Kontakt os
- +45 7015 1000
- mail@70151000.dk
- Find kontor
Spørgsmål/svar vedr. lejeret
Jeg er udlejer og min lejer betaler ikke sin leje til
tiden. Må jeg skifte låsen og stille møblerne ud på fortovet eller
låse dem inde?
Nej, det er ulovligt. Både lovene om boliglejemål og
erhvervslejemål indeholder regler om hvornår lejen ikke er betqalt
for tiden og en procedure der skal følges bagefter. Proceduren er
ikke ukompliceret og til syvende og sidst er det fogedretten der
sætter en lejer ud der ikke selv vil flytte. Og husk - denne
procedure kan sagtens tage op til 6 - 8 uger - og har lejer ikke
betalt leje i mellemtiden - og det gør de sjældent - så er
depositum næsten allerede opbrugt. Så giver man lejer lang respit
er depositum ofte boet op.
Blanketten til boliglejekontrakter indeholder to blanke
sider hvor der kan skrives særlige aftale. Kan jeg som udlejer
skrive hvad som helst dér?
Nej. Lejeloven indeholder nogle regler der beskytter lejer selvom
man skriver det stik modsatte i lejekontrakten. Derfor er det for
en udlejer væsentligt at vide hvilke bestemmelser "der holder" og
hvilke der ikke holder i retten. Det er ubehageligt og unødvendigt
at blive overrasket af sin egen kontrakt. Spørg en advokat om
vejledning.
Jeg er erhvervslejer og min beskyttelse med
uopsigelighed er udløbet - kan udlejer så bare smide mig
ud?
Nej. Erhvervslejeloven indeholder nogle bestemte situationer og
nogle givne betingelser hvor udlejer kan opsige en lejer - og kun
disse situationer gælder. Så selvom der eksempelvis står i din
lejekontrakt at udlejer kan opsige lejemålet hvis han vil sælge
ejendommen så gælder det ikke. Og hvis udlejer opfylder
betingelserne for at opsige dig vil det ofte kræve at han betaler
en erstatning.
Er det en god idé at fotografere lejemålet når lejer
flytter ind?
Ja. Rigtig mange retssager mellem lejer og udlejer drejer sig om
et flytteopgør. Og mange flytteopgør skal forholde sig til hvordan
lejemålet så ud ved indflytning. Derfor er det i begge parters
interesse at man har billeder eller film optaget da. Men husk også
at de mangler der måtte blive konstateret af en lejer som
udgangspunkt skal påtales skriftligt senest 14 dage efter
indflytning.
Skal vi ringe dig op?Request a call
Klik herClick here



