Acceptér cookies

Cookie Politik

Vi bruger cookies på www.hjulmandkaptain.dk for at optimere brugervenligheden og funktionaliteten, samt til indsamling af statistik over din færden på vores hjemmeside.

Ved at bruge vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om vores Cookiepolitik, herunder hvordan du sletter cookies.

Hirtshals Yard A/S - En succes historie

Med Wärtsilä som aktiv medspiller og samarbejdspartner, overtager de to tidligere medarbejdere Rasmus Brohus og Jesper Reinholdt samt en kreds af lokale investorer nu de værftsaktiviteter, som den finske virksomhed tidligere på året besluttede at lukke ned i Hirtshals. Dermed sikrer Hirtshals Yard A/S omkring 20 medarbejdspladser på værftet samt et tilsvarende antal hos underleverandører.

Jesper Langsted fra HjulmandKaptain i Hjørring har arbejdet med sagen siden ultimo januar, hvor det blev kendt, at Wärtsilä ville lukke sine aktiviteter ned i Hirtshals. Det er lykkedes at skaffe både kapital og finansiering til at overtage NORDSØKATEDRALEN mm.

Jesper Langsted er nu indtrådt i bestyrelsen for det nye skibsværft Hirtshals Yard A/S, et hverv som ikke er nyt for Jesper Langsted, da han tidligere har været den første ejers formand for bestyrelsen.

Administrerende Direktør Claus Vogel fra Wärtsilä Danmark er meget glad for, at Hirtshals Yard nu er en realitet og ser frem til et fortsat samarbejde, samt at ca. 20 arbejdspladser kan bevares og det at dokken drives videre er en succes historie.  

Rasmus Brohus og Jesper Reinholdt havde i længere tid forhandlet med Wärtsilä om at fortsætte virksomhedens værftsdel i Hirtshals og undervejs i processen oplevede de stor opbakning og velvilje både fra Hirtshals Havn, Hjørring Kommune, Wärtsilä og lokale virksomheder.

HjulmandKaptain ønsker dem al held og lykke med driften af Hirtshals Yard A/S.

Skal vi ringe dig op?

Klik her