennemgå opdateringer af arbejds- og tidsplaner, jf. § 14, og
      c) registrere antallet af dage, hvor arbejdet helt eller delvist har ligget stille (spilddage), samt deres årsag, og om de er indeholdt i spilddage indregnet i tidsplanerne. Spilddage, der er indregnet for en periode, men som ikke modsvarer faktiske spilddage i perioden (ubrugte spilddage), overføres ikke til senere perioder.
      Bestemmelsen opremser de forskellige forhold, som parterne skal drøfte og gennemgå på byggemødet.

      Parterne skal gennemgå og opdatere bygherrens register over eventuelle krav om forandring i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af en ændring i arbejdet eller en ændring i forudsætningen for arbejdets udførelse.

      Parterne skal endvidere drøfte ændringer i aftalen, som følge af et godkendt forslag fra entreprenøren (§ 22) eller en anvisning fra bygherren (§ 26), som anses for at være en ændring i arbejdet.

      Derudover skal parterne gennemgå og drøfte arbejds- og tidsplaner samt registrere spilddage.

      Hvis der registreres spilddage, skal årsagen angives. Ubrugte spilddage i en periode, overføres ikke til senere perioder.
    • stk. 3

      stk. 3

      Ændringer i byggeledelsens eller fagtilsynets fuldmagt, jf. § 28, skal meddeles på det førstkommende byggemøde. Det samme gælder eventuel fuldmagt for entreprenørens repræsentant.
      Hvis bygherren indskrænker eller udvider byggeledelsens eller fagtilsynets fuldmagt, skal dette meddeles på førstkommende byggemøde.
  • § 32 - Fælles regler om projekterings- og byggemøder

    § 32 - Fælles regler om projekterings- og byggemøder

    • stk. 1

      stk. 1

      Parterne skal selv eller ved en repræsentant deltage i møderne.
      Parterne har pligt til at deltage i projekterings- og byggemøder.

      Parterne skal lade sig repræsentere ved en repræsentant, hvis de selv er forhindret i at kunne deltage i mødet.
    • stk. 2

      stk. 2

      Bygherren leder møderne og udarbejder mødereferater, der snarest muligt sendes til entreprenøren. Entreprenøren har ret til at få indført indsigelser og krav i referatet. Bemærkninger til referatet skal snarest muligt sendes til bygherren og skal gengives i referatet for det følgende møde.
      Mødereferaterne skal snarest muligt sendes til de entreprenører, der deltager i projektet.

      På baggrund af byggemødet udarbejder bygherren eller tilsynet et referat, der gengiver de forhold, der blev drøftet på mødet.

      Oplever entreprenøren, at der er fejl i referatet, skal han snarest muligt give bygherren meddelelse herom.

      Entreprenøren bør sikre sig, at eventuelle indsigelser imod referatets indhold kan dokumenteres skriftligt i referatet for det følgende møde. Ellers risikerer entreprenøren, at denne senere hen anses for at have godkendt indholdet af referatet.
    • stk. 3

      stk. 3

      Parterne kan på møderne med bindende virkning give og modtage meddelelser. Meddelelser skal gengives i referatet.
      Hvis en part deltager på byggemødet ved en repræsentant, kan repræsentanten give og modtage meddelelser med bindende virkning for parterne.

      Eventuelle meddelelser skal gengives i referatet. Hvis en meddelelse ikke er gengivet i referatet, skal en part snarest muligt give bygherren eller tilsynet meddelelse herom.
  • § 33 - Samarbejds- og loyalitetspligt

    § 33 - Samarbejds- og loyalitetspligt

    • stk. 1

      stk. 1

      Parterne skal i øvrigt samarbejde loyalt, således at fejl, forsinkelser og fordyrelser undgås. Det samme gælder for entreprenøren i forhold til andre entreprenører og tilsynet.
      Reglen udtrykker et helt generelt princip om, at parterne har pligt til loyalt at varetage hinandens interesser og samarbejde omkring arbejdernes udførelse.

      Hvis arbejdet udføres i fagentreprise, skal entreprenøren positivt medvirke til, at bygherrens koordinering af de forskellige entrepriser gennemføres bedst muligt.

      En parts tilsidesættelse af loyalitets- eller samarbejdspligten kan udløse misligholdelsesbeføjelser for den anden part.
  • § 34 - Pris og indeksregulering

    § 34 - Pris og indeksregulering

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprisesummen er fast pris for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen (fastprisperioden).
      Fra entreprenørens afgivelse af tilbud løber der en fastprisperiode på 12 måneder. Såfremt tilbuddet indeholder en fast pris, gælder denne pris for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen. Den del af arbejdet, der udføres senere end 12 måneder efter tilbudsdagen, kan kræves reguleret i overensstemmelse med § 34, stk. 2 nedenfor.

      Bestemmelsen vedrører alene tilbuddet for kontraktarbejder, og angår således ikke entreprenørens eventuelle ret til ekstrabetaling for ekstraarbejder.

      Bestemmelsen er i overensstemmelse med princippet i § 3 i pris- og tidscirkulæret (cirkulære nr. 174 af 10/10/1991 med efterfølgende ændringer).
    • stk. 2

      stk. 2

      For den del af arbejdet, der udføres efter 12 måneder fra tilbudsdagen, reguleres prisen efter det bygge- eller anlægsomkostningsindeks, der er aftalt, eller som – i mangel af aftale – må anses for relevant for arbejdet. Indeksreguleringen opgøres efter ændringen i indekset fra 6 måneder efter tilbudsdagen til udførelsestidspunktet, der anses for at være midten af den periode, hvori de berørte arbejder er udført, idet indekset på de nævnte tidspunkter om nødvendigt beregnes ved lineær interpolation.
      For den del af arbejdet, der udføres efter ”fastprisperioden” (defineret i stk. 1), har entreprenøren ret til at regulere prisen efter det byggeomkostningsindeks, der fremgår af parternes aftale.

      Som grundlag for reguleringen anvendes som oftest et af de tre byggeomkostningsindeks fra Danmarks Statistik;
      1) boliger,
      2) enfamiliehuse eller
      3) etageboliger.

      De 3 indeks er yderligere fordelt på 8 fagindeks.

      Parterne bør så vidt muligt i deres aftale forholde sig til, hvilket indeks, der finder anvendelse. Entreprenøren kan eventuelt notere dette direkte i sit tilbud.

      Hvis parterne ikke har aftalt et byggeomkostningsindeks i aftalen, så anvendes det indeks, som må anses for værende det (mest) relevante for det pågældende arbejde.

      Beregningsmetoden:
      Reguleringen skal foretages af hele aconto- eller ratebeløbet ekskl. moms.

      For at finde frem til reguleringsbeløbet skal entreprenøren anvende indekset på 6-måneders dagen (indeks 6 måneder efter tilbudsdagen) og indekset på udførelsestidspunktet (indeksforskellen).

      Indekset på 6-måneders dagen skal beregnes ved retlinet interpolation mellem foregående og efterfølgende kvartalindeks. Måneder skal regnes á 30 dage, og indeksværdierne beregnes med en decimal.

      Indekset på udførelsestidspunktet beregnes ved interpolation til midtpunktet for det udførte arbejde. Hvis parterne har aftalt aconto afregning, vil dette ofte være den 15. i måneden.

      Beregningsmetode:

      X=Y ∙ A/B

      X: reguleringsbeløb
      Y: beregningsgrundlaget
      A: indeksforskel
      B: Indeks på 6-månedersdagen

      I tilfælde af prisfald vil indeksreguleringen føre til, at beløb skal tilfalde bygherren.

      Eksempel på beregning:

      Indeks på udførelsestidspunkt 111,6
      Indeks på 6-månedersdagen 108,1
      Indeksforskel (111,6-108,1) 3,5
      Acontobeløb (beregningsgrundlag) 100.000 kr.
      Reguleringsbeløb (100.000 kr. x 3,5/108,1) 3.238 kr.
      Acontobeløb + reguleringsbeløb 103.238 kr.

      Bestemmelsen er i overensstemmelse med princippet i § 3 i pris- og tidscirkulæret (cirkulære nr. 174 af 10/10/1991 med efterfølgende ændringer).
    • stk. 3

      stk. 3

      Reguleringen skal ske i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berøres af reguleringen, og på grundlag af en dokumenteret opgørelse fra entreprenøren.
      Parterne kan bestemme, at reguleringen først skal finde sted på et senere tidspunkt. Reguleringen kan af praktiske årsager udskydes til entreprenørens fremsendelse af slutopgørelsen.

      Det er blot et krav, at entreprenøren fremsender en dokumenteret opgørelse som grundlag for reguleringen. Dokumentationen kan bestå af kopi af de relevante indeks.
  • § 35 - Ekstraordinære reguleringer

    § 35 - Ekstraordinære reguleringer

    • stk. 1

      stk. 1

      Prisen reguleres i tilfælde af statsligt indgreb, der er gennemført efter tilbuddets afgivelse, har ført til væsentlig mer- eller mindreudgift og ikke er dækket af anden regulering. Reguleringen sker i henhold til meddelelse fra en statslig styrelse.
      Bestemmelsen vedrører entreprenørens ret til regulering i forbindelse med statslige indgreb. Reguleringen kræver, at den relevante statslige styrelse har givet meddelelse herom.

      Det vil sædvanligvis være bygningsstyrelsen, der giver meddelelsen. Meddelelsen vil endvidere indeholde oplysninger om beregningsmåden.

      Det er endvidere en betingelse for regulering, at prisstigningen ikke er dækket ved anden regulering, f.eks., jf. § 34, stk. 2.

      Bestemmelsen er i overensstemmelse med princippet i § 8, stk. 4, i pris- og tidscirkulæret (cirkulære nr. 174 af 10/10/1991 med efterfølgende ændringer).
    • stk. 2

      stk. 2

      Der ydes endvidere entreprenøren godtgørelse for ekstraordinær prisstigning på materiale, som i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet, eller på brændstof, der direkte benyttes til arbejdet, medmindre den godtgøres efter stk. 1.
      Bestemmelsen vedrører ekstraordinære prisstigninger på et materiale eller brændstof. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis betingelserne i stk. 3-5 er opfyldt.

      Godtgørelsen ydes også, hvis materiale og brændstof er indkøbt i fastprisperioden. Hvis indkøb er foretaget efter fastprisperioden, ydes der godtgørelse, hvis prisstigningen er indtrådt på eller forud for 6-månedersdagen.

      Bestemmelsen er i overensstemmelse med princippet i § 9, stk. 1, 1. pkt., i pris- og tidscirkulæret (cirkulære nr. 174 af 10/10/1991 med efterfølgende ændringer).
    • stk. 3

      stk. 3

      Prisstigningen efter stk. 2 skal
      1) være indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt indeksregulering er trådt i kraft,
      2) være generelt forekommende, og
      3) fremgå af officielt prismateriale eller kunne dokumenteres på anden måde.
      Alle betingelserne skal være indtrådt, for at entreprenøren kan kræve godtgørelse for den ekstraordinære prisstigning.

      Bestemmelsen er i overensstemmelse med princippet i § 9, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, i pris- og tidscirkulæret (cirkulære nr. 174 af 10/10/1991 med efterfølgende ændringer).
    • stk. 4

      stk. 4

      Godtgørelse efter stk. 2 omfatter den prisstigning, der overstiger 10 % af prisen på det pågældende materiale eller brændstof på tilbudsdagen. Til denne procentsats lægges 0,5 procentpoint for hver hele måned, der er forløbet mellem tilbudsdagen og indkøbstidspunktet. Prisstigning, der indtræder efter det tidspunkt, hvor materialet eller brændstoffet er indkøbt, kan ikke medregnes.
      Bestemmelsen indeholder en række yderligere betingelser, der skal være opfyldt, førend entreprenøren kan kræve godtgørelse for den ekstraordinære prisstigning.

      Den ekstraordinære prisstigning skal endvidere være slået igennem i prisen på selve materialet i den form, hvori den indgår i byggeriet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at prisstigningen kun vedrører en del af materialet.

      Eksempler for delmaterialer kunne være beton eller cement. For råmaterialer, f.eks. stål, kan der ydes godtgørelse, idet stål indgår i byggeriet i dets færdige form.

      Bestemmelsen er i overensstemmelse med princippet i § 9, stk. 3, i pris- og tidscirkulæret (cirkulære nr. 174 af 10/10/1991 med efterfølgende ændringer).
    • stk. 5

      stk. 5

      Det er en betingelse for at kunne opnå godtgørelse efter stk. 2, at summen af de beregnede reguleringsbeløb udgør mindst 0,5 % af entreprisesummen.
      Det er yderligere en betingelse for at opnå godtgørelse for prisstigningen, at den beregnede reguleringsbeløb udgør mindst 0,5% af entreprisesummen.

      Bestemmelsen er i overensstemmelse med princippet i § 9, stk. 4, i pris- og tidscirkulæret (cirkulære nr. 174 af 10/10/1991 med efterfølgende ændringer).
    • stk. 6

      stk. 6

      Hvis entreprenøren skal yde sin underentreprenør godtgørelse efter reglerne i stk. 2-5, skal tilsvarende godtgørelse ydes entreprenøren af bygherren, uanset reglen i stk. 5.
      Hvis entreprenøren skal yde en godtgørelse til en underentreprenør som følge af ekstraordinære prisstigninger, har entreprenøren ret til den tilsvarende godtgørelse hos bygherren.

      Entreprenøren skal i denne situation ikke opfylde kravet om, at den beregnede reguleringsbeløb udgør mindst 0,5% af entreprisesummen.

      Det er en betingelse, at der er tale om et egentligt underentrepriseforhold og ikke et leveranceforhold.

      Hovedentreprenøren skal overfor bygherren kunne dokumentere, at betingelserne for godtgørelse er opfyldt i underentrepriseforholdet.

      Bestemmelsen er i overensstemmelse med princippet i § 9, stk. 5, i pris- og tidscirkulæret (cirkulære nr. 174 af 10/10/1991 med efterfølgende ændringer).
    • stk. 7

      stk. 7

      Reguleringen efter stk. 2-6 sker i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berøres af reguleringen, og på grundlag af en dokumenteret opgørelse fra entreprenøren.
      Parterne kan aftale, at betaling skal finde sted på et senere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med entreprenørens fremsendelse af slutopgørelsen.

      Tvister om entreprenørens ret til regulering af entreprisesummen kan afgøres efter de nye bestemmelser om ”hurtig afgørelse”, se § 68, stk. 1, litra d.

      Bestemmelsen er i overensstemmelse med princippet i § 9, stk. 4, i pris- og tidscirkulæret (cirkulære nr. 174 af 10/10/1991 med efterfølgende ændringer).
  • § 36 - Betaling og tilbagehold

    § 36 - Betaling og tilbagehold

    • stk. 1

      stk. 1

      Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren to gange hver måned ret til betaling for kontraktmæssige arbejder og materialer, der er henholdsvis ydet og leveret på byggepladsen.
      Bestemmelsen vedrører acontobetaling og finder anvendelse, såfremt parterne ikke har aftalt en betalingsplan, se stk. 3 herom.

      Entreprenøren har ifølge bestemmelsen ret til at opkræve betaling to gange om måneden.

      Kontraktmæssige arbejder omfatter alle de arbejder, som det er aftalt, at entreprenøren skal udføre og levere, herunder også projektering og entreprenørens gennemgang af projektet, jf. § 2, stk. 3, og § 17 og § 19.

      Bestemmelsen vedrører kun arbejder og materialer leveret på byggepladsen. Vedrører betalingen arbejder og materialer, der ikke er leveret på byggepladsen, henvises der til stk. 2.

