Er du iværksætter eller selvstændig? Eller overvejer du at blive det? så vær med den 15. september, når vi byder velkommen til konværs.

Som iværksætter og selvstændig er det ikke nok med gode idéer og en velskrevet forretningsplan; skal du lykkes med din virksomhed, er det altafgørende, at du har et solidt fundament for din virksomhed og et relevant netværk.

Hos HjulmandKaptain vil vi gerne hjælpe dig godt på vej, og derfor inviterer vi til konværs - et iværksætterarrangement, hvor du kan møde ligesindede, og vi kobler jura med praktik.

konværs er for både iværksættere og selvstændige, der ønsker at møde og lære af ligesindede - både dem, der lige er startet, og dem, der har været i gang i årevis. Fire gange om året inviterer vi til et hyggeligt fredagsarrangement, hvor du har mulighed for at danne relevante relationer og samle uvurderlige guldkorn om alt fra kapitalfremskaffelse til markedsføring. Der vil være nye temaer fra gang til gang, og omdrejningspunktet er selvfølgelig, at det har relevans for dig som iværksætter og selvstændig.

Denne fredag har vi inviteret Lise Nordklitgaard fra Snapp ApS, som fortæller om sine erfaringer som iværksætter. Lise deler ud af sin viden og giver et par gode råd med på vejen. Dagen byder også på et indlæg omkring, hvordan du beskytter din forretningsidé, og så vil Tanith Guldhammer Karlsen fra Philipson Wine sørge for lidt til ganen.

Dagens program:
Kl. 15.00 Velkomst og champagne
Kl. 15.05 Oplæg v. iværksætter Lise Nordklitgaard fra Snapp
Kl. 15.30 Sådan beskytter du din forretningsidé
Kl. 15.45 Vinsmagning
Kl. 16.00 Dialog og networking

Vi glæder os til at se dig

Bedste hilsner fra
HjulmandKaptains Iværksætterteam

Der er lukket for tilmelding.
15 september kl. 15:00 13 september Østre Havnegade 12, 5. sal, 9000 Aalborg Få rutevejledning