Acceptér cookies

Cookie Politik

Vi bruger cookies på www.hjulmandkaptain.dk for at optimere brugervenligheden og funktionaliteten, samt til indsamling af statistik over din færden på vores hjemmeside.

Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om vores Cookiepolitik, herunder hvordan du sletter cookies.

FAQ

Det kan være svært at holde styr på retningslinjerne ved en separation eller skilsmisse. Her er derfor en oversigt over de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar.

Ægtefællebidrag - Hvornår og hvordan er det relevant?
Når I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Denne pligt bortfalder, så snart I bliver separeret/skilt. Det er derfor vigtigt, at I tager stilling til, om I vil lave en aftale vedrørende ægtefællebidrag. Hvis I selv laver en aftale vedrørende ægtefællebidrag, skal I også aftale, hvor lang tid forsørgelsen skal vare. Hvis ikke I kan blive enige om ægtefællebidraget, hverken alene eller med hjælp af Statsforvaltningen, kan retten afgøre det for jer. Ægtefællebidrag er især relevant, hvis din ægtefælles indkomst er væsentligt højere end din egen. Taksten af ægtefællebidraget, som bliver aftalt eller fastsat af Statsforvaltningen, fastsættes ud fra jeres indkomst, og beløbet er fradragsberettiget.


Jeg skal have ægtefællebidrag, men min tidligere ægtefælle vil ikke betale?
Hvis du skulle komme i den situation, at din tidligere ægtefælle stopper med at betale ægtefællebidrag til dig, er det muligt at gå til din kommune, som kan hjælpe dig med at inddrive pengene. Derudover har SKAT mulighed for at tilbageholde det beløb, som din ægtefælle skylder dig. Dette kan de gøre ved at holde beløbet fra din ægtefælles løn tilbage.

 
Skal vi dele vores pensioner - eller må jeg beholde min egen?
Hvis I skal skilles, skal alle jeres værdier opgøres og deles. Pensionen indgår dog som udgangspunkt ikke i jeres fælles formue. Ifølge dansk ret skal ingen rimelige pensionsordninger deles ved en separation eller skilsmisse. Hver part beholder sin egen pensionsopsparing - dette er den klare hovedregel.  Afgørende for hvorvidt du kan tage din pension med dig - uden at dele - er spørgsmålet om, hvorvidt pensionens størrelse svarer til det, man vil kunne forvente, at en person med samme job og uddannelse ville have opsparet. Har du derimod indbetalt ekstra til din pension, kan der forekomme undtagelser, og din partnerkanvære berettiget til noget af din pension. Via en Ægtepagt (link til Ægtepagt site) kan I på forhånd aftale, hvordan jeres pension skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Med mindre du og din ægtefælle har oprettet ægtepagt om pensionsdeling, vil I kun rent undtagelsesvis være berettiget til at få del i den anden parts pensionsopsparing ved en separation eller skilsmisse.

 
Hvad gør vi med hensyn til gæld? Hvem skal betale hvad?
Hvis I skal skilles, er spørgsmålet om gælden simpelt. Er gælden foretaget sammen - eller hver for sig? Hvis I har gæld hver for sig, hæfter I selv for hver jeres gæld. Hvis I f.eks. hver især harkøbt jeres egenbil, så hæfter I også for hver jeres billån, uanset at den ene kostede 30.000 kr. og den anden 350.000 kr. Hvis I derimod har stiftet gældsammenved køb af hus, båd, bil eller lignende, er I fælles om gælden. Selvom I muligvis helst vil være fri for hinanden på dette tidspunkt, kan I altså ikke helt være det økonomisk set, hvis I har fælles gæld. Hvis din partner i værste tilfælde ikke betaler sin andel af gælden, er det altså dig, derhæfter fuldt udfor din partner.



Jeg er blevet indkaldt til møde i Skifteretten - Hvad skal der nu ske?
Det er vigtigt, at I begge får udfyldt og indsendt en oversigt over jeres aktiver og passiver med tilhørende bilag, senest syv dage før mødet. Under mødet vil Skifteretten hjælpe jer så godt som muligt og forhåbentlig finde en løsning til jer.



Vi blev ikke enige om bodelingen i Skifteretten - Hvordan forholder vi os nu?
Skifteretten vil sende jer videre til en bobehandler, såfremt I ikke kan blive enige om jeres bodeling. Denne vil på bedste vis prøve at hjælpe jer frem til en fair løsning og udarbejder derfor også boopgørelsen i samarbejde med jer. Herefter vil bobehandleren indsende sit udkast til boopgørelsen videre til Skifteretten. Har du/I eventuelle indsigelser, skal disse skriftligt indsendes til skifteretten indenfor fire uger efter, I har modtaget boopgørelsen fra Skifteretten.

Skal vi ringe dig op?Request a call

Klik herClick here