      Finder bygherren, at han ikke er pligtig at betale den fremsendte faktura, skal han følge fremgangsmåden i stk. 8 og stk. 9.

      Betaling af ekstraarbejder reguleres særskilt i stk. 4 nedenfor.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenøren kan – efter samme regler som anført i stk. 1 – tillige kræve betaling for materialer mv., som er købt af entreprenøren og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal entreprenøren stille sikkerhed for kontraktmæssig levering, jf. § 9. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til den krævede betaling – med moms – for de ikke-leverede materialer.
      Ifølge bestemmelsen kan entreprenøren også kræve betaling for indkøbte materialer, som endnu ikke er leveret på byggepladsen.

      Bygherren kan kræve sikkerhedsstillelse for, at der sker kontraktmæssig levering på byggepladsen. Sikkerhedsstillelsen ophører, når materialerne er leveret på byggepladsen.

      Såfremt leveringen af materialerne finder sted i rater, kan sikkerhedsstillelsen tilsvarende nedskrives forholdsmæssigt.
    • stk. 3

      stk. 3

      Det kan aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan i stedet for betaling efter stk. 1. Betalingsplanen skal følge den aftalte hovedtidsplan og fastsætte, til hvilke tidspunkter eller ved hvilke stadier entreprisesummen eller bestemte dele deraf skal betales. Entreprenøren har efter anmodning ret til betaling til de aftalte tidspunkter mv., forudsat at det arbejde, betalingen angår, er præsteret.
      Det skal være aftalt mellem parterne, hvis der skal ske betaling i henhold til en betalingsplan.

      Betalingsplanen skal følge hovedtidsplanen. Entreprenøren har kun ret til betaling, hvis det forudsatte arbejde er præsteret. Ved forsinkelse af arbejdet i forhold til tidsplanen, forskydes betalingstidspunktet tilsvarende.

      Betalingstidspunktet kan være bundet til bestemte datoer i tidsplanen, men også til bestemte stadier af arbejdet.
    • stk. 4

      stk. 4

      Hvis betalingstidspunktet for et ekstraarbejde ikke er aftalt, kan entreprenøren kræve betaling efter reglen i stk. 1. Betaling skal kræves inden rimelig tid efter, at ekstraarbejderne er udført, medmindre særlige forhold gør, at det ikke er muligt at afregne dem.
      Bestemmelsen vedrører betaling for ekstraarbejder.

      Hvis parterne ikke har aftalt anden betalingsform eller betalingstidspunkt, så kan entreprenøren kræve acontobetaling efter bestemmelsen i stk. 1.

      Entreprenøren skal som udgangspunkt kræve betaling inden rimelig tid efter, at ekstraarbejderne er udført. Udgangspunktet kan kun fraviges i tilfælde, hvor særlige forhold gør, at entreprenøren først kan kræve betaling på et senere tidspunkt.

      Betaling for ekstraarbejdet skal således ikke være medtaget i den månedlige aconto opgørelse over kontraktarbejderne efter stk. 1.

      Bestemmelsen skal sikre, at bygherren løbende kan holde et økonomisk overblik over byggesagen samt sikre, at der bliver taget hånd om eventuelle uenigheder om betaling så tidligt som muligt.
    • stk. 5

      stk. 5

      Efter afleveringen sender entreprenøren en endelig og fuldstændig slutopgørelse til bygherren, herunder over tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget slutopgørelsen, kan entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav – bortset fra sådanne, der er taget konkret forbehold om i slutopgørelsen.
      Entreprenørens slutopgørelse skal være endelig og fuldstændig. Den skal således omfatte samtlige krav, herunder ekstraarbejder, kontraktarbejder og krav som følge af indeksregulering, som entreprenøren mener at kunne rette over for bygherren.

      Eventuelle forbehold i slutopgørelsen skal være konkrete. Det betyder, at et generelt forbehold fra entreprenøren om, at der vil blive fremsat yderligere krav ikke vil have nogen retsvirkning. Det skal således være muligt for bygherren at konstatere, hvilke arbejder de yderligere krav hidrører fra.

      Hvis entreprenøren har sendt en slutopgørelse uden forbehold, kan entreprenøren ikke fremsætte nye krav mod bygherren efterfølgende.
    • stk. 6

      stk. 6

      Slutopgørelsen skal sendes til bygherren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen. Ved hovedentrepriser er fristen dog 35 arbejdsdage, og ved anlægsarbejder, der ikke udføres i tilslutning til byggearbejder, er fristen 60 arbejdsdage.
      Bestemmelsen vedrører entreprenørens frist for fremsendelse af slutopgørelsen til bygherren. Fristen skal regnes fra arbejdets aflevering.
    • stk. 7

      stk. 7

      Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til bygherren inden fristen i stk. 6, kan denne skriftligt kræve opgørelsen sendt inden 10 arbejdsdage. Sendes opgørelsen herefter ikke til bygherren inden denne frist, fortaber entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder, samt for løn- og prisstigninger.
      Hvis bygherren efter fristen i stk. 6 ikke har modtaget slutopgørelsen fra entreprenøren, kan bygherren ved skriftlig meddelelse til entreprenøren kræve opgørelsen sendt inden 10 arbejdsdage.

      Modtager bygherren ikke opgørelsen inden for 10-dages fristen, fortaber entreprenøren retten til krav på betaling for arbejder, der ikke er indeholdt i restentreprisesummen, herunder betaling for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder samt for løn- og prisstigninger.

      Entreprenøren fortaber således ikke retten til restentreprisesummen, ekstraarbejder, der udføres som tilbudsarbejde eller aftalte indeksreguleringer, da sådanne beløb er kendt af bygherren i forvejen.
    • stk. 8

      stk. 8

      Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er forfaldent, skal bygherren straks skriftligt give entreprenøren begrundet meddelelse herom.
      Bygherren kan ikke uden begrundelse afvise at betale et opkrævet beløb under henvisning til, at entreprenørens krav ikke er forfaldent til betaling. Bestemmelsen skal sikre, at entreprenøren får af vide, hvad bygherren er uenig i.

      Kravet om, at bygherren skal reagere straks, er ikke en hindring for, at bygherren forinden kan sende opkrævningen videre til fagtilsynet med henblik på at få tilsynets vurdering af kravets berettigelse. Bygherren er dog forpligtet til at håndtere henvendelse til tilsynet hurtigst muligt.
    • stk. 9

      stk. 9

      Hvis parterne er uenige om en opgørelse, skal bygherren betale den del af beløbet, som bygherren ikke bestrider at skylde.
      Bygherren har pligt til at betale den del af beløbet, som han ikke bestrider at skulle betale.

      Offentlig bygherre skal først betale, når fakturaen er modtaget elektronisk. Dette skyldes, at den offentlige bygherre er underlagt regler om elektronisk afregning (bekendtgørelse nr. 126 af 11/03/2011). En offentlig bygherre kan således ikke betale en faktura delvist, hvor entreprenøren i dette tilfælde må udstede en kreditnota til bygherren på det fakturerede beløb med bemærkning om, at bestridelsen er uberettiget og derefter fremsende en ny faktura til bygherren på det af bygherren anerkendte beløb.

      Herefter er den offentlige bygherre pligtig at betale det anerkendte beløb.

      Hvis kravet efterfølgende viser sig at være berettiget, kan entreprenøren kræve renter i henhold til den oprindelige faktura, jf. § 37, stk. 1.
    • stk. 10

      stk. 10

      Bygherren kan tilbageholde et rimeligt beløb til sikkerhed for afhjælpning af mangler, der er påtalt ved afleveringen, jf. § 48. Beløbet skal betales til entreprenøren snarest muligt, når manglerne er afhjulpet.
      Bestemmelsen fastslår bygherrens tilbageholdsret.

      Entreprenøren kan ikke i tilfælde, hvor bygherren med rette har påtalt mangler ved afleveringen, henvise bygherren til den stillede sikkerhed, jf. § 8.

      Beløbet, der tilbageholdes, skal stå i forhold til manglernes karakter, omfang og de skønnede udbedringsomkostninger.

      Bygherrens tilbagehold kan få betydning for bygherrens ret til at trække på garantien.
  • § 37 - Forfaldstid, betalingsfrist og forrentning

    § 37 - Forfaldstid, betalingsfrist og forrentning

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenørens krav efter § 36 forfalder til betaling ved bygherrens modtagelse af anmodning om betaling og skal betales senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen.
      Bestemmelsen vedrører bygherrens betalingsfrist. Entreprenørens krav, jf. § 36, forfalder ved bygherrens modtagelse af anmodningen om betaling.

      Fristen på de 15 løbedage gælder for alle betalingsanmodninger.

      Hvis bygherre er en offentlig myndighed, så gælder bekendtgørelsen om elektronisk afregning med offentlige myndigheder (bekendtgørelse nr. 206 af 11/03/2011).

      Det følger af § 5 i bekendtgørelsen, at fakturaer skal sendes i elektronisk format, der er læseligt for den offentlige myndighed, og som umiddelbart kan indlæses i myndighedens fakturahåndterings- eller økonomisystem.

      Det følger endvidere af § 6 i bekendtgørelsen, at fakturaen anses for modtaget, når fakturaen er tilgængelig for indlæsning i myndighedens fakturahåndterings- og økonomisystem. Forfaldstiden skal således regnes fra dette tidspunkt.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er løbedage.
      Forfaldsdagen indtræder ved bygherrens modtagelse af entreprenørens anmodning om betaling, eksempelvis ved en faktura.

      Betaler bygherren ikke rettidigt, skal det skyldige beløb forrentes med rentelovens rentesats.
      Ved en acontobegæring skal renten således beregnes fra bygherrens modtagelse af entreprenørens anmodning om betaling.

      Er der tale om betaling i henhold til en aftalt betalingsplan, vil forfaldsdagens indtræden og dermed retten til betaling være betinget af, at det aftalte betalingstidspunkt er indtrådt, at det arbejde, betalingen angår, er præsteret, og at entreprenøren har sendt en anmodning om betaling, jf. § 36, stk. 3, 3. pkt.

      Sender entreprenøren anmodningen om betaling efter det aftalte betalingstidspunkt, så vil forfaldsdagen være ved modtagelsen af anmodningen.

      Sender entreprenøren anmodningen om betaling før det aftalte betalingstidspunkt, så indtræder forfaldsdagen først på det aftalte betalingstidspunkt.
  • § 38 - Entreprenørens ret til at standse arbejdet

    § 38 - Entreprenørens ret til at standse arbejdet

    • stk. 1

      stk. 1

      Hvis bygherren ikke har betalt et forfaldent beløb ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren standse arbejdet efter skriftligt varsel på 3 arbejdsdage, dog er varslet 5 arbejdsdage, hvis bygherren er en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation
      Bestemmelsen fastslår, at entreprenøren kan standse arbejdet, hvis ikke bygherren betaler det aftalte vederlag til aftalt tid. Der er ikke en bagatelgrænse, og selv forsinkelse med et beskedent beløb giver således entreprenøren ret til at standse arbejdet.

      Entreprenøren har dog pligt til at varsle bygherren forud for standsning af arbejderne.

      Det anbefales altid entreprenøren at varsle standsningen skriftligt, således at det efterfølgende kan dokumenteres, at fristen for varsling er overholdt.

      Det er som udgangspunkt uden betydning for entreprenørens standsningsret, hvorvidt bygherren har stillet betrykkende sikkerhed.

      Genoptages arbejdet, og var standsningen berettiget, har entreprenøren krav på tidsfristforlængelse svarende til den forsinkelse, som standsningen har medført.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenøren kan endvidere straks standse arbejdet, hvis bygherren erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, eller hvis bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er en betingelse, at bygherren ikke har stillet betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen. Hvis bygherren straks stiller sådan sikkerhed, skal entreprenøren genoptage arbejdet.
      Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor entreprenøren må have en begrundet formodning for, at bygherren vil misligholde sin betalingsforpligtelse.

      Entreprenøren er forpligtet til at genoptage arbejdet, hvis bygherren straks stiller betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen. Dette sker uanset, om sikkerhedsstillelsen sker efter opfordring eller på bygherrens eget initiativ.

      Bestemmelsen skal læses med forbehold for konkurslovens regler om retten til at videreføre eller indtræde i en aftale.

      Entreprenøren kan ikke ophæve entrepriseaftalen, jf. § 60, så længe entreprenørens interesser er tilstrækkeligt tilgodeset gennem standsningen eller bygherrens sikkerhedsstillelse.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hvis entreprenøren kan standse arbejdet efter stk. 2, kan entreprenøren forlange, at bygherren straks stiller betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.
      Entreprenøren kan forlange, at bygherren stiller betryggende sikkerhed for den resterende del af aftalen, herunder ubetalte fakturakrav, hvis betingelserne for, at entreprenøren kan standse arbejderne, jf. § 38, stk. 2, er opfyldt.

      Entreprenøren kan kræve sikkerhedsstillelsen, selvom entreprenøren tidligere har givet afkald på sikkerhedsstillelse, jf. § 10.

      Bestemmelsen skal læses med forbehold for konkurslovens regler om retten til at videreføre eller indtræde i en aftale.
  • § 39 - Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse

    § 39 - Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister, når arbejdets udførelse forsinkes som følge
      af:

      a) ændringer i arbejdet, som kræves af bygherren, jf. § 23,
      b) bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse,
      c) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende
      forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og som entreprenøren ikke er herre over,
      d) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når
      sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende
      årstid og egn, eller
      e) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens forhold.
      Systematikken i AB18 er følgende: Forsinkelse er som hovedregel ansvarspådragende for entreprenøren, medmindre entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse. De forhold, der giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er opdelt i 5 grupper, se litra a til e.

      Hvis entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, kan entreprenøren hverken pålægges et erstatningskrav eller dagbod (såfremt der er aftalt dagbod) for den pågældende forsinkelse.

      Det er entreprenøren, der har bevisbyrden for, at betingelserne for tidsfristforlængelse er til stede.

      Litra a angår forsinkelser som følge af ændringer i arbejdet, f.eks. ekstraarbejder.

      Det er vedrørende litra a ikke afgørende, hvorfor bygherren instruerer ændringer i arbejdet. Bestemmelsen er også gældende i de tilfælde, hvor entreprenøren foretager ændringer i arbejdet, som følge af projektfejl, eller fordi en ydelse var glemt i projektet.

      Litra b angår alle forhold, der kan henføres til bygherren, herunder bygherrens øvrige entreprenører og rådgivere. Litra b omfatter også de situationer, hvor bygherren ikke afklarer entreprenørens berettigede spørgsmål til uklarheder i udbudsmaterialet, eller hvis entreprenøren standser arbejdet som følge af bygherrens betalingsforsinkelser.

      Terrorhandlinger vil som udgangspunkt også være omfattet af bestemmelsen i litra c, da de ofte omfatter brand eller hærværk.

      Tyveri eller indbrudstyveri er som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenøren skal søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
      Entreprenøren har pligt til at forsøge at begrænse forsinkelsen. Undlader entreprenøren i rimeligt omfang at begrænse forsinkelsen, kan entreprenøren miste sin ret til tidsfristforlængelse af den del af forsinkelsen, som med rimelighed kunne være undgået.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hvis entreprenøren indser, at der vil indtræde forsinkelse, skal entreprenøren snarest muligt give skriftlig meddelelse til bygherren om det.
      Entreprenørens varslingspligt er et udslag af den almindelige loyalitetsforpligtelse, der gælder mellem kontraktens parter. En tilsvarende forpligtelse gælder for bygherren, jf. § 42, stk. 3.

