HjulmandKaptain inviterer til møde om politikeres rolle i det daglige samarbejde med embedsmænd.

Politikerne bliver serviceret af embedsmændene, men politikerne må ikke blande sig i det daglige administrative arbejde udenom de formelle beslutninger i byråd og udvalg. Grænserne kan derfor være svære i praksis.

Dette møde sætter fokus på væsentlige problemstillinger i forbindelse med samarbejdet mellem politikere og embedsmænd.

Følgende vil blive behandlet:

  • Gennemgang af reglerne om tavshedspligt og ytringsfrihed. Hvornår er man som politiker begrænset i sine muligheder for at udtale sine politiske holdninger?
  • Hvornår er man som politiker inhabil i forhold til sager? Kan man blive inhabil ved at have udtalt sig på forhånd om en sag?
  • Politikere har mødepligt. Hvad betyder det? Kan man blive fritaget for et møde, hvis man føler sig for tæt på sagen (interessekonflikt)?
  • De væsentligste generelle pligter for politikere med fokus på samarbejdet med embedsmænd, men også i øvrigt i det daglige arbejde
  • Hvad gælder i forhold til borgmesteren og udvalgsformænd?
  • Betydningen af sandhedspligten, pligten til at adlyde og sige fra overfor ordre, tavshedspligt og ytringsfrihed m.v.

På mødet vil vi inddrage praksis og konkrete sager. Du er meget velkommen til at kontakte Niels Vase på nva@70151000.dk, hvis du har en konkret problemstilling i relation til emnet, du ønsker, vi behandler anonymt på mødet.

Mødet henvender sig til politikere.

Deltagelse er gratis - tilmelding senest den 12. januar 2018

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen
HjulmandKaptain

Se invitationen i print-venlig version her

 

Der er lukket for tilmelding.
16 januar kl. 09:00 - 11:00 10 januar Østre Havnegade 12, 5. sal, 9000 Aalborg Få rutevejledning