      Det er formålet med bestemmelsen, at give parterne mulighed for på så tidligt et tidspunkt som muligt at tage højde for den anden parts forsinkelse.

      Varslingspligten indtræden på det tidspunkt, hvor entreprenøren ved, at der vil indtræde forsinkelse. Varslingen skal ske snarest muligt.

      Varslingspligten gælder kun i tilfælde af entreprenørens forsinkelse med egen ydelse.
    • stk. 4

      stk. 4

      Anser entreprenøren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal entreprenøren snarest muligt give bygherren skriftlig meddelelse om den krævede tidsfristforlængelse og årsagen dertil. Bygherren skal svare i overensstemmelse med § 25, stk. 3.
      Hvis entreprenøren mener, at han har ret til tidsfristforlængelse, skal han skrive dette til bygherren ”snarest muligt”. Entreprenøren skal samtidig med sin anmodning om tidsfristforlængelse oplyse bygherren om årsagen til tidsfristforlængelsen.

      Det er bestemmelsens formål, at give bygherren mulighed for hurtigst muligt efter forsinkelsen at tage stilling til entreprenørens anmodning om tidsfristforlængelse.

      Bygherren skal svare skriftligt og snarest muligt og med en begrundelse, jf. § 25, stk. 3, hvis entreprenørens krav afvises helt eller delvist.

      Entreprenørens manglende overholdelse af skriftlighedskravet, samt kravet om samtidig meddelelse om årsagen til forsinkelsen kan få bevismæssig betydning for entreprenøren, hvis han senere skal godtgøre, at forsinkelsen skyldes bygherrens forhold.
  • § 40 - Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse

    § 40 - Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.
      Systematikken i AB18 er følgende: Forsinkelse er som hovedregel ansvarspådragende for entreprenøren, medmindre entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse efter § 39.

      Hvis parterne ikke har aftalt en dagbod, så kan bygherren kræve erstatning, hvis bygherren kan dokumentere sit tab. Se § 40, stk. 6.

      Tabet skal kunne henføres til entreprenørens forsinkelse. Er der aftalt dagbod, gælder § 40, stk. 2 i stedet.

      Bygherren kan miste et eventuelt krav om dagbod eller erstatning, hvis han ikke iagttager de strenge reklamationsregler.

      Bygherren skal reklamere over forsinkelsen uden ugrundet ophold. Det er ikke tilstrækkeligt, at det er aftalt i parternes aftale, at entreprenøren kan ifalde et dagbod eller erstatningsansvar i tilfælde af forsinkelse.
    • stk. 2

      stk. 2

      Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.
      Bygherren kan ikke rejse et erstatningskrav overfor entreprenøren som følge af forsinkelsen i de tilfælde, hvor parterne har fastsat en dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser.

      Dagboden træder således i stedet for et eventuelt erstatningskrav, og et dagbodskrav vil således fungere som en maksimering af entreprenørens ansvar i tilfælde af forsinkelse.
    • stk. 3

      stk. 3

      Skal dagbod beregnes som en brøkdel af entreprisesummen pr. dag, entreprenøren er forsinket, beregnes den af entreprisesummen uden moms pr. påbegyndt arbejdsdag. Dagbod beregnes for tiden, indtil entreprenøren har færdiggjort arbejdet og har færdigmeldt det, og forfalder til betaling på færdiggørelsestidspunktet ifølge entreprenørens færdigmelding.
      Den ansvarspådragende forsinkelse løber indtil det tidspunkt, hvor entreprenøren færdigmelder arbejdet over for bygherren. Perioden mellem færdigmeldingen og afleveringsforretningen er derfor ikke dagbodsudløsende.

      Forfaldsdagen er således dagen for entreprenørens færdigmelding. Bygherren kan således, jf. rentelovens § 3, stk. 1, først kræve renter efter renteloven fra færdiggørelsesdagen.
    • stk. 4

      stk. 4

      Overskridelse af en frist udløser alene krav på dagbod,

      a) hvis fristen og dagboden klart fremgår af aftalen,
      b) hvis der løbende er foretaget notering af overskridelsen af fristen, således som den måtte være
      ændret ved en fristforlængelse, og
      c) hvis bygherren i rimelig tid efter, at bygherren er blevet bekendt med, at fristen vil blive overskredet,
      har meddelt, at bygherren vil kræve dagbod og fra hvilket tidspunkt.
      Bestemmelsen præciserer efter hvilke betingelser bygherren kan kræve dagbod som følge af entreprenørens overskridelse af en frist.

      Bestemmelsen vedrører entreprenørens overskridelse af såvel den endelige afleveringsfrist som eventuelle delafleveringer og mellemfrister.

      Litra a, frister og aftaler om dagbod skal fremgå klart af parternes aftale. Det er endvidere et krav, at det fremgår klart af aftalen, hvilke fristoverskridelser, der udløser dagbod, og hvordan dagboden beregnes.

      Litra b, bygherren skal løbende foretage notering af fristoverskridelsen. Noteringen kan ske ved løbende e-mails eller ved, at tidsplanen opdateres, idet det dog samtidig hermed skal angives, om forsinkelsen er ansvarspådragende eller skyldes en forlangt eller accepteret tidsfristforlængelse.

      Litra c, bygherren skal gøre dagbodskravet gældende overfor entreprenøren samt meddele fra hvilket tidspunkt, der påløber dagbod.

      Det er formålet med bestemmelsen at sikre, at entreprenøren er bekendt med, at der påløber dagbod. Dette for at give entreprenøren muligheden for at forcere for på den måde at begrænse sit tab.
    • stk. 5

      stk. 5

      Dagbod for overskridelse af en anden frist end afleveringsfristen (mellemfrist) kan kun kræves, hvis fristen er fastsat for at sikre færdiggørelse af en aktivitet, der er afgørende for byggeprocessen eller andre væsentlige forhold.
      Betingelsen i stk. 5 gælder kun entreprenørens overskridelse af mellemfrister.

      Mellemfrister beskrives som afgørende tidsfrister for tidligere færdiggørelse af enkelte dele af entreprenørens arbejde. Ifølge § 18 kan bygherren angive sådanne mellemfrister i hovetidsplanen.

      Aftaler om dagbodsbelagte mellemfrister indgås, idet det ellers kan være vanskeligt for bygherren efterfølgende at opgøre og bevise tabet ved forsinkelsen af en mellemfrist og for at sikre, at entreprenøren efterlever tidsplanen.

      Mellemfrister kan være afgørende for byggeriets koordinering og planlægning. Bygherren bør i udbudsmaterialet begrunde behovet for eventuelle mellemfrister.

      Der skal ikke ved vurderingen af dagsbodskravet lægges vægt på, om bygherren har lidt et tilsvarende tab ved overskridelse af mellemfristen. Det er endvidere ikke en betingelse, at den endelige aflevering af byggeriet ligeledes er forsinket.

      Bygherren kan således have ret til betaling af dagbod, selvom det samlede byggeri afleveres til tiden.

      I tilfælde, hvor entreprenøren ifalder et dagbodskrav for overskridelse af en mellemfrist, kan dagbodskravet modregnes i næste acontobegæring.
    • stk. 6

      stk. 6

      Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige regler.
      Hvis der ikke er aftalt dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser kan bygherren kræve erstatning for det faktiske tab, som bygherren lider som følge af entreprenørens ansvarspådragende forsinkelse.

      Bygherren skal dokumentere tabets størrelse, og bygherren har pligt til at begrænse tabet i rimeligt omfang.
  • § 41 - Forcering

    § 41 - Forcering

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren kan kræve betaling for forcering,
      a) hvis entreprenøren har udført forceringen i henhold til en aftale med bygherren, eller
      b) hvis bygherren med urette gør gældende, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse, og entreprenøren udfører forceringen for at sikre sig imod dette.
      Bestemmelsen regulerer de tilfælde, hvor entreprenøren kan kræve betaling for forcering.

      En aftale om forcering kan være indgået på baggrund af bygherrens anmodning om udførelse af ekstraarbejder.

      Såfremt bygherren uberettiget afviser entreprenørens anmodning om tidsfristforlængelse og samtidig truer entreprenøren med dagbod, sidestilles dette med et krav om forcering.

      Entreprenøren har ikke en generel pligt til at forcere.
    • stk. 2

      stk. 2

      Anser entreprenøren sig for berettiget til betaling for forcering efter stk. 1, litra b, skal entreprenøren – inden denne begynder forceringen – skriftligt meddele bygherren dette. Entreprenørens krav på betaling som følge af forceringen skal nedsættes, hvis det må anses for urimeligt.
      Entreprenøren har pligt til, inden forcering igangsættes, at meddele bygherren, at entreprenøren anser sig berettiget til betaling for forceringen.

      Varslingspligten gælder ikke i tilfælde, hvor forceringen sker som følge af en aftale med bygherren.

      Varslingspligten gælder endvidere ikke i tilfælde, hvor entreprenøren forcerer for at indhente egen uberettiget forsinkelse.

      Formålet med bestemmelsen er blandt andet at imødegå de bevismæssige problemer, som entreprenøren kan opleve ved forceringskrav. Varslingskravet er dog ikke en gyldighedsbetingelse for entreprenørens fremsættelse af krav om betaling for forcering.

      Det er bygherren, der har bevisbyrden for, at betalingskravet for forceringen er urimeligt.
  • § 42 - Bygherrens ret til tidsfristforlængelse

    § 42 - Bygherrens ret til tidsfristforlængelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister, når arbejdet forsinkes som følge af

      a) ændringer i arbejdet, som kræves af bygherren, jf. § 23,
      b) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende
      forhold, der opstår uden bygherrens eller anden entreprenørs skyld, og som bygherren eller anden
      entreprenør ikke er herre over,
      c) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet,
      herunder anden entreprenørs arbejde, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang,
      end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller
      d) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes bygherrens eller anden entreprenørs egne forhold.
      Bestemmelsen vedrører tilfælde som giver bygherren ret til tidsfristforlængelse.

      Bygherren har, som det også er tilfældet for entreprenøren, blandt andet krav på tidsfristforlængelse i tilfælde, hvor arbejdet forsinkes som følge af ændringer i arbejdet.

      Bygherren har bevisbyrden for, at årsagen til den påberåbte forsinkelse giver ret til forlængelse af tidsfrister.
    • stk. 2

      stk. 2

      Bygherren skal søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
      Bygherren har pligt til i rimeligt omfang at forsøge at begrænse forsinkelsen.

      Undlader bygherren i rimeligt omfang at begrænse forsinkelsen, kan bygherren miste sin ret til tidsfristforlængelse af den del af forsinkelsen, som med rimelighed kunne være undgået.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hvis bygherren indser, at der vil indtræde forsinkelse, skal bygherren snarest muligt give skriftlig meddelelse til entreprenøren om det.
      Bygherrens varslingspligt er et udslag af den almindelige loyalitetsforpligtelse, der gælder mellem kontraktens parter. En tilsvarende forpligtelse gælder for entreprenøren, jf. § 39, stk. 3.

      Varslingspligten gælder også i tilfælde af forsinkelse fra andre aftaleparter, herunder rådgivere, andre entreprenører mv., som bygherren har kendskab til.
    • stk. 4

      stk. 4

      Anser bygherren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt give entreprenøren skriftlig meddelelse om den krævede tidsfristforlængelse og årsagen dertil. Entreprenøren skal svare i overensstemmelse med § 25, stk. 3.
      Bygherren skal samtidig med sin anmodning om tidsfristforlængelse oplyse entreprenøren om årsagen til tidsfristforlængelsen.

      Det er bestemmelsens formål at give entreprenøren mulighed for hurtigst muligt efter forsinkelsen at tage stilling til bygherrens anmodning om tidsfristforlængelse.

      Entreprenøren skal svare skriftligt og snarest muligt og med en begrundelse, jf. § 25, stk. 3, hvis bygherrens krav afvises helt eller delvist.

      Bygherrens manglende overholdelse af skriftlighedskravet samt kravet om samtidig meddelelse om årsagen til forsinkelsen kan få bevismæssig betydning for bygherren, hvis han senere skal godtgøre, at forsinkelsen skyldes entreprenørens forhold.
  • § 43 - Bygherrens hæftelse ved forsinkelse

    § 43 - Bygherrens hæftelse ved forsinkelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Hvis forsinkelsen skyldes
      a) bygherrens forhold, og bygherren har udvist fejl eller forsømmelse, eller
      b) anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, jf. § 40, stk. 1, eller anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse,

      skal bygherren betale entreprenøren erstatning for det lidte tab.
      Entreprenøren har ret til erstatning, når forsinkelsen kan henføres til litra a eller b.

      En ”anden aftalepart” kan være bygherrens leverandør eller rådgiver.

      Erstatningen beregnes som det økonomiske tab, som entreprenøren lider som følge af forsinkelsen.
    • stk. 2

      stk. 2

      Hvis forsinkelsen skyldes
      a) bygherrens forhold, uden at bygherren har udvist fejl eller forsømmelse, og uden at forholdet er omfattet af stk. 3,
      b) anden entreprenørs forsinkelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 1 eller 3,
      c) ændringer i arbejdet, som kræves af bygherren, jf. § 23, eller
      d) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes bygherrens eller anden entreprenørs forhold,

      skal bygherren betale entreprenøren erstatning for det tab, entreprenøren lider ved forsinkelsen, bortset fra den fortjeneste, entreprenøren mister ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden, og lignende videregående tab.
      Entreprenøren har ret til erstatning, når forsinkelsen kan henføres til litra a, b, c eller d.

      Bestemmelsen indeholder modsat stk. 1 en begrænsning i entreprenørens opgørelse af sit tab.

      Entreprenøren er ikke berettiget til erstatning for den mistede fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden og lignende videregående tab.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hvis forsinkelsen skyldes
      a) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden bygherrens eller anden entreprenørs skyld, og som bygherren eller anden entreprenør ikke er herre over, eller
      b) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker entreprenørens eller anden entreprenørs arbejde, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn,

      har entreprenøren ikke ret til erstatning.
      Entreprenøren har ikke ret til erstatning, hvis forsinkelsen kan henføres til litra a eller b.

      Det er den oprindelige årsag til forsinkelsen, der er afgørende for vurderingen af, om entreprenøren har ret til erstatning.

      Bestemmelsen præciserer, at entreprenøren ikke har ret til erstatning ved forsinkelser opstået som følge af force majeure eller vejrlig, jf. § 39, stk. 1.
  • § 44 - Førgennemgang

    § 44 - Førgennemgang

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren skal skriftligt og med rimeligt varsel indkalde til en gennemgang af arbejdet i rimelig tid inden den aftalte aflevering (førgennemgang) samlet eller opdelt i sektioner eller entrepriser. Hvis bygherren ikke gør det, kan entreprenøren indkalde til førgennemgangen.
      Inden den egentlige afleveringsforretning skal der afholdes en såkaldt førgennemgang. Det er bygherren, der indkalder til førgennemgangen.

      Såvel entreprenøren som bygherren har ret og pligt til at deltage i førgennemgangen.

      Bygherren har pligt til allerede i hovedtidsplanen indeholdt i udbudsmaterialet at fastsætte tid til afholdelse af førgennemgangen jf. § 4, stk. 4, litra f.

      Førgennemgangen skal afholdes i god tid inden afleveringen, så entreprenøren har mulighed for at udbedre eventuelle mangler påpeget af bygherren inden afleveringen.

      Førgennemgangen skal foretages under hensyntagen til parternes aftale om, hvornår de enkelte arbejder skal være færdiggjort.

      På førgennemgangen besigtiges entreprenørens arbejder. Gennemgangen kan også omfatte test af tekniske anlæg og installationer (performancetest), hvis anlægget eller installationen i henhold til parternes aftale skulle være færdiggjort på tidspunktet for førgennemgangen.
    • stk. 2

      stk. 2

      Ved førgennemgangen udfærdiger bygherren en protokol med angivelse af de påpegede forhold og entreprenørens eventuelle bemærkninger.
      Bygherren har til opgave at udarbejde en protokol på baggrund af førgennemgangen.
    • stk. 3

      stk. 3

      Den omstændighed, at bygherren ikke har påpeget et forhold ved førgennemgangen, afskærer ikke bygherren fra senere at påtale det som en mangel.
      Det afskærer ikke bygherren fra senere hen at kunne påperåbe sig en mangel, at manglen ikke blev påpeget på førgennemgangen. Formålet med førgennemgangen er nærmere at parterne inden afleveringen har mulighed for at påpege fejl og mangler og således reducere omfanget af mangellisten til den endelige aflevering.
    • stk. 4

      stk. 4

      Hvis entreprenøren ikke har givet møde ved førgennemgangen, kan den gennemføres uden entreprenørens medvirken. Bygherren skal da snarest muligt sende protokollen til entreprenøren.
      Førgennemgangen kan genneføres uden deltagelse af entreprenøren, hvis entreprenøren er indkaldt, men ikke møder op.

      Bygherren har pligt til at fremsende protokollen til entreprenøren snarest muligt efter førgennemgangen.
  • § 45 - Afleveringsforretning

    § 45 - Afleveringsforretning

    • stk. 1

      stk. 1

      Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet for færdiggørelsen (færdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenøren til en afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 5. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder tillige for arbejde, der efter aftale med bygherren er udskudt til senere aflevering.
      Entreprenøren har pligt til skriftligt at færdigmelde sine arbejder, hvilket betegnes som ”færdigmeldingen”.

      Skriftlighedskravet er af bevismæssig betydning for entreprenøren, da en eventuel forsinkelse relaterer sig til færdiggørelsestidspunktet og ikke afleveringstidspunktet. Det er således i entreprenørens interesse, at denne kan dokumentere færdigmeldingen.

      10-dages fristen regnes fra bygherrens modtagelse af færdigmeldingen.

      Der skal også indkaldes og afholdes afleveringsforretning for arbejder, der efter aftale mellem parterne er udskudt til senere aflevering.

      Arbejdet kan som udgangspunkt ikke færdigmeldes, hvis det lider af væsentlige mangler, men bygherren er nødt til at indkalde og afholde afleveringsforretning for at kunne konstatere dette forhold.
    • stk. 2

      stk. 2

      Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er påvist væsentlige mangler, herunder forhold, der hindrer ibrugtagning i væsentligt omfang. Er dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning, når entreprenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1.
      Bygherren har ikke pligt til at modtage arbejdet, hvis det lider af væsentlige mangler.

      Forhold, der hindrer aflevering, kan således karakteriseres som væsentlige mangler.

      En eventuel ansvarspådragende forsinkelse afbrydes således ikke ved entreprenørens færdigmelding, hvis det under afleveringsforretningen konstateres, at arbejdet lider af væsentlige mangler.

      Manglende aflevering af kvalitetssikringsmateriale, driftsvejledninger eller øvrig dokumentation vil som udgangspunkt ikke i sig selv berettige bygherren til at afvise afleveringen. Der kan dog blive tale om væsentlige mangler, hvis den manglende dokumentation er nødvendig, for at bygherren forsvarligt kan tage bygningen eller anlægget i brug, eller for at bygherren kan opnå ibrugtagningstilladelse.
    • stk. 3

      stk. 3

      Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1 til afleveringsforretning, anses arbejdet for afle¬veret 10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. pkt.
      Bestemmelsen præciserer, at arbejdet automatisk anses for at være afleveret efter 10-dages fristen, hvis bygherren ikke har opfyldt sin pligt til at indkalde og afholde afleveringsforretning inden fristens udløb.

      Bygherren kan således ikke indkalde til en afleveringsforretning, der ligger efter 10-dages fristens udløb.
    • stk. 4

      stk. 4

      Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal samtlige entrepriser være færdiggjort, før bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. Det kan dog være aftalt eller fremgå af omstændighederne, at entrepriser eller dele af disse skal afleveres på forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit afleveres hver for sig (etapevis aflevering).
      Bygherren kan fravige 10-dages fristen i de tilfælde, hvor arbejde omfatter flere entrepriser. Bestemmelsen vedrører særligt tilfælde, hvor et byggeri udføres i f.eks. individuelle fagentrepriser.

      Hvis der sker en samlet aflevering af den enkelte fagentrepriser, har entreprenøren kun pligt til at deltage i afleveringen af sit eget arbejde.

      Parterne kan aftale, at der skal afholdes delafleveringer. Hvis det er aftalt, at der skal afholdes delafleveringer, løber 10-dages frister fra entreprenørens færdigmelding af de enkelte dele af arbejdet.
    • stk. 5

      stk. 5

      Ved anlægsarbejder, der ikke udføres i tilslutning til byggearbejder, afleveres de enkelte entrepriser særskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgår af omstændighederne.
      I disse tilfælde kan entreprenøren kræve, at der afholdes en særskilt afleveringsforretning.
  • § 46 - Afleveringsprotokol

    § 46 - Afleveringsprotokol

    • stk. 1

      stk. 1

      Ved afleveringsforretningen udfærdiger bygherren en afleveringsprotokol. I protokollen anføres de mangler og eventuelle andre forhold, bygherren har påpeget, samt entreprenørens bemærkninger. Aftaler om afhjælpning, herunder måde og frist samt tidspunkt for gennemgang af afhjælpning, jf. § 48, stk. 2, skal tilføres protokollen. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal fremgå af protokollen. Protokollen skal underskrives af bygherren og entreprenøren.
      Det er bygherren, der udfærdiger afleveringsprotokollen.

      Protokollen fungerer alene som bevis for afleveringsforretningens forløb og er således ikke en gyldighedsbetingelse for, at der er sket aflevering af arbejderne.

      Eventuelle aftaler om afhjælpning af påpegede mangler skal fremgår af protokollen.

      Bestemmelsen opfordrer parterne til allerede under afleveringsforretningen at aftale tidspunkt for udbedring af eventuelle mangler samt afholdelse af gennemgang af afhjælpningen.
    • stk. 2

      stk. 2

      Hvis en part ikke har givet møde ved afleveringsforretningen, kan den gennemføres uden dennes medvirken. Den mødende part skal da snarest muligt sende protokollen til den fraværende.
      Parterne har ikke pligt til at deltage i afleveringsforretningen.

      Den mødende part har dog pligt til snarest muligt efter afleveringsforretningen at fremsende protokollen til den udeblivende part.

      Indholdet af afleveringsprotokollen vil som udgangspunkt blive lagt til grund, medmindre den udeblivende part kan dokumentere, at det forholder sig anderledes.
  • § 47 - Mangelbegreb

    § 47 - Mangelbegreb

    • stk. 1

      stk. 1

      Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med § 12, stk. 1 og 2, foreligger der en mangel.
      Hvis materialer ikke er i overensstemmelse med kravene i § 12, stk. 1 og 2, foreligger der en mangel. Det gælder dog ikke,

      a) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at kontraktmæssigt materiale ikke findes eller ikke kan skaffes på grund af krig, indførselsforbud eller lignende, eller

      b) når bygherren har krævet anvendelse af et bestemt eller tilsvarende materiale, og entreprenøren godtgør, at muligheden for at fremskaffe dette i kontraktmæssig stand må anses for udelukket ved forhold, som entreprenøren ikke burde have taget i betragtning ved aftalens indgåelse.

      I disse tilfælde skal entreprenøren snarest muligt give meddelelse til bygherren om hindringerne, jf. § 26.
    • stk. 2

      stk. 2

      Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med bygherrens anvisninger.
      Materialer skal, medmindre andet er anført, være af sædvanlig god kvalitet. Entreprenøren har således pligt til at kvalitetssikre sine ydelser.

      Entreprenøren skal endvidere levere alle materialer og præstere alle nødvendige biydelser til færdiggørelse af arbejdet.

      Entreprenøren hæfter som udgangspunkt ikke for mangler ved materialer i tilfælde, hvor entreprenøren trods frit materialevalg kan godtgøre, at kontraktmæssige materialer ikke kan fremskaffes som følge af krig, indførselsforbud eller lignende.

      Det samme gør sig gældende i tilfælde, hvor bygherren har krævet anvendelse af et bestemt materiale, og entreprenøren kan godtgøre, at materialet ikke kan fremskaffes i kontraktmæssigstand som følge af forhold, som entreprenøren ikke burde have taget i betragtning ved aftalens indgåelse.

      I de tilfælde, hvor bygherren har krævet anvendelse af et bestemt materiale, bærer entreprenøren kun ansvaret for materialesvigt, hvis entreprenøren burde have opdaget svigtet. I dette tilfælde hæfter entreprenøren som hovedregel ikke for skjulte fejl.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hvis materialet ikke er egnet til det formål, det er anvendt til, foreligger der dog ikke en mangel,
      a) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at materialet efter byggetidens viden blev anset som egnet, eller
      b) når bygherren har krævet anvendelse af et bestemt eller tilsvarende materiale, og entreprenøren har anvendt det foreskrevne materiale.
      Bestemmelsen beskriver en række tilfælde, hvor der ikke foreligger en mangel, selvom materialet ikke er egnet til det formål, som det er anvendt til.

      Der foreligger ikke en mangel, hvis entreprenøren kan godtgøre, at materialet efter byggetidens viden blev anset som egnet til formålet. Dette gælder også i tilfælde, hvor entreprenøren har haft frit materialevalg.

      Bestemmelsen fastslår også, at entreprenøren ikke ifalder et ansvar i de tilfælde, hvor et materiale viser sig at være uegnet til formålet, hvis materialet efter byggetidens viden må anses for forsvarligt og fornuftigt til formålet.

      Endvidere fastslår bestemmelsen, at der heller ikke foreligger en mangel, hvis bygherren har krævet anvendelse af et bestemt eller tilsvarende materiale, og entreprenøren har anvendt det foreskrevne materiale.

      Bestemmelsen finder ikke anvendelse på fabrikationsfejl, hvis entreprenøren reelt havde mulighed for at vælge et produkt, der ikke var behæftet med en fabrikationsfejl.
    • stk. 4

      stk. 4

      Arbejdet skal i alle tilfælde have de egenskaber, som er tilsikret ifølge aftalen.
      Hvis entreprenøren i form af garantier har tilsikret visse egenskaber ved arbejdet, så vil entreprenøren ifalde ansvar, såfremt det viser sig, at de tilsikrede egenskaber ikke er til stede.
    • stk. 5

      stk. 5

      Hvis nogle materialer skal leveres med en garanti med forpligtelser, der rækker videre end den almindelige mangelhæftelse efter disse almindelige betingelser, er entreprenøren alene forpligtet deraf, i det omfang det er muligt for entreprenøren at købe materialerne med den krævede garanti, og leverandøren vedstår og opfylder garantien. Hvis entreprenøren konstaterer, at materialerne ved væsentlige leverancer ikke kan købes med garantien, skal entreprenøren snarest muligt give bygherren meddelelse derom.
      Som altovervejende hovedregel skal entreprenøren levere de aftalte materialer med de aftalte garantier.

      Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med § 12, stk. 5, hvorefter materialer skal leveres med 5-års leverandøransvar.

      Bestemmelsen indeholder en undtagelse til hovedreglen, hvorefter entreprenørens forpligtelse til at levere materialer med en aftalt garanti bortfalder, hvis det ikke er muligt at købe materialerne med den aftalte garanti, eller hvis leverandøren ikke vedstår og opfylder en afgivet garanti.

      Entreprenøren kan ikke påberåbe sig bestemmelsens indhold, hvis den manglende garanti alene knytter sig til materialer udpeget af entreprenøren, således at der kan ske opfyldelse med andre materialer med den krævede garanti.

      Det er hensigtsmæssigt, at parterne allerede under projektgennemgangen drøfter entreprenørens mulighed for at opnå de aftalte garantier. Derved kan entreprenøren så tidligst som muligt få afklaret, hvorvidt de aftalte garantier kan opnås.

      Bestemmelsen vedrører ikke entreprenørens ansvar som følge af mangler ved materialerne.
    • stk. 6

      stk. 6

      Afleveringstidspunktet er afgørende for, om arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tidspunkt er synlige eller skjulte.
      Det er bygherren, der har bevisbyrden for, at en mangel var tilstede ved afleveringen.
  • § 48 - Mangler påvist ved afleveringen

    § 48 - Mangler påvist ved afleveringen

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises ved afleveringen.
      Entreprenøren har både en pligt og en ret til at afhjælpe mangler.

      Hvis bygherren tilsidesætter entreprenørens afhjælpningsret og lader manglerne udbedre ved en anden entreprenør, vil bygherren som udgangspunkt ikke kunne kræve udgifterne ved mangelsudbedringen godtgjort af den entreprenør, hvis ret er tilsidesat. Bygherren vil dog kunne kræve et beløb svarende til det beløb, som entreprenøren har sparet ved ikke selv at foretage mangelsafhjælpningen.
    • stk. 2

      stk. 2

      Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist for afhjælpning af påviste mangler under hensyn til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Bygherren skal desuden fastsætte et tids-punkt for gennemgang af afhjælpningen under hensyntagen til, hvornår hovedparten af manglerne forventes at være afhjulpet. Hvis manglerne først afhjælpes efter afhjælpningsgennemgangen, skal entreprenøren give skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.
      Det er bygherren, der fastsætter en frist for afhjælpning af de påviste mangler. Fristen skal være rimelig i forhold til manglernes karakter og omfang.

      Bygherren skal endvidere fastsætte en frist for gennemgang af afhjælpningen. Dette skal sikre, at der så vidt muligt afholdes en samlet afhjælpningsgennemgang.

      For den del af manglerne, der afhjælpes efter afhjælpningsgennemgangen, skal entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet. En aftale om udskydelse af afhjælpningen kan være begrundet i f.eks. årstiden.
    • stk. 3

      stk. 3

      Ved afhjælpningsgennemgangen udfærdiger bygherren en afhjælpningsprotokol, hvori bygherren anfører sin stillingtagen til, om manglerne er afhjulpet, tillige med entreprenørens eventuelle bemærkninger. Hvis en part ikke giver møde ved afhjælpningsgennemgangen, kan den gennemføres uden dennes medvirken. Den mødende part skal da snarest muligt sende protokollen til den fraværende.
      Bygherren skal udfærdige en afhjælpningsprotokol.

      Såfremt bygherren mener, at alle de påberåbte mangler er afhjulpet, kan bygherren i stedet for at afholde en afhjælpningsgennemgang fremsende en erklæring til entreprenøren herom.

      Hvis den ene part udebliver fra gennemgangen, kan den anden part gennemføre gennemgang uden den andens parts medvirken. Den mødende part har pligt til snarest muligt at fremsende protokollen til den udeblivende part.
  • § 49 - Mangler påvist efter afleveringen

    § 49 - Mangler påvist efter afleveringen

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen.
      AB18 indeholder et 5-årigt mangelsansvar for entreprenøren. Det skal fremhæves, at der ikke er tale om en 5-årig garanti, idet der er væsentlige forskelle på en garanti og et tidsbestemt mangelsansvar.

      Entreprenøren har både ret og pligt til at afhjælpe mangler, der påberåbes indenfor ansvarsperioden på 5 år.
    • stk. 2

      stk. 2

      Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler, hvis entreprenøren har fået skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis entreprenøren har gjort sig skyldig i et groft uforsvarligt forhold.
      Bestemmelsen vedrører bygherrens reklamation over mangler påvist efter afleveringen.

      Bygherren skal reklamere inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget.

      Vurderingen af, hvad der forstås ved ”inden rimelig tid” og, hvornår en skjult mangel burde være opdaget, vil afhænge af en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder og bygherrens forudsætninger.
    • stk. 3

      stk. 3

      Bygherren skal skriftligt meddele entreprenøren en frist til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet. Entreprenøren kan udskyde afhjælpning af en mangel til foretagelse sammen med afhjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat at manglen ikke forværres ved det, og udskydelsen ikke medfører ulempe for bygherren.
      Hvis entreprenøren ikke er enig i bygherrens reklamation over påstået mangler, skal han reagere ved at meddele bygherren, at han er uenig, og om han ønsker at besigtige de påståede mangler.

      Manglende reaktion kan medføre, at entreprenøren mister sin afhjælpningsret.

      Det kan af økonomiske årsager være hensigtsmæssigt at udskyde afhjælpning af visse mindre mangler til 1-års gennemgangen. Hvis bygherren reklamerer over mangler inden 1- års gennemgangen, skal entreprenøren vurdere, hvorvidt manglen forværres eller vil medføre ulempe for bygherren. Hvis det ikke er tilfælde, kan afhjælpningen udskydes, uden at entreprenøren mister sin afhjælpningsret. Entreprenøren bør dog så vidt muligt aftale dette med bygherren.
  • § 50 - Bortfald af entreprenørens afhjælpningsret

    § 50 - Bortfald af entreprenørens afhjælpningsret

    • stk. 1

      stk. 1

      Hvis bygherren ved afhjælpningsgennemgangen eller i øvrigt efter udløbet af en frist for afhjælpning, - eller efter at have modtaget entreprenørens meddelelse om, at afhjælpning har fundet sted – finder, at manglerne ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke mangler der stadig påberåbes.
      Bestemmelsen gælder både for mangler påtalt ved og efter afleveringen.

      Bygherren skal inden 10 dage meddele entreprenøren, hvilke mangler, der stadig påberåbes. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor manglerne skulle være afhjulpet, hvilket vil sige: (1) efter afhjælpningsgennemgangen, (2) fra entreprenørens meddeles om, at afhjælpning har fundet sted eller (3) efter udløbet af en fastsat frist for afhjælpning.
    • stk. 2

      stk. 2

      Bygherren har herefter ret til at lade de påberåbte mangler udbedre for entreprenørens regning (udbedringsgodtgørelse) eller til afslag i entreprisesummen. Hvis entreprenøren har søgt at afhjælpe alle de tidligere påberåbte mangler, og de mangler, der fortsat påberåbes, kun udgør en mindre del deraf, er entreprenøren dog, uanset 1. pkt., berettiget til at afhjælpe disse, hvis afhjælpningen iværksættes straks efter bygherrens meddelelse efter stk. 1.
      Det er bygherren, der har bevisbyrden for, at der er mangler ved entreprenørens arbejde. Bygherren skal således sikre sig bevis for manglerne inden bygherren lader manglerne udbedre ved en anden entreprenør.

      Bygherren bør sikre sig bevis ved hjælp af syn og skøn, hvis entreprenøren nægter at udbedre manglerne. Skønserklæringen bør foreligge, inden bygherren lader en anden entreprenør udbedre manglerne.

      Bygherren har ifølge bestemmelsen ret til enten (1) at lade manglerne udbedre ved anden entreprenøren, eller (2) ret til at kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 52, når bygherren har givet entreprenøren meddelelse inden for 10-dages fristen i stk. 1.

      Entreprenøren er dog berettiget til fortsat at afhjælpe de mangler, som fortsat påberåber sig, hvis entreprenøren tidligere har forsøgt at afhjælpe manglerne, eller hvis de påberåbte mangler udgør en mindre del af de tidligere påberåbte mangler. Det er dog et krav for at kunne opretholde afhjælpningsretten, at entreprenøren iværksætter afhjælpningen straks.

      Begrebet ”en mindre del” skal vurderes efter forholdet mellem alle de påberåbte mangler, der skulle afhjælpes, og den del, der ikke er afhjulpet”. I vurderingen skal der både tages højde for omfanget og betydningen af de resterende mangler.
  • § 51 - Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt

    § 51 - Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens adgang til at foretage udbedring for entreprenørens regning, jf. §§ 48-50, bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer i alle tilfælde retten til afslag, jf. § 52.
      Bestemmelsen vedrører offergrænseprincippet, hvorefter entreprenørens afhjælpningspligt bortfalder, hvis udbedringsomkostningerne er uforholdsmæssigt store set i forhold til den ulempe, som bygherren har ved at skulle tåle manglen.

      Der er tale om en snæver undtagelse, som eksempelvis kan finde anvendelse ved kosmetiske mangler, der ikke har en funktionsmæssig betydning, og som er ekstraordinært dyre at afhjælpe.

      Bygherren bevarer retten til at kræve et afslag i entreprisesummen, jf. § 52
  • § 52 - Afslag i entreprisesummen

    § 52 - Afslag i entreprisesummen

    • stk. 1

      stk. 1

      Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført i §§ 48-50, kan bygherren – i stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenørens regning – kræve afslag i entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis afhjælpning er umulig eller vil medføre betydelig gene og i tilfældene nævnt i § 51.
      Afhjælper entreprenøren ikke manglerne, kan bygherren vælge mellem at lade manglerne udbedre ved anden entreprenør eller at kræve et afslag i entreprisesummen.

      Bygherren kan endvidere kræve afslag i entreprisesummen i de tilfælde, hvor entreprenørens afhjælpning er umulig eller vil medføre en betydelig gene.
    • stk. 2

      stk. 2

      Afslaget beregnes som udgangspunkt som det beløb, det ville have kostet at udbedre manglerne.
      Afslaget skal svare til udbedringsomkostningerne.

      Afslaget er på linje med en erstatning ikke en momspligtig ydelse.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hvis afhjælpning af mangler er umulig, og i tilfældene nævnt i § 51, fastsættes afslaget skønsmæssigt.
      Hvis afhjælpningen er umulig, eller hvis afhjælpningen er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, jf. § 51, skal afslaget fastsættes skønsmæssigt.

      I den skønsmæssige fastsættelse kan der tages højde for forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den entreprisesum, der måtte antages at være blevet betalt, hvis der var indgået aftale om arbejdet i den foreliggende stand, eller forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi med og uden mangler.

      Det skønsmæssige afslag skal give en økonomisk kompensation for, at ydelsen er mangelfuld med udgangspunkt i den skønnede værdi for bygherren.

      Der kan også tages højde for entreprenørens eventuelle besparelse ved ikke at levere mangelfri ydelse.

      Fastsættelsen af afslaget skal således foretages ud fra en samlet fri vurdering af de konkrete forhold.
  • § 53 - Entreprenørens ansvar for følgeskader og indirekte tab

    § 53 - Entreprenørens ansvar for følgeskader og indirekte tab

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen må anses for tilsikret.
      Entreprenøren ifalder et erstatningsansvar, såfremt de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt.

      Der skal være indtrådt et tab. Tabet skal være forårsaget som følge af en mangel, og manglen skal skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, medmindre entreprenøren har afgivet en garanti, og arbejdet ikke lever op til garantien.

      I sidstnævnte tilfælde (garantier) ifalder entreprenøren som hovedregel et erstatningsansvar, uanset om manglen skyldes fejl eller anden uagtsomhed fra entreprenørens side.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenøren er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
      Entreprenøren kan kun ifalde ansvar for direkte tab. Bestemmelsen indeholder således en ansvarsbegrænsning for indirekte tab, eksempelvis produktionstab, driftstab, avancetab eller lignende.
  • § 54 - Entreprenørens produktansvar

    § 54 - Entreprenørens produktansvar

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenørens erstatningsansvar for skader, der er forårsaget af en defekt ved et produkt, der indgår i bygge- og anlægsarbejdet (produktansvar), er begrænset til dækningen ifølge den tegnede produktansvarsforsikring, jf. § 11, stk. 3.
      Entreprenøren har ansvaret for de skader der måtte ske som følge af, at et leveret produkt lider af en defekt (produktansvaret).

      Bestemmelsen begrænser entreprenørens produktansvar over for bygherren. Erstatningsansvaret er således begrænset til dækningen ifølge den produktansvarsforsikring, som entreprenøren har pligt til at tegne, jf. § 11, stk. 3.

      Erstatningen er begrænset det til beløb, der faktisk udbetales til dækning for skaden. Skadelidte får dermed ikke bedre ret end den ret, som entreprenøren kan påberåbe sig overfor forsikringsselskabet.

      Forsikringsselskabets eventuelle regreskrav er reguleret efter betingelserne i forsikringsaftalen.
    • stk. 2

      stk. 2

      Entreprenøren er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, som følge af en skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der indgår i bygge- og anlægsarbejdet.
      Entreprenøren er ikke ansvarlig for indirekte tab.
  • § 55 - Mangelansvarets ophør

    § 55 - Mangelansvarets ophør

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler skal fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren.
      Bestemmelsen er en reklamationsregel og ikke en forældelsesregel. Bestemmelsen skal læses i forlængelse af § 49, stk. 1 om entreprenørens 5-årige mangelsansvar.

      Bygherren kan alene påberåbe sig mangler ved arbejdet, såfremt bygherren har reklameret over sådanne mangler inden udløbet af entreprenørens 5-årige mangelsansvar. Dette gælder også for skjulte mangler.

      Bygherren har derudover stadig pligt til at reklamere over mangler ”inden rimelig tid” efter, at manglen blev opdaget eller burde være opdaget, jf. § 49, stk. 2, eksempelvis når en skjult mangel viser sig.

      Der løber således to forskellige reklamationsfrister, som bygherren skal overholde for at kunne fastholde entreprenørens ansvar for mangler.

      Derudover gælder Forældelseslovens regler sideløbende med reklamationsreglerne i AB18, herunder bestemmelsen i § 55, stk. 1.

      Bygherren skal, for at undgå forældelse, iværksætte såkaldte ”retslige skridt” inden 3 år efter, at bygherren har eller burde have konstateret en mangel, medmindre forældelsesfristen er afbrudt på anden vis. Ved ”retslige skridt” forstås bl.a. opstart af syn og skøn, anlæggelse af voldgiftssag eller deltagelse i mediationsforhandlinger.

      Det følger af forældelsesloven, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt kan suspenderes, indtil bygherren fik eller burde have fået kendskab til manglen, men maksimalt 10 år efter afleveringen.
    • stk. 2

      stk. 2

      Hvis entreprenøren har afhjulpet mangler, som bygherren har reklameret over, løber der en ny frist efter stk. 1 for fremsættelse af krav som følge af manglerne, således at fristen løber fra afslutningen af afhjælpningen, men ikke længere end til 3 år efter udløbet af den oprindelige 5-års frist.
      Bestemmelsen vedrører bygherrens 5-årige reklamationsfrist og indeholder en automatisk forlængelsesmekanisme for arbejder udført af entreprenøren som led i mangelsafhjælpning.

      Bestemmelsen vedrører således alene afhjælpning, hvor parterne forventer, at afhjælpningen er egnet til at udbedre manglen, men hvor det efterfølgende viser sig, at manglen bryder op igen.

      Ifølge bestemmelsen løber der en ny 5-års frist fra entreprenørens afslutning af afhjælpningen.

      Entreprenørens ansvar ophører dog senest 3 år efter udløbet af den oprindelige 5-årsfrist, jf. stk. 1. Dette gælder også i tilfælde, hvor bygherren ikke er bekendt med, at manglerne er genopbrudt. Bestemmelsen begrænser således den tidsmæssige udstrækning af entreprenørens mangelsansvar for afhjulpne mangler til maksimalt 8 år efter afleveringen.

      Eksempel 1: Bygherren konstaterer på 1-årseftersynet mangler ved arbejderne, hvorefter entreprenøren straks udfører de nødvendige afhjælpningsarbejder. For de pågældende afhjælpningsarbejder løber der en ny 5-årig mangelsansvarsperiode, dvs. indtil ca. 6 år efter den oprindelige aflevering.

      Eksempel 2: Bygherren konstaterer på 5-årseftersynet mangler ved arbejderne, og entreprenøren udfører straks de nødvendige afhjælpningsarbejder. For afhjælpningsarbejderne løber der en ny 5-årig mangelsansvarsperiode, men denne er maksimeret til 8 år efter den oprindelige afhjælpning. Bygherren får derfor kun ca. 3 års yderligere reklamationsperiode for afhjælpningsarbejderne.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hvis bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler angår løsøregenstande og inventar, som ikke er særligt tilpasset eller fast monteret, forkortes fristen i stk. 1 til 2 år.
      Bestemmelsen fastslår, at entreprenøren har et 2-årigt mangelansvar for løsøregenstande og inventar, der ikke er særligt tilpasset byggeriet eller fast monteret.

      Bestemmelsen følger princippet i købelovens § 54, hvorefter der gælder en almindelig reklamationsfrist på 2 år for salg af løsøre. I AB18 regnes fristen fra afleveringen.

      Ved ”særligt tilpasset” skal forstås det tilfælde, hvor entreprenøren har bearbejdet og tilpasset genstanden til brug for det konkrete projekt.

      Ved ”fast monteret” skal forstås, at genstanden er en del af bygværket, f.eks. boltet fast i gulvet.

      Bestemmelsen omfatter borde, lamper og stole, hvorimod vinduer, døre og f.eks. et genvex- eller ventilationsanlæg vil være omfattet af det almindelige 5-årige mangelansvar.
    • stk. 4

      stk. 4

      Bygherrens krav efter stk. 1-3 bevares, uanset stk. 1-3, for mangler, hvor
      a) entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere tid,
      b) det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har svigtet væsentligt, eller
      c) der foreligger et groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side.
      Bestemmelsen fastslår, at den 5-årige ansvarsperiode under visse betingelser kan tilsidesættes.

      Betingelserne fremgår under litra a-c.

      Ansvarsperioden kan blandt andet tilsidesættes i tilfælde, hvor entreprenøren har afgivet en garanti (litra a), der rækker ud over den 5-årige periode. Her vil ansvarsperioden blive udstrakt til garantiperioden.

      Derudover kan ansvarsperioden tilsidesættes, hvis det ved afleveringen konstateres, at entreprenørens kvalitetssikring lider af væsentlige mangler og ikke stemmer overens med det udførte, eller hvis entreprenøren har handlet groft uforsvarligt.
  • § 56 - 1-års eftersyn

    § 56 - 1-års eftersyn

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren indkalder entreprenøren til et eftersyn af arbejdet, som skal finde sted senest 1 år efter afleveringen.
      1-årsgennegangen skal ses i sammenhæng med, at entreprenørens sikkerhedsstillelse nedskrives fra 10% til 2% af entreprisesummen 1 år efter afleveringen. Se § 9, stk. 5 herom.

      Bygherren har uanset den forestående 1-årsgennegang fortsat pligt til at reklamere inden rimelig tid efter, at en mangel opdages.

      Bygherren kan således ikke vente med at reklamere over en mangel, selvom det er aftalt, at den pågældende type af mangler, f.eks. svindrevner, først udbedres efter 1-års gennemgangen. Se i øvrigt bemærkningerne til § 55, stk. 1 om det indbyrdes forhold mellem reklamationsreglerne i AB18 og forældelsesreglerne i Forældelsesloven.
  • § 57 - 5-års eftersyn

    § 57 - 5-års eftersyn

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren indkalder entreprenøren til et afsluttende eftersyn af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før 5 år efter afleveringen.
      Nårentreprenørens 5-årige mangelsansvar nærmer sig sit ophørstidspunkt, afholdes der et 5-års eftersyn senest 30 dage inden udløbet af entreprenørens oprindelige mangelsansvar.

      Det er bygherren, der har den primære interesse i at afvikle et 5-års eftersyn, og det er således også bygherren, der indkalder til eftersynet.

      Bygherren kan også efter 5-års eftersynet påberåbe sig mangler, der var skjult ved eftersynet, hvis der reklameres inden udløbet af ansvarsperioden, dvs. i perioden fra 5-års eftersynet og indtil at mangelsansvaret udløber efter § 55 (inklusiv eventuelle forlængelser efter § 55, stk. 2).

      Se i øvrigt § 9, stk. 6, hvoraf det fremgår, at entreprenørens sikkerhedsstillelse ophører 5 år efter afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamation over mangler, eksempelvis i 5-års eftersynsprotokollen (Se § 58, stk. 2 herom )
    • stk. 2

      stk. 2

      Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1, kan entreprenøren skriftligt indkalde bygherren til eftersynet med et varsel på mindst 10 arbejdsdage.
      Det er bestemmelsens formål, at undgå en situation, hvor entreprenøren bliver mødt med mangelsindsigelser fra bygherren kort tid inden udløbet af 5-års perioden.

      Denne situation kan entreprenøren undgå ved selv at indkalde til 5-års eftersyn.

      Det er som udgangspunkt i bygherrens interesse, at der indkaldes til 5-års eftersyn, og entreprenøren har således ikke pligt til at indkalde til eftersyn, hvis bygherren ikke gør det.
  • § 58 - Fælles regler for eftersyn

    § 58 - Fælles regler for eftersyn

    • stk. 1

      stk. 1

      Indkaldelse til eftersyn ifølge § 56 og § 57, stk. 1, skal være skriftlig og ske med et varsel på højst 60 og mindst 15 – ved hovedentreprise dog mindst 20 – arbejdsdage.
      Bestemmelsen fastsætter de formelle regler, der skal overholdes, når parterne indkalder til 1- og 5-års eftersyn.

      Det er bygherren, der indkalder entreprenøren til eftersyn i AB18, jf. § 56, skt. 1 og § 57, stk. 1.
    • stk. 2

      stk. 2

      Ved eftersynet udfærdiger bygherren en eftersynsprotokol, hvori bygherren anfører de mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, denne har påpeget, tillige med entreprenørens eventuelle bemærkninger og eventuelle aftaler om afhjælpning, herunder måde og frist.
      Det er bygherren, der skal udarbejde eftersynsprotokollerne. Hvis eftersynet gennemføres uden udarbejdelse af en protokol, vil parternes retsstilling afhænge af, hvad der kan bevises. Entreprenøren bør gennemgå protokollen, og hvis entreprenøren ikke er enig i indholdet, bør entreprenøren underrette bygherren herom på skrift, f.eks. per e-mail.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hvis en part ikke har givet møde ved eftersynet, kan den mødende part gennemføre det uden den fraværendes medvirken og skal da snarest muligt sende protokollen til den fraværende.
      Eftersynet kan gennemføres, selvom den ene part udebliver.
  • § 59 - Bygherrens hæveret

    § 59 - Bygherrens hæveret

    • stk. 1

      stk. 1

      Bygherren kan efter skriftligt påkrav hæve entrepriseaftalen helt eller delvist,
      a) hvis der foreligger en væsentlig ansvarspådragende forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse, og forsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren,
      b) hvis der i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren,
      c) hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler, eller
      d) hvis der i øvrigt foreligger væsentlig misligholdelse fra entreprenørens side med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren.
      Bestemmelsen præciserer, hvornår bygherren kan ophæve entrepriseaftalen.

      Der skal som udgangspunkt meget til, før bygherren kan ophæve entrepriseaftalen.

      Det er en betingelse for ophævelse af aftalen, at bygherren forinden skriftligt har påtalt de forhold, der ligger til grund for ophævelsen.

      Forhold af afgørende betydning for bygherren (litra d) kan f.eks. være entreprenørens manglende deltagelse i projektgennemgang eller aftalt projektoptimering, entreprenørens gentagende overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen og andre aftalte forpligtelser eller entreprenørens manglende sikkerhedsstillelse, jf. § 9, stk. 1.

      Entreprenøren kan modsætte sig bygherrens delvise ophævelse af entrepriseaftalen, hvis ophævelsen på urimelig vis rykker ved aftalens samlede forudsætninger.
    • stk. 2

      stk. 2

      Bygherren kan efter skriftligt påkrav forlange, at en underentreprenør eller en leverandør fratages henholdsvis udførelse af arbejde og levering af materialer, såfremt denne væsentligt har tilsidesat gældende regler eller aftalte vilkår om samfundsansvar, herunder regler om sikkerhed og arbejdsmiljø. Under samme betingelser kan bygherren bortvise enkeltpersoner fra byggepladsen.
      Bestemmelsen udvider bygherrens misligholdelsesbeføjelser over for entreprenøren til også at kunne forlange, at entreprenørens underleverandør eller underentreprenør fratages opgaven.

      Bygherren har endvidere mulighed for at bortvise enkeltpersoner antaget af entreprenøren under de anførte betingelser.
  • § 60 - Entreprenørens hæveret

    § 60 - Entreprenørens hæveret

    • stk. 1

      stk. 1

      Entreprenøren kan efter skriftligt påkrav hæve entrepriseaftalen,
      a) hvis der foreligger en væsentlig forsinkelse som følge af bygherrens forhold eller anden entre-prenørs forsinkelse, og bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser for at fremme arbejdet mest muligt, eller
      b) hvis der i øvrigt foreligger væsentlig forsinkelse eller misligholdelse fra bygherrens side med hen-syn til forhold af afgørende betydning for entreprenøren.
      Bestemmelsen præciserer, hvornår entreprenøren kan ophæve entrepriseaftalen.

      Der skal som udgangspunkt meget til, før entreprenøren kan ophæve entrepriseaftalen.

      Det er en betingelse for ophævelse af aftalen, at entreprenøren forinden skriftligt har påtalt de forhold, der ligger til grund for ophævelsen.

      Forhold af afgørende betydning for entreprenøren (litra b) kan f.eks. være bygherrens væsentlige forsinkelse med betalingen, eller bygherrens manglende iagttagelse af krav til arbejdsmiljø og sikkerhed på pladsen.

      Entreprenøren kan ikke ophæve entrepriseaftalen, hvis entreprenørens interesser er tilstrækkeligt tilgodeset på anden måde, f.eks. gennem entreprenørens standsningsret, jf. § 38, eller bygherrens sikkerhedsstillelse, jf. § 10. Dette vil ofte være tilfældet.
  • § 61 - Konkurs og rekonstruktion mv.

    § 61 - Konkurs og rekonstruktion mv.

    • stk. 1

      stk. 1

      Hvis en part erklæres konkurs, kan den anden part straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.
      En part kan straks ophæve entrepriseaftalen i tilfælde af den anden parts konkurs, medmindre ophævelsen strider mod de ufravigelige regler i konkursloven om retten til at indtræde i eller videreføre aftalen.
    • stk. 2

      stk. 2

      Hvis boet ønsker at indtræde i aftalen i medfør af konkurslovens regler, skal boet på forespørgsel give meddelelse herom uden ugrundet ophold.
      Konkursboet kan, men er ikke forpligtet til at indtræde i entrepriseaftalen.

      Den anden part kan kræve konkursboets stillingtagen til, om boet vil indtræde. Hvis boet ikke uden ugrundet ophold meddeler sin indtræden, kan den anden part ophæve aftalen.

      Indtræder konkursboet ikke i aftalen, kan den anden part ophæve, og et eventuelt krav skal anmeldes som et simpelt krav i boet.
    • stk. 3

      stk. 3

      Reglen i stk. 1 gælder tillige, hvis en part tages under rekonstruktionsbehandling, eller hvis partens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at parten må antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at parten ikke har stillet – eller på den anden parts opfordring ikke straks stiller – betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. § 9 og § 10.
      En part kan straks ophæve entrepriseaftalen, hvis den anden part tages under rekonstruktionsbehandling, eller hvis den anden parts økonomiske forhold ændre sig i en sådan grad, at det må antages, at parten er ude af stand til at kunne opfylde entrepriseaftalen.
    • stk. 4

      stk. 4

      Hvis parten ønsker at videreføre aftalen i medfør af konkurslovens regler om rekonstruktion, skal parten på forespørgsel give meddelelse herom uden ugrundet ophold.
      Den anden part kan forlange, at en part under rekonstruktionsbehandling uden ugrundet ophold tager stilling til og meddeler, om denne ønsker at videreføre aftalen, dvs. fortsætte som berettiget og forpligtet part under aftalen.

      Kravet om stillingtagen uden ugrundet ophold betyder, at svaret som udgangspunkt skal gives inden en uge.
    • stk. 5

      stk. 5

      Er en part et kapitalselskab, der kræves opløst af Erhvervsstyrelsen, kan den anden part hæve entrepriseaftalen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis selskabet inden 10 arbejdsdage efter, at et påkrav fra den anden part er kommet frem, dokumenterer, at betingelserne for dets opløsning ikke er til stede, eller hvis selskabet stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse.
      En part kan ophæve aftalen, såfremt den anden part er et selskab, der har pligt til at opløse sig selv efter selskabslovgivningen, f.eks. hvis selskabet ikke har indsendt lovpligtig årsrapport i tide.

      Det er ikke tilstrækkeligt for at kunne ophæve aftalen, at Erhvervsstyrelsen kræver selskabet opløst. Det er yderligere en betingelse, at den anden part ikke inden for en frist på 10 arbejdsdage stiller betryggende sikkerhed eller dokumenterer, at betingelserne for opløsning ikke er tilstede.

      10-dages fristen skal regnes fra modtagelsen af den ophævende parts påkrav.
  • § 62 - En parts død

    § 62 - En parts død

    • stk. 1

      stk. 1

      Hvis en part dør, og boet behandles som insolvent bo, finder bestemmelserne i § 61, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
      Hvis boet indtræder i entrepriseaftalen, så vil indtrædelsen være betinget af, at der stilles eller er stillet betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse fra både boets og bygherrens side, jf. § 9 og § 10.

      Boets indtræden vil endvidere være betinget af, at der udpeges en arbejdsleder, som bygherren ikke har berettigede indvendinger imod.
  • § 63 - Fælles regler om ophævelse

    § 63 - Fælles regler om ophævelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Ophævelse skal ske skriftligt.
      Bestemmelsens skriftlighedskrav har kun karakter af en ordensforsikring, men er af stor bevismæssig betydning for parterne.

      Det anbefales derfor altid, at ophævelse sker skriftligt.
    • stk. 2

      stk. 2

      Samtidig med ophævelsen skal den part, der hæver aftalen, skriftligt indkalde til en registreringsforretning (stadeforretning) mellem parterne, der skal afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes stadeforretning tidligst 1 arbejdsdag efter, at indkaldelsesskrivelsen er kommet frem. Ved uenighed om arbejdets stade kan stadeforretningen gennemføres ved syn og skøn udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. § 66.
      Den part, der ophæver aftalen, indkalder også til registreringsforretningen.

      Indkalder den ophævende part ikke til en registreringsforretning, kan usikkerheden omkring arbejdets stade og kvalitet bevismæssigt komme den ophævende part til skade.

      Når aftalen er ophævet, så bærer entreprenøren ikke længere risikoen for hændelige skader på det udførte arbejde.

      Registreringsforretningen skal afholdes hurtigst muligt, men indkaldelsen kan ikke ske med mindre end 1 arbejdsdags varsel.
    • stk. 3

      stk. 3

      Ved stadeforretningen skal der udfærdiges en registreringsprotokol, der beskriver omfang og kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne, medmindre registreringen foretages ved syn og skøn.
      Hvis parterne ikke kan blive enige om omfanget og kvaliteten af det udførte arbejde, kan parterne i stedet udmelde syn og skøn efter reglerne i § 66.
    • stk. 4

      stk. 4

      Hvis en part efter at være indvarslet ikke har givet møde ved stadeforretningen, kan den mødende part gennemføre den uden den fraværendes medvirken og skal da snarest muligt sende registreringsprotokollen til den fraværende. Indsigelser mod indholdet af protokollen skal fremsættes skriftligt senest 5 arbejdsdage efter, at den er modtaget.
      Registreringsforretningen kan gennemføres, selvom den ene part udebliver.

      Herefter sender den deltagende part snarest muligt registreringsprotokollen til den udeblivende part.

      Fristen for indsigelser mod registreringsprotokollen er 5 arbejdsdage fra modtagelsen af protokollen.

      Fremkommer parterne ikke med indsigelser om fejl eller rettelser i protokollen, vil der være en formodning for, at protokollens indhold er korrekt.
    • stk. 5

      stk. 5

      Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på byggepladsen, hvis fjernelse inden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Der skal ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen.
      Bestemmelsen vedrører kun entreprenørens materialer og materiel. Bestemmelsen giver ikke bygherren lov til at benytte en eventuel underentreprenørs eller udlejers materialer eller materiel.
    • stk. 6

      stk. 6

      Ved ophævelse fra den ene parts side er den anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler.
      Bygherren kan kræve erstatning for eventuelle tab, som skyldes entreprenørens manglende færdiggørelse af arbejdet. Omvendt kan entreprenøren kræve erstatning svarende til restentreprisesummen med fradrag for de besparelser, som entreprenøren opnår ved ikke at færdiggøre entreprisen.
  • § 64 - Løsningstrappe

    § 64 - Løsningstrappe

    • stk. 1

      stk. 1

      En tvist mellem parterne skal søges afklaret og forligt ved forhandling mellem deres projektledere senest 5 arbejdsdage efter, at en part har anmodet om forhandling efter denne bestemmelse. Efter afleveringen finder stk. 1 ikke anvendelse, og tvisten skal i stedet søges afklaret eller forligt efter stk. 2.
      Parterne har pligt til at forsøge at løse tvisten ved forhandling på projektleder niveau.

      Ved projektleder forstås den person hos parten, der er den øverst ansvarlige på projektet.

      Projektlederen kan også være bygherrens rådgiver, såfremt rådgiveren har bemyndigelse til at forlige sagen på bygherrens vegne.

      Bestemmelsen gælder ikke i tilfælde, hvor tvisten først opstår efter afleveringen. Dette skyldes, at projektlederen som oftest ikke vil være tilknyttet projektet efter byggeriets aflevering.

      Parterne skal forsøge at forlige fristen senest 5 arbejdsdage efter, at en part har anmodet om forhandling. Fristen kan forlænges.

      Hvis parterne ikke kan forlige sagen efter trin 1, skal de fortsætte til trin 2 (stk. 2).

      Parterne kan fortsætte til trin 2, så snart det står klart, at sagen ikke kan forliges. Det er ikke et krav, at 5-dages fristen er udløbet.

      Hvis tvisten opstår efter byggeriets aflevering, skal tvisten i stedet søges afklaret og forligt mellem parternes ledelsesrepræsentanter, jf. stk. 2.
    • stk. 2

      stk. 2

      Hvis tvisten ikke bliver forligt efter stk. 1, skal den søges forligt ved forhandling mellem parternes ledelsesrepræsentanter senest 5 arbejdsdage efter udløbet af fristen i stk. 1. Hvis tvisten ikke bliver forligt efter 1. pkt., skal ledelsesrepræsentanterne inden samme frist drøfte det næste skridt til løsning af tvisten.
      Kan parterne ikke forlige tvisten på projektleder niveau, så skal tvisten i stedet søges forligt mellem parternes ledelsesrepræsentanter.

      Forhandlingerne skal finde sted senest 3 arbejdsdage efter udløbet af fristen i stk. 1, hvilket vil sige senest 10 arbejdsdage efter, at en part først gang anmodede om forhandling, jf. stk. 1.

      Ledelsesrepræsentanten vil oftest være en person, der ikke arbejder direkte på projektet. Repræsentanten skal have fuldmagt til at kunne forpligte parten økonomisk og forlige sagen på partens vegne.

      5-dages fristen kan forlænges ved aftale.

      Hvis tvisten ikke kan løses ved forhandling mellem ledelsesrepræsentanterne, skal parterne drøfte næste skridt til løsning af tvisten.
    • stk. 3

      stk. 3

      Hver part skal udpege sin projektleder og ledelsesrepræsentant senest 5 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indgået.
      De relevante personer skal udpeges 5 arbejdsdage efter aftaleindgåelsen.

      I tilfælde af jobskifte, dødsfald etc. skal der udpeges en ny projektleder og/eller projektleder.
    • stk. 4

      stk. 4

      Mediation, mægling, hurtig afgørelse og voldgift kan ikke iværksættes, før forhandlingsproceduren efter stk. 1 og 2 er gennemført. Det samme gælder syn og skøn, medmindre syn og skøn iværksættes for at sikre bevis.
      Forhandling mellem parterne, jf. stk. 1 og stk. 2 2, er obligatoriske for parterne, og skal være gennemført før yderligere tvisteløsningsmetoder kan iværksættes.

      En part skal kunne dokumentere, at denne har anmodet om møder i henhold til stk. 1 og stk. 2, førend der kan anmodes om mediation, mægling, hurtig afgørelse eller voldgift.

      Der gælder en undtagelse vedrørende iværksættelse af syn og skøn, hvor det er formålet, at skønsmanden skal bedømme faktiske forhold, eller hvor syn og skøn iværksættes for at sikre et bevis, jf. § 66. Her er det ikke et krav, at parterne først har forsøgt at løse tvisten ved forhandling.

      Hvis en part ikke reagerer på den anden parts indkaldelse til møder eller afviser at mødes, kan den anden part iværksætte mediation, mægling, hurtig afgørelse eller voldgift, hvis denne part kan fremlægge dokumentation for, at denne har indkaldt til møder efter stk. 1 og stk. 2.

      Voldgiftsnævnet påser, at betingelserne efter stk. 1 og stk. 2 er opfyldt, når en part anmoder om iværksættelse af mediation, mægling, syn og skøn, hurtig afgørelse eller voldgift.
  • § 65 - Mediation og mægling

    § 65 - Mediation og mægling

    • stk. 1

      stk. 1

      Voldgiftsnævnet udpeger efter anmodning fra en part en mediator med henblik på at løse en tvist ved forlig. Anmodning kan tillige indgives af en voldgiftsret, der behandler den pågældende tvist.
      En anmodning om mediation kan indgives både før og under en voldgiftssag.

      Parterne kan ikke anmode om mediation, hvis sagen ikke er forsøgt forligt ved forhandling, jf. § 64, stk. 1 og stk. 2.

      En part kan således få en anmodning om mediation afvist, hvis parten ikke kan dokumentere, at der har været afholdt møder mellem parterne, eller at parten har forsøgt at indkalde til møder med den anden part.

      Voldgiftsnævnet påser, at betingelserne om forhandling efter stk. 1 og stk. 2 er opfyldt, når en part anmoder om iværksættelse af mediation.

      Parterne kan fravige bestemmelsen ved i deres aftale, at udpege en bestemt mediator, der skal træde til, hvis en af parterne anmoder om mediation.

      Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på mægling, jf. stk. 9.
    • stk. 2

      stk. 2

      Mediation kan ikke iværksættes, hvis en part ønsker tvisten afgjort under en sag om hurtig afgørelse og indgiver anmodning herom senest 10 arbejdsdage efter, at der er anmodet om mediation.
      En part kan iværksætte en hurtig afgørelse, selvom den anden part har anmodet om mediation eller mægling. Det er dog et krav, at anmodningen om hurtigt afgørelse skal indgives senest 10 arbejdsdage efter den anden part har anmodet om mediaiton eller mægling.

      Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på mægling, jf. stk. 9.
    • stk. 3

      stk. 3

      Voldgiftsnævnet udpeger mediatoren efter høring af parterne med en frist på 5 arbejdsdage.
      Parterne skal høres forud for udpegningen af mediator. Der løber en frist på 5 arbejdsdage fra modtagelsen af Voldgiftsnævnets forslag til mediator til at fremkomme med eventuelle indsigelser eller bemærkninger.

      Parternes indsigelserne kan vedrøre mediators habilitet eller fagkundskab.

      Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på mægling, jf. stk. 9.
    • stk. 4

      stk. 4

      Mediatoren indkalder parterne til et mediationsmøde, der skal afholdes senest 10 arbejdsdage efter, at mediatoren er udpeget.
      Bestemmelsen skal sikre, at det første mediationsmøde afholdes kort tid efter, at der er anmodet om mediation.

      Parterne kan aftale, at mediationsmødet skal afholdes senere end 10 arbejdsdage efter udpegningen af mediator.

      Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på mægling, jf. stk. 9.
    • stk. 5

      stk. 5

      Parterne er forpligtet til at medvirke til at gennemføre mediationsproceduren, og voldgift kan ikke iværksættes eller fortsættes, før proceduren er afsluttet.
      Hvis der er indledt mediation, kan voldgift ikke indledes, førend mediationsproceduren er afsluttet, jf. stk. 7.

      Parterne er forpligtet til at medvirke i mindst ét mediationsmøde.

      Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på mægling, jf. stk. 9.
    • stk. 6

      stk. 6

      Mediationsproceduren afsluttes, når tvisten er forligt, eller mediator konstaterer, at der ikke er udsigt til at opnå forlig.
      Bestemmelsen fastslår, hvornår mediationsproceduren afsluttes.

      Hvis en af parterne forlanger, at processen skal afsluttes, må mediator konstatere, at der ikke er udsigt til at opnå forlig.

      Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på mægling, jf. stk. 9.
    • stk. 7

      stk. 7

      For sager om mediation gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.
      Mediationsprocessen er underlagt Voldgiftsnævnets procedureregler for mediation.

      Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på mægling, jf. stk. 9.
    • stk. 8

      stk. 8

      Når mediation angår flere end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i deres indbyrdes forhold.
      Det kan være relevant at inddrage leverandører, underentreprenører og rådgivere i mediationsmødet.
    • stk. 9

      stk. 9

      Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på mægling.
      Voldgiftsnævnets procedureregler for mægling og mediation er de samme, men der er væsentlig forskelle på rollen for henholdsvis en mægler og en mediator.

      En mægler skal være upartisk og neutral samt besidde faglig ekspertviden. Mægleren kan efter anmodning komme med mæglingsforslag. Mægleren vil ofte have erfaring som faglig dommer, sagkyndig eller skønsmand ved Voldgiftsnævnet.

      En mediator skal være en upartisk og neutral forhandlingsleder. Mediator må hverken give juridisk eller teknisk rådgivning eller komme med forligsforslag. Det er parterne og ikke mediator, der skal finde den rette løsning.
  • § 66 - Syn og skøn

    § 66 - Syn og skøn

    • stk. 1

      stk. 1

      Voldgiftsnævnet udmelder efter anmodning fra en part syn og skøn med henblik på at sikre bevis for eller bedømme faktiske forhold. Hvis en part har anmodet om beslutning om stillet sikkerhed eller hurtig afgørelse, kan der ikke udmeldes syn og skøn om samme forhold, før sagen om beslutning om stillet sikkerhed eller om hurtig afgørelse er afsluttet, medmindre formålet med syn og skøn er at sikre bevis.
      Syn og skøn er et bevismiddel.

      Hvis syn og skøn ikke iværksættes med henblik på at sikre bevis, er det et krav, at parterne forinden har forsøgt at afgøre sagen ved forhandling, jf. § 64.

      Hvis syn og skøn iværksættes med henblik på at bedømme faktiske forhold, skal en part således kunne dokumentere, at der er gennemført et forhandlingsforløb, eller at der har været forsøg herpå, jf. § 64.

      Hvis en part anmoder om beslutning om stillet sikkerhed, jf. § 67, eller hurtig afgørelse, jf. § 68, stk. 1, kan en part ikke samtidig iværksætte syn og skøn om samme forhold, medmindre syn og skøn iværksættes for at sikre bevis.
    • stk. 2

      stk. 2

      Voldgiftsnævnet udmelder – normalt efter høring af parterne – en eller flere skønsmænd og træffer afgørelse om skønstemaets indhold.
      Det er Voldgiftsnævnet, der udmelder en egnet skønsmand. Udmeldingen finder oftest sted efter høringen af parterne.

      Under høringen skal parterne have mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger til skønsmandens profil og habilitet.

      Parterne har endvidere mulighed for at fremkomme med indsigelser mod skønstemaet. Det er voldgiftsnævnet der træffer afgørelse om eventuelle tvister om skønstemaet.

      Voldgiftsnævnet indhenter en udtalelse fra skønsmanden om forventet tid og omkostninger ved sagens behandling.
    • stk. 3

      stk. 3

      Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil.
      Det sker sjældent, at Voldgiftsnævnet tillader et nyt syn og skøn ved anden skønsmand.

      Det er ikke tilstrækkeligt for at kunne få udmeldt et nyt syn og skøn, at en part finder, at skønserklæringen er forkert. Der skal som udgangspunkt foreligge særlige omstændigheder, førend Voldgiftsnævnet tillader et nyt syn og skøn.
    • stk. 4

      stk. 4

      Hvis der, mens et syn og skøn verserer, anlægges voldgiftssag om skønsforretningens emner, fortsætter skønsforretningen som syn og skøn under voldgiftssagen. Parter i skønsforretningen, der ikke er parter i voldgiftssagen, fortsætter som skønsadciterede.
      Det sker ofte, at der iværksættes et syn og skøn med henblik på at få en afklaring samt bedømmelse af de faktiske forhold, inden der træffes beslutning om anlæg af en voldgiftssag.

      Hvis der anlægges en voldgiftssag, inden skønsforretningen er afsluttet, fortsætter skønssagen under den nedsatte Voldgiftsret.
    • stk. 5

      stk. 5

      For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.
      Det er Voldgiftsnævnet, der fastsætter de nærmere regler for afholdelse af syn og skøn.
    • stk. 6

      stk. 6

      Når syn og skøn angår flere end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i deres indbyrdes forhold.
      Et syn og skøn vil ofte omfatte eventuelle underentreprenører, rådgivere eller leverandører.
  • § 67 - Beslutning om stillet sikkerhed

    § 67 - Beslutning om stillet sikkerhed

    • stk. 1

      stk. 1

      Voldgiftsnævnet udpeger efter anmodning fra en part en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling, nedskrivning og ophør af stillet sikkerhed, jf. § 9, stk. 11 og 12, og § 10, stk. 5 og 6, medmindre der forinden er truffet afgørelse derom efter § 68 eller § 69, eller det forhold, der begrunder kravet, allerede er genstand for tvist mellem parterne under en verserende sag efter § 68 eller § 69.
      Bestemmelsen vedrører en parts anmodning om sagkyndig beslutning om udbetaling, nedskrivning og ophør af en stillet sikkerhed.

      Der kan ikke indledes en sag om sagkyndig beslutning, hvis der allerede er truffet en bindende beslutning derom ved en hurtig afgørelse eller ved voldgift. Det samme gør sig gældende, hvis der allerede verserer en sag om det forhold, der begrunder kravet.
    • stk. 2

      stk. 2

      Voldgiftsnævnet udpeger én eller flere sagkyndige efter høring af parterne med en frist på 3 arbejdsdage.
      Den eller de sagkyndige udpeges først efter høring af parterne. Parterne har 3 arbejdsdage til at komme med eventuelle bemærkninger eller indsigelser.

      Voldgiftsnævnet skal sikre, at parterne anmodes om at tage stilling til antallet af sagkyndige og om deres profil.

      Parterne får ligeledes mulighed for at protestere mod den sagkyndiges habilitet.

      Parterne vil få tilsendt skønsmandens CV.
    • stk. 3

      stk. 3

      Modparten kan afgive et svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen om beslutning om stillet sikkerhed. Herefter kan hver part afgive et indlæg senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af modpartens indlæg. Hvis ganske særlige omstændigheder taler afgørende for det, kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne eller tillade afgivelse af ét yderligere indlæg fra hver side.
      Bestemmelsens frister skal sikre parterne en hurtig proces.

      Der gælder skærpede betingelser for, hvornår en part kan anmode om fristforlængelse. En eventuel anmodning om fristforlængelse skal indgives senest 3 arbejdsdage efter modtagelsen af modpartens seneste indlæg.
    • stk. 4

      stk. 4

      Den sagkyndige kan med en frist på normalt 5 arbejdsdage anmode parterne om supplerende oplysninger og materiale.
      Parterne skal fremsende det efterspurgte materiale inden fristen på de 5 arbejdsdage.
    • stk. 5

      stk. 5

      Den sagkyndige kan foretage besigtigelse efter indkaldelse af parterne med et varsel på 5 arbejdsdage. Der kan ikke gennemføres syn og skøn som et led i sagen.
      Parterne er berettigede til at være til stede under besigtigelsen, men det er ikke et krav ved fastsættelse af tidspunktet for besigtigelsen, at parterne kan deltage.

      Det forudsættes, at den sagkyndiges indhentelse af supplerende oplysninger og besigtigelse af forholdene kan ske sideløbende.
    • stk. 6

      stk. 6

      Senest 10 arbejdsdage efter, at den sagkyndige har modtaget det sidste indlæg og eventuelle supplerende oplysninger og materiale og har gennemført en eventuel besigtigelse, træffer den sagkyndige beslutning om, i hvilket omfang kravet skal imødekommes, og hvem der skal betale udgifterne ved sagens behandling.
      Den sagkyndige skal i sin beslutning om den stillede sikkerhed tage stilling til, i hvilket omfang kravet skal imødekommes, og hvem der skal betale udgifterne ved sagens behandling.

      Den sagkyndige skal træffe sin beslutning senest 10 arbejdsdage efter, at den sagkyndige har modtaget det efterspurgte materiale.
    • stk. 7

      stk. 7

      Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at udbetaling til entreprenører og til bygherrer, der ikke er en offentlig bygherre eller en almen boligorganisation, betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller ophør.
      Den sagkyndige skal til tider træffe en beslutning under tidspres og på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag. I sådanne særlige tilfælde kan den sagkyndige beslutte, at garantien alene skal kunne finde sted mod kontrasikkerhed.
    • stk. 8

      stk. 8

      Den sagkyndige kan i særlige tilfælde i stedet for at træffe beslutning om stillet sikkerhed henvise parterne til at anlægge voldgiftssag efter § 69.
      Hvis usikkerheden omkring sagen er tilstrækkelig stor, kan den sagkyndige undlade at træffe en beslutning og i stedet henvise parterne til at lade spørgsmålet afgøre ved voldgift.

      Den sagkyndige har begrænset tid til at træffe sin beslutning, hvorfor sagen ikke vil være belyst i samme omfang, som det vil være tilfældet ved en voldgiftssag.

      Bestemmelsen gælder kun i særlige tilfælde.
    • stk. 9

      stk. 9

      Beløb, der omfattes af en beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen.
      Hvis den sagkyndige træffer beslutning om, at der skal udbetales et beløb af den stillede sikkerhed, skal beløbet udbetales senest 3 arbejdsdage efter beslutningen.
    • stk. 10

      stk. 10

      En beslutning om stillet sikkerhed har som en voldgiftskendelse bindende virkning for sagens parter. En beslutning om nedskrivning eller ophør af stillet sikkerhed skal opfyldes senest 8 uger efter, at den er truffet. Beslutningen kan indbringes for voldgift senest 8 uger efter, at den er truffet, og der træffes da ved voldgiften endelig afgørelse om tvisten. Hvis der ikke anlægges voldgiftssag inden fristens udløb, bliver beslutningen herefter endelig. Indbringelse for voldgift har ikke opsættende virkning, medmindre beslutningen angår nedskrivning eller ophør af stillet sikkerhed, og voldgiftsretten træffer anden bestemmelse.
      Den sagkyndiges beslutning er bindende for parterne.

      Formålet med at gøre beslutningen bindende er at parterne skal kunne stole på, at afgørelsen står ved magt.

      Beslutningen bliver endelig og bindende, hvis ingen af parterne indbringer tvisten for voldgifts inden 8 uger efter, at beslutningen er truffet. Hvis der anlægges en voldgiftssag, træffes der endelig afgørelse om tvisten ved voldgift.

      Indbringelse af tvisten for voldgift har ikke opsættende virkning. Den tabende part skal således følge den sagkyndige beslutning og udbetale et eventuelt beløb, selvom tvisten efterfølgende indbringes for voldgift inden for fristen.

      Voldgiftsretten kan i særlige tilfælde træffe beslutning om, at indbringelsen af tvisten for voldgift skal have opsættende virkning, hvis beslutningen angår nedskrivning eller ophør af stillet sikkerhed.

      Hvis tvisten angår udbetaling af stillet sikkerhed, kan indbringelsen ikke tillægges opsættende virkning.
    • stk. 11

      stk. 11

      For sager om beslutning om stillet sikkerhed gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.
      Voldgiftsnævnets regler om sagkyndig beslutning finder anvendelse.
  • § 68 - Hurtig afgørelse

    § 68 - Hurtig afgørelse

    • stk. 1

      stk. 1

      Voldgiftsnævnet udpeger efter anmodning fra en part en opmand til at træffe en hurtig afgørelse om
      a) bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i entreprenørens be-talingskrav,
      b) bygherrens ret til at forlange ændringer og entreprenørens ret til at udføre sådanne ændringer,
      c) entreprenørens ret til ekstra betaling for ændringer og bygherrens ret til godskrivning for besparelse ved ændringer,
      d) entreprenørens ret til regulering af entreprisesummen,
      e) udformningen af detailtidsplan,
      entreprenørens og bygherrens ret til tidsfristforlængelse,
      f) placering af risikoen for skade eller bortkomst af arbejde eller materialer,
      g) fastlæggelse af grænseflader for arbejde, afslag på godkendelse af en udpeget underentreprenør,
      h) tvister med en værdi under 200.000 kr., og
      i) andre tvister, hvis parterne er enige derom.
      Bestemmelsen oplister, hvilke tvister, der kan afgøres ved en hurtig afgørelse.

      En part kan kun anmode om afgørelse af en tvist med hurtig afgørelse, hvis parten kan dokumentere, at tvisten er forsøgt løst ved forhandling.

      Se § 64, stk. 1 og 2, hvor det står beskrevet, at parterne først skal forsøge at løse tvisten på projektleder niveau. Lykkes det ikke parternes at forlige tvisten på projektleder niveau, skal tvisten forsøges forligt mellem parternes ledelsesrepræsentanter.

      En anmodning om hurtig afgørelse afbryder forældelsen på samme måde som anlæg af en voldgiftssag.
    • stk. 2

      stk. 2

      En sag om hurtig afgørelse kan ikke iværksættes, hvis der verserer en voldgiftssag om samme tvist.
      Voldgiftsnævnet vil afvise en anmodning om hurtig afgørelse, hvis der allerede verserer en voldgiftssag om samme tvist.
    • stk. 3

      stk. 3

      Voldgiftsnævnet udpeger én eller flere opmænd efter høring af parterne med en frist på 3 arbejdsdage.
      Ved høringen af parterne skal Voldgiftsnævnet sikre, at parterne høres om antallet af opmænd, der skal udpeges.

      Parterne skal have forelagt nærmere oplysninger om de udpegede opmænds profil og ekspertiser.

      Ved høringen har parterne mulighed for at protestere overfor en opmands habilitet.

      En opmand vil oftest være en teknisk sagkyndig.
    • stk. 4

      stk. 4

      Modparten(/erne) kan afgive et svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen om hurtig afgørelse, men kan ikke bringe andre tvister ind under sagen. Senest samtidig med afgivelse af svar, kan modparten(/erne) inddrage yderligere parter i sagen ved et adcitationsskrift, og den pågældende skal da afgive svar senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af adcitationsskriftet. Herefter kan hver part afgive et indlæg senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af modpartens indlæg. Hvis ganske særlige omstændigheder taler afgørende for det, kan Voldgiftsnævnet forlænge fristerne eller tillade afgivelse af ét yderligere indlæg fra hver side.
      Bestemmelsen fastsætter en frist på 10 arbejdsdage for modpartens afgivelse af svar. Fristen regnes fra modtagelsen af anmodningen om hurtig afgørelse.

      Den hurtige afgørelse kan vedrøre flere af de oplistede tvister, men der kan ikke inddrages nye tvister under sagen, når anmodningen først er modtaget af Voldgiftsnævnet.

      En part kan dog inddrage eventuelle modkrav eller selvstændige krav, hvis de er omfattet af den tvist, der er anmodet om hurtig afgørelse om.

      En modpart har mulighed for at inddrage yderligere parter under en hurtig afgørelse. Dette skal ske ved udarbejdelse af et adcitationsskrift, som fremsendes samtidig med afgivelse af svar.

      Den adciterede har en frist på 10 arbejdsdage til at svare. Fristen regnes fra modtagelsen af adcitationsskriftet.

      Hvis parterne ønsker at indgive yderligere indlæg i sagen, skal disse fremsendes senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af modpartens indlæg.

      Voldgiftsnævnet kan forlænge fristerne eller tillade, at der indleveres yderligere indlæg i sagen, når særlige omstændigheder taler for det.
    • stk. 5

      stk. 5

      Opmanden kan med en frist på normalt 5 arbejdsdage anmode parterne om supplerende oplysninger og materiale.
      Opmanden kan anmode parterne om yderligere oplysninger eller materiale, hvis opmanden finder, at der er behov for det. Det efterspurgte materiale og de supplerende oplysninger skal fremsendes senest 5 arbejdsdage. Fristen regnes fra modtagelsen af anmodningen fra opmanden.
    • stk. 6

      stk. 6

      Opmanden kan foretage besigtigelse efter indkaldelse af parterne med et varsel på 5 arbejdsdage. Der kan ikke gennemføres syn og skøn som et led i sagen.
      Opmanden kan foretage en besigtigelse, hvis opmanden finder behov for det.

      Opmanden skal indkalde parterne med et varsel på 5 arbejdsdage. Parterne kan overvære besigtigelsen, men det er ikke et krav, at besigtigelsestidspunktet skal fastsættes til et tidspunkt, hvor parterne kan deltage.

      Besigtigelsen kan foretages samtidig med, at opmanden indhenter supplerende oplysninger og materiale.
    • stk. 7

      stk. 7

      Senest 10 arbejdsdage efter, at opmanden har modtaget det sidste indlæg og eventuelle supplerende oplysninger og materiale og har gennemført en eventuel besigtigelse, træffer opmanden afgørelse med bestemmelse om, hvem der skal betale udgifterne ved sagens behandling.
      Bestemmelsen fastsætter en frist på 10 arbejdsdage for opmandens afgørelse. Fristen skal regnes fra modtagelsen af det sidste indlæg eller eventuelle supplerende oplysninger og materiale.

      Afgørelsen skal som udgangspunkt træffes på skriftligt grundlag. Der vil derfor ikke være muligt for parterne at føre bevis ved vidne- eller partsafhøring.

      Opmanden skal i sin afgørelse tage stilling til, i hvilket omfang kravet skal imødekommes, og hvem der skal betale udgifterne ved sagens behandling.
    • stk. 8

      stk. 8

      Opmanden kan henvise parterne til mediation eller mægling efter § 65 eller til at anlægge voldgiftssag efter § 69, hvis opmanden vurderer, at sagen ikke er egnet til hurtig afgørelse.
      Hvis opmanden vurderer, at sagen ikke er egnet til hurtig afgørelse, kan opmanden i stedet anbefale parterne at søge tvisten afgjort ved mediation, mægling eller voldgift.

      Henvisning til voldgift kan være relevant i de tilfælde, hvor opmanden vurderer, at der er behov for syn og skøn, parts- og vidneafhøring, eller at sagen angår spørgsmål af principiel karakter.
    • stk. 9

      stk. 9

      En hurtig afgørelse har som en voldgiftskendelse bindende virkning for sagens parter. Afgørelsen skal opfyldes senest 8 uger efter, at den er truffet. Afgørelsen kan indbringes for voldgift efter § 69 senest 8 uger efter, at den er truffet, og der træffes da ved voldgiften endelig afgørelse om tvisten. Hvis der ikke anlægges voldgiftssag inden fristens udløb, bliver afgørelsen herefter endelig. Indbringelse for voldgift har ikke opsættende virkning, medmindre voldgiftsretten træffer anden bestemmelse.
      Opmandens afgørelse er bindende for parterne, og må anses for en voldgiftsafgørelse omfattet af voldgiftsloven.

      Parterne har pligt til at opfylde afgørelsen, senest 8 uger efter afgørelsen er truffet, og afgørelsen bliver endelig, hvis ingen af parterne inden 8 uger efter beslutningen er truffet, indbringer tvisten for voldgift.

      Hvis tvisten indbringes for voldgift, træffes der endelig afgørelse om tvisten ved voldgift.

      Indbringelsen for voldgift har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men Voldgiftsretten kan træffe afgørelse om, at indbringelsen skal have opsættende virkning.
    • stk. 10

      stk. 10

      For sager om hurtig afgørelse gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.
      Voldgiftsnævnet fastsætter regler om hurtig afgørelse.
    • stk. 11

      stk. 11

      Når en sag om hurtig afgørelse angår flere end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-10 også i deres indbyrdes forhold.
      Hvis en sag omfatter flere end to parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-10 også i deres indbyrdes forhold.
  • § 69 - Voldgift

    § 69 - Voldgift

    • stk. 1

      stk. 1

      Tvister mellem parterne afgøres endeligt ved voldgift ved Voldgiftsnævnet.
      Tvister mellem parterne skal afgøres endeligt ved voldgift og ikke ved domstolene.

      Voldgiftskendelsen er endelig, og kan ikke appelleres til en højere ret.

      Voldgiftskendelsen offentliggøres efterfølgende i anonymiseret form.
    • stk. 2

      stk. 2

      En voldgiftssag kan ikke anlægges før 4 uger efter, at et forhandlingsforløb om tvisten efter § 64 er afsluttet. Voldgiftssag kan endvidere ikke anlægges, hvis der verserer en sag om mediation, mægling, hurtig afgørelse eller beslutning om stillet sikkerhed angående samme tvist.
      Voldgiftsnævnet påser, om parterne har forsøgt at forlige tvisten ved forhandling, jf. § 64.

      Hvis parterne ikke kan dokumentere, at der har været indkaldt til forhandlingsmøder, jf. § 64, vil sagen blive afvist.

      Det er ikke et krav, at parterne har forsøgt at forlige tvisten ved mediation eller mægling forud for indbringelse af sagen ved voldgift.

      Voldgiftssag kan dog ikke anlægges, hvis parterne er ved at forsøge tvisten løst ved mediation, mægling eller hurtig afgørelse.
    • stk. 3

      stk. 3

      Voldgiftssagen behandles efter reglerne for almindelig voldgiftsbehandling, medmindre den efter stk. 4 skal behandles efter reglerne for forenklet voldgiftsbehandling.
      Forenklet voldgift karakteriseres ved, at sagen kun behandles af én dommer. Parterne kan dog aftale, at sagens skal behandles af yderligere to dommere.

      Ved forenklet voldgift er skriftvekslingen begrænset til to indlæg fra hver part, og der vil være kortere frister for den mundtlige forhandling og for afsigelse af kendelsen.
      Det er formålet med den forenklede voldgift, at sagsbehandlingen skal være hurtigere og billigere end ved almindelig voldgift.
    • stk. 4

      stk. 4

      Voldgiftssagen behandles efter reglerne for forenklet voldgiftsbehandling, hvis
      a) parterne er enige derom, eller
      b) en af parterne anmoder derom, og sagens værdi er højst 1 mio. kr.
      Bestemmelsen angiver betingelserne for, hvornår en sag kan behandles efter reglerne om forenklet voldgift.

      Hvis parterne er enige om, at sagen skal behandles efter reglerne for forenklet voldgiftsbehandling, tages der ikke stilling til sagens kompleksitet eller størrelse.

      Forenklet voldgift kan angå alle typer af tvister.
    • stk. 5

      stk. 5

      Ved almindelig voldgiftsbehandling sættes voldgiftsretten med 3 voldgiftsdommere, medmindre parterne er enige om, at den skal indskrænkes til 1 dommer, eller en part anmoder om, at den udvides til 5 dommere. Ved forenklet voldgiftsbehandling sættes voldgiftsretten med 1 dommer, medmindre parterne er enige om, at den skal udvides til 2 eller 3 dommere. Voldgiftsdommerne kan være faglige dommere, der udpeges af Voldgiftsnævnet, eller juridiske dommere, der udpeges af formanden for Voldgiftsnævnets præsidium. Udpegning sker i alle tilfælde efter høring af parterne.
      Voldgiftsretten består som udgangspunkt af 3 voldgiftsdommere.

      Voldgiftsretten kan bestå af 1 dommer, hvis parterne er enige herom, eller 5 dommerne, hvis den ene part anmoder om det.

      Voldgiftsdommerne kan enten være faglige eller juridiske dommere. De faglige dommere skal udpeges af Voldgiftsnævnet, og de juridiske dommere udpeges af formanden for Voldgiftsnævnets præsidium.

      Parterne skal høres forud for udpegning. Under høringen skal parterne tage stilling til antallet af voldgiftsdommere og om deres profil.

      Parterne skal endvidere have mulighed for at protestere mod en faglig dommer på grund af habilitet.
    • stk. 6

      stk. 6

      For voldgiftssager gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet.
      Voldgiftsnævnets regler om almindelig og forenklet voldgift finder anvendelse.
    • stk. 7

      stk. 7

      Når en voldgiftssag omfatter flere end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-6 også i deres indbyrdes forhold.
      Hvis Voldgiftssagen omfatter flere end 2 parter, gælder bestemmelserne i stk. 1-6 også i deres indbyrdes forhold.

    Bemærk: Vejledningen erstatter ikke juridisk rådgivning.

    Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